Psykiatrifonden

Sådan får du en god studiestart, selvom du er psykisk sårbar

2.9.2024 09:17:04 CEST | Psykiatrifonden | Pressemeddelelse

Del

Studiestart er spændende, men dagene kan være pressede med faglige og sociale arrangementer, og det kan give en knude i maven. Særligt, hvis du lever med psykisk sygdom eller er psykisk sårbar. Ifølge Liza Johnson, der er leder af Psykiatrifondens rådgivning, kan du forberede dig, og her giver hun sine bedste råd til, hvad du kan gøre for at få den bedst mulige studiestart.

Fra slutningen af august er der opstart på landets videregående uddannelser.
Fra slutningen af august er der opstart på landets videregående uddannelser. Foto: Unsplash

Nye mennesker, nye steder, nye rammer og nye måder at gøre tingene på. Studiestarten kan være ekstra svær for dig, som har en psykisk sygdom eller er psykisk sårbar.

Måske er du ovenikøbet flyttet til en helt ny by væk fra familie, venner og kæreste og føler, at de nye, ukendt rammer er uoverskuelige og overvældende.

Hvis du har det sådan, kan det hjælpe at tage nogle gode råd med i skoletasken. Så her får du fire god råd til studiestarten af Liza Johnsen, der er leder af Psykiatrifondens rådgivning.

1. Fortæl, hvordan du har det – på din egen måde

Det kan hjælpe dig at åbne op om, hvordan du har det. Det betyder ikke, at du skal føle dig nødsaget til at fortælle alt og alle om, hvordan du oplever studiestarten, eller hvordan din psykiske sårbarhed til hverdag kommer til udtryk. Gør derimod, hvad der føles rigtigt. Det mener Liza Johnson.

”En idé kan være at overveje, hvor meget du har lyst til at fortælle dine medstuderende, tutorer eller undervisere om dine udfordringer. Det er meget forskelligt, hvor meget vi ønsker at dele, men min erfaring er, at du godt kan informere uden at føle, at du udleverer dig selv. Så hvis du har lyst til det, kan det give dig en ro at dele det usynlige,” siger hun.

Liza Johnson siger dog, at der er mange måder at åbne op på, og at det nødvendigvis ikke behøver at være over for f.eks. dine helt nye medstuderende.

”Du kan også sagtens tage fat i studevejledningen på dit studie, når du starter, eller gøre brug af Studenterrådgivningen. Det vil jeg helt klart anbefale. Begge kan hjælpe med alt lige fra psykiske udfordringer til mere praktiske spørgsmål som SU, sygdom og barsel. På den måde får du delt dine tanker med andre, og både du og uddannelsesstedet får fra starten sporet jer ind på forventninger, udfordringer og behov," fortæller hun.

Ifølge Liza Johnson kan det desuden være en god idé at kontakte din eventuelle nye læge som følge af, at du flytter et helt nyt sted hen for at studere. På den måde får din nye læge bedre kendskab til dig og dine psykiske udfordringer, og det kan gøre kontakten nemmere fremadrettet.

2. Vær tålmodig og bær over med dig selv

Når du starter på et nyt studie, skal du ind i en ny rutine Du skal tilpasse dig og finde ud af, hvad der fungerer bedst for dig. Ifølge Liza Johnson er det helt normalt, at disse ting tager tid, og det er derfor vigtigt, at du tillader dig selv at prøve dig frem og giver slip på kontrollen og accepterer, at du ikke kan have styr på alt.

”For mange er det overvældende at starte et nyt studie. Det gælder både socialt og fagligt. Det kan tage tid at få en rutine på plads med hensyn til at studere og finde ud af, hvordan du bedst forbereder dig og deltager i undervisningen. Det kan også kræve energi, at man samtidig skal forholde sig til mange nye studiekammerater og nye måder at være sammen på. Så vær tålmodig og overbærende med dig selv. Og husk, at mange af dine medstuderende har det lige som dig,” forklarer hun.

3. Vær realistisk

Et tredje råd er at være realistisk i forhold til, hvad du kan overskue, og hvad du ikke kan overskue, mener Liza Johnson.

”Hvis du synes, at du jonglerer med for mange bolde, så lav en plan for dit første semester. Det giver dig noget struktur og et overblik over perioden. Hvis du har et job ved siden af, så gør det samme, og hvis det er uoverskueligt at lave planen selv, kan du få god hjælp af en studievejleder, mentor eller lignende,” siger hun og tilføjer:

”Det er f.eks. ikke alle, der har overskud til at gå på et studie og have et arbejde på samme tid. Vi har alle forskellige behov. Det er ikke en svaghed eller et tab, hvis du kan mærke, at det ikke gør noget godt for dig at have kalenderen fyldt ud med studie, studiejob og sociale aftaler. Det er tværtimod en styrke, og det er så vigtigt at lytte til sig selv.”

4. Undgå katastrofetanker

Størstedelen af os oplever at få et skuffende resultat til en eksamen, og mange oplever at dumpe en eller flere gange. Nogle bliver nødt til at tage orlov fra studiet for så at starte igen, når det passer. Alle disse ting er der overhovedet intet galt i, og man kan uden problemer komme gennem sit studie alligevel.

”Jeg ved, at det er nemmere sagt end gjort, men prøv at gå imod eventuelle katastrofetanker om, at du ikke kan klare det. Prøv f.eks. derimod at tænke over, hvorfor det egentlig er, at du tror, det er farligt at få en lav karakter," siger Liza Johnson.

Du kan finde mere hjælp i Psykiatrifondens Mentale Motionscenter.

Desuden kan du læse mere om studiestart her.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Liza Johnson er psykoterapeut og leder af Psykiatrifondens Rådgivning
Liza Johnson er psykoterapeut og leder af Psykiatrifondens Rådgivning
Psykiatrifonden
Download

Links

Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden

Psykiatrifonden: I debatten om sundhedsforsikringer i psykiatrien må vi have øjet på bolden19.3.2026 14:42:24 CET | Pressemeddelelse

De lange ventetider til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien er uacceptable, mener Psykiatrifonden. Derfor er debatten om ulighed i behandling i psykiatrien vigtig. "Men vi bliver nødt til at løfte debatten op på et højere plan. Vi må ikke glemme det langsigtede mål om at genopbygge psykiatrien, selvom situationen kalder på handling nu og her," siger direktør Marianne Skjold som kommentar til dagens debat om sundhedsforsikringer.

Historisk ringe tal for udredning: Børneliv går i stå, og familier går i stykker13.3.2026 12:41:14 CET | Pressemeddelelse

Kun 16 procent af de børn, der har brug for hjælp i børne- og ungdomspsykiatrien, blev udredt til tiden i 2025. Det viser nye tal fra Sundhedsdatabanken. Loven siger, at det skal ske inden for 30 dage, men reelt går der i gennemsnit 163 dage. Tallene markerer endnu et lavpunkt. Psykiatrifonden anerkender, at man forsøger at rette op, men der er lang vej endnu. “Imens går børneliv i stå, og familier går i stykker,” siger direktør Marianne Skjold.

Ny national sundhedsprofil understreger behov for flere psykiatriplaner5.3.2026 11:50:41 CET | Pressemeddelelse

Danskernes mentale trivsel er under pres. Flere oplever stress, søvnbesvær og mistrivsel. Samtidig er den sociale ulighed i sundhed fortsat tydelig. Det viser Den Nationale Sundhedsprofil, som blev offentliggjort i dag. “Det understreger, hvor central, mental sundhed er på alle politikområder og for hele velfærdssamfundet. Derfor skal vi være indstillet på flere psykiatriplaner og langsigtede investeringer i mange år,” mener Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye