Stort cykelløb påvirker trafikken ved Holstebro
12.8.2024 07:30:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Onsdag den 14. august lyder startskuddet til 1. etape af cykelløbet PostNord Danmark Rundt. Det giver risiko for kø på vejene i og omkring Holstebro.

Den 33. udgave af PostNord Danmark Rundt får en historisk start i Holstebro. Løbet indledes nemlig for første gang nogensinde med en 13,7 km lang holdtidskørsel.
For at det skal være sikkert for rytterne at køre på ruten, spærres den for al trafik klokken 13.30-18.30. De fleste GPS-systemer bliver opdateret med afspærringerne og viser alternative ruter i tidsrummet. Vejdirektoratet anbefaler, at trafikanter benytter omkørselsruterne, som ses nedenfor.
Vejdirektoratet opfordrer både tilskuere til PostNord Danmark Rundt og øvrige trafikanter til at sætte ekstra tid af til rejsen og følge Vejdirektoratets trafikråd på dagen.
Gode råd til trafikanter
For tilskuere:
- Planlæg, hvor du vil se løbet, på postnorddanmarkrundt.dk.
- Find ud af, hvordan du kommer derhen, og hvor du kan parkere.
- Kører du i bil, så kør i god tid, da trafikken kan være påvirket.
- Brug gerne cyklen eller den kollektive trafik, hvis det er muligt.
- Søg aktuel trafikinformation, før du kører, på trafikinfo.dk.
- Hold dig orienteret, og hør DR P4 Trafik, mens du kører.
For øvrige trafikanter:
- Planlæg din rute, så du kommer uden om planlagte afspærringer.
- Forvent ekstra rejsetid, da trafikken er påvirket.
- Søg aktuel trafikinformation, før du kører, på trafikinfo.dk.
- Hold dig orienteret og hør DR P4 Trafik, mens du kører.
På Vejdirektoratets trafikkort på trafikinfo.dk kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle trafiksituation og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Læs mere om trafikken på Trafikinfo.dk
Nøgleord
Kontakter
Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Ulrich Gorm AlbrechtsenPresse- og kommunikationschefDanmarks Cykle Union
Tlf:29 40 02 02ulrich.gorm@cyklingdanmark.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Færre unge cykler: Nu tester nyt projekt, hvad der kan få gymnasieelever tilbage i sadlen15.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme skal i et nyt projekt undersøge og afprøve, hvilke indsatser der kan gøre cyklen til et mere attraktivt transportvalg blandt gymnasieelever.
Vejarbejde i rundkørsel ved Tofterup15.9.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag 16. september begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten i rundkørslen på Tingvejen ved Tofterup.
Vilsundbroen lukker for biltrafik i nattetimerne i denne uge14.9.2026 14:20:43 CEST | Nyhed
Vilsundbroen vil være spærret for biltrafik i denne uge (uge 38) på grund af reparation af broens dilatationsfuger. Det drejer sig om perioden fra mandag den 14. september klokken 00.05 til fredag den 18. september klokken 05.15.
Spærring af til- og frakørsler på E45 ved Horsens S og Horsens C14.9.2026 13:55:19 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet lægger i løbet af efteråret det sidste lag asfalt på E45 Østjyske Motorvej omkring til- og frakørslerne 57 Horsens S og 56b Horsens C. Det betyder kortere periodevise spærringer af ramperne frem til slutningen af oktober.
Vejarbejde spærrer Kalundborgvej ved Dønneland14.9.2026 13:54:39 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet går i gang med sidste del af asfaltarbejdet på Kalundborgvej fra Forsingevej til Dønneland. I den forbindelse bliver strækningen spærret for trafik fra den 17. til 24. september i tidsrummet 19.00 til 5.00.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

