Sådan får du en god studiestart, selvom du er psykisk sårbar
Studiestart er spændende, men dagene kan være pressede med faglige og sociale arrangementer, og det kan give en knude i maven. Særligt, hvis du lever med psykisk sygdom eller er psykisk sårbar. Ifølge Liza Johnson, der er leder af Psykiatrifondens rådgivning, kan du forberede dig, og her giver hun sine bedste råd til, hvad du kan gøre for at få den bedst mulige studiestart.

Nye mennesker, nye steder, nye rammer og nye måder at gøre tingene på. Studiestarten kan være ekstra svær for dig, som har en psykisk sygdom eller er psykisk sårbar.
Måske er du ovenikøbet flyttet til en helt ny by væk fra familie, venner og kæreste og føler, at de nye, ukendt rammer er uoverskuelige og overvældende.
Hvis du har det sådan, kan det hjælpe at tage nogle gode råd med i skoletasken. Så her får du fire god råd til studiestarten af Liza Johnsen, der er leder af Psykiatrifondens rådgivning.
1. Fortæl, hvordan du har det – på din egen måde
Det kan hjælpe dig at åbne op om, hvordan du har det. Det betyder ikke, at du skal føle dig nødsaget til at fortælle alt og alle om, hvordan du oplever studiestarten, eller hvordan din psykiske sårbarhed til hverdag kommer til udtryk. Gør derimod, hvad der føles rigtigt. Det mener Liza Johnson.
”En idé kan være at overveje, hvor meget du har lyst til at fortælle dine medstuderende, tutorer eller undervisere om dine udfordringer. Det er meget forskelligt, hvor meget vi ønsker at dele, men min erfaring er, at du godt kan informere uden at føle, at du udleverer dig selv. Så hvis du har lyst til det, kan det give dig en ro at dele det usynlige,” siger hun.
Liza Johnson siger dog, at der er mange måder at åbne op på, og at det nødvendigvis ikke behøver at være over for f.eks. dine helt nye medstuderende.
”Du kan også sagtens tage fat i studevejledningen på dit studie, når du starter, eller gøre brug af Studenterrådgivningen. Det vil jeg helt klart anbefale. Begge kan hjælpe med alt lige fra psykiske udfordringer til mere praktiske spørgsmål som SU, sygdom og barsel. På den måde får du delt dine tanker med andre, og både du og uddannelsesstedet får fra starten sporet jer ind på forventninger, udfordringer og behov," fortæller hun.
Ifølge Liza Johnson kan det desuden være en god idé at kontakte din eventuelle nye læge som følge af, at du flytter et helt nyt sted hen for at studere. På den måde får din nye læge bedre kendskab til dig og dine psykiske udfordringer, og det kan gøre kontakten nemmere fremadrettet.
2. Vær tålmodig og bær over med dig selv
Når du starter på et nyt studie, skal du ind i en ny rutine Du skal tilpasse dig og finde ud af, hvad der fungerer bedst for dig. Ifølge Liza Johnson er det helt normalt, at disse ting tager tid, og det er derfor vigtigt, at du tillader dig selv at prøve dig frem og giver slip på kontrollen og accepterer, at du ikke kan have styr på alt.
”For mange er det overvældende at starte et nyt studie. Det gælder både socialt og fagligt. Det kan tage tid at få en rutine på plads med hensyn til at studere og finde ud af, hvordan du bedst forbereder dig og deltager i undervisningen. Det kan også kræve energi, at man samtidig skal forholde sig til mange nye studiekammerater og nye måder at være sammen på. Så vær tålmodig og overbærende med dig selv. Og husk, at mange af dine medstuderende har det lige som dig,” forklarer hun.
3. Vær realistisk
Et tredje råd er at være realistisk i forhold til, hvad du kan overskue, og hvad du ikke kan overskue, mener Liza Johnson.
”Hvis du synes, at du jonglerer med for mange bolde, så lav en plan for dit første semester. Det giver dig noget struktur og et overblik over perioden. Hvis du har et job ved siden af, så gør det samme, og hvis det er uoverskueligt at lave planen selv, kan du få god hjælp af en studievejleder, mentor eller lignende,” siger hun og tilføjer:
”Det er f.eks. ikke alle, der har overskud til at gå på et studie og have et arbejde på samme tid. Vi har alle forskellige behov. Det er ikke en svaghed eller et tab, hvis du kan mærke, at det ikke gør noget godt for dig at have kalenderen fyldt ud med studie, studiejob og sociale aftaler. Det er tværtimod en styrke, og det er så vigtigt at lytte til sig selv.”
4. Undgå katastrofetanker
Størstedelen af os oplever at få et skuffende resultat til en eksamen, og mange oplever at dumpe en eller flere gange. Nogle bliver nødt til at tage orlov fra studiet for så at starte igen, når det passer. Alle disse ting er der overhovedet intet galt i, og man kan uden problemer komme gennem sit studie alligevel.
”Jeg ved, at det er nemmere sagt end gjort, men prøv at gå imod eventuelle katastrofetanker om, at du ikke kan klare det. Prøv f.eks. derimod at tænke over, hvorfor det egentlig er, at du tror, det er farligt at få en lav karakter," siger Liza Johnson.
Du kan finde mere hjælp i Psykiatrifondens Mentale Motionscenter.
Desuden kan du læse mere om studiestart her.
Nøgleord
Kontakter
Sarah BossPressechef
Tlf:23712688scb@psykiatrifonden.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden
Vismandsrapport: Svigt i børnepsykiatrien har enorme omkostninger21.10.2025 12:33:04 CEST | Pressemeddelelse
Den historisk lange ventetid i børne- og ungdomspsykiatrien koster ikke kun dyrt i menneskelige konsekvenser – den koster også samfundet millioner. Det viser den nye rapport Dansk Økonomi, efterår 2025 fra Det Økonomiske Råd, som netop er offentliggjort. ”Vi risikerer at tabe en del af en generation, hvis vi ikke sætter ind nu”, siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.
Digitale løsninger kan lette presset i psykiatrien – men Danmark halter bagefter9.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport viser, at digitale løsninger kan give hurtigere, kvalificeret behandling til børn og unge med mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom. Men uden en samlet strategi risikerer vi, at mulighederne går tabt, mener Psykiatrifonden, Center for Digital Psykiatri og Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet. De tre parter står bag rapporten, som bliver offentliggjort i dag.
Ny bundrekord: Børn og unges udredningsret i psykiatrien er brudt sammen12.9.2025 12:32:21 CEST | Pressemeddelelse
Kun 14 procent af børn og unge bliver udredt i psykiatrien inden for de 30 dage, de har ret til. Det viser nye tal, der sætter endnu en trist bundrekord. Det tager nu i gennemsnit mere end 162 dage for børn og unge at blive udredt. Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold kalder det uacceptabelt og opfordrer politikerne til at sikre børn og unge ret til behanding allerede under udredning i den lovgivning, der er på vej.
Forældre skjuler børns diagnoser af frygt for diskrimination8.9.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, som Psykiatrifonden har lavet i samarbejde med Epinion, viser, at en betydelig andel af forældre, der selv har en psykiatrisk diagnose, undlader at fortælle om deres børns diagnoser eller udskyder at bede om hjælp. Frygten for diskrimination og fordomme vejer tungere end ønsket om åbenhed – især i forhold til skole og fritidstilbud.
Seks ud af ti med en psykiatrisk diagnose oplever diskrimination8.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, som Psykiatrifonden har lavet i samarbejde med Epinion, viser, at seks ud af ti danskere med en psykiatrisk diagnose oplever at blive diskrimineret. Resultaterne peger på, at fordomme, tabu og manglende forståelse stadig præger mødet med mennesker, der lever med psykisk sygdom. ”Diskrimination kan betyde, at mennesker ikke søger hjælp – i yderste fald kan det koste liv,” siger Marianne Skjold, direktør i Psykiatrifonden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum