Nye udbudstal: Flere lejligheder og sommerhuse til salg i august
Boligsidens nye udbudstal viser, at udbuddet af ejerlejligheder og sommerhuse steg fra primo juli til primo august, mens antallet af huse til salg forblev uændret i perioden.
Der var i alt 36.710 villaer og rækkehuse til salg på landsplan ved indgangen til årets sidste sommermåned, viser nye udbudstal fra Boligsiden.
Det er -0,4 procent til forskel for antallet af huse til salg for en måned siden, og dermed er det landsdækkende udbud af huse uændret i perioden.
Anderledes ser det ud for landets regioner, hvor husudbuddet er faldet i Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Syddanmark den seneste måned, mens det er steget i Region Sjælland og Region Nordjylland.
”August starter som altid oven på en periode, hvor rigtig mange danskere har holdt sommerferie, og hvor mange fortsat holder ferie. Og her plejer vi ikke at se den helt store udvikling i antallet af boliger til salg af den simple årsag, at folk prioriterer at bruge ferien på afslapning og på at nyde sommerens goder frem for at bruge tid på at sætte boligen til salg,” siger Birgit Daetz, boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
”Ganske vist kan vi se, at der i nogle områder er kommet lidt mere til salg, mens udbuddet er mindsket i andre områder i løbet af den seneste måned. Det handler nok mere om tilfældige udsving, hvor den overordnede tendens er, at mange har holdt ferie fra boligmarkedet. Til gengæld lyder forventningen herfra også, at vi kommer til at se flere til-salg-skilte i takt med, at flere vender retur til hverdagen efter en forhåbentlig god sommerferie.”
Se de lokale udbudstal for regioner og kommuner her
Flere lejligheder og sommerhuse i udbud
Mens antallet af huse til salg stagnerede den seneste måned, steg udbuddet af både lejligheder og sommerhuse en smule i perioden.
Starter vi med lejlighederne, var der 7.986 styks af dem til salg ved indgangen til august, som er 0,8 procent flere, end der var til salg for en måned siden – svarende til 62 flere lejligheder i udbud.
I Københavns Kommune, som har det største marked for ejerlejligheder i landet, var der 1.823 lejligheder til salg i primo august, hvilket er 2,1 procent færre end i primo juli.
Antallet af sommerhuse til salg endte på 6.959 styks i primo august, som er 1,1 procent flere, end der var til salg for en måned siden. Dermed er antallet af sommerhuse til salg steget hver måned siden starten af februar i år, hvor der er kommet over 2.000 flere sommerhuse at vælge imellem i perioden.
”Mens udbuddet af helårsboliger typisk ændrer sig minimalt på grund af sommerferien, ser det lidt anderledes ud for sommerhusene, fordi foråret og sommeren er højsæson for sommerhusmarkedet, og derfor ser vi også en større stigning i sommerhusudbuddet netop nu sammenlignet med de øvrige boligtyper,” slutter Birgit Daetz.
Udvikling i antallet af boliger til salg:
Boligtype |
Antal til salg primo august 2024 |
Månedlig ændring |
Årlig ændring |
Villaer og rækkehuse |
36.710 |
-0,4% |
15,4% |
Ejerlejligheder |
7.986 |
0,8% |
16,4% |
Sommerhuse |
6.959 |
1,1% |
39,2% |
Kilde: Boligsiden
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Billeder
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Så meget steg boligpriserne i 202410.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Prisen på helårsboliger tog et pænt nyk opad i 2024. Det viser opgørelsen fra december i Boligsidens Markedsindeks.
Boligudbuddet peger i forskellige retninger ved indgangen til 20257.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Huskøbere har i begyndelsen af 2025 lidt flere boliger at vælge imellem sammenlignet med nytår sidste år, imens lejlighedskøberne har fået indskrænket deres valgmuligheder. Det viser Boligsidens nye udbudstal, der samtidig afslører en stigning i udbuddet af sommerhuse.
Så mange milliarder har vi købt bolig for i 202420.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er blevet købt og solgt for ikke så få milliarder kroner på boligmarkedet i år. Boligsiden har opgjort den samlede købesum for året, der gik.
Boligsalget har overhalet de seneste to år19.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er allerede nu solgt flere boliger end i 2022 og 2023. Det viser nye handelstal fra Boligsiden, der har opgjort salget i november måned.
Ny mulighed til boligkøbere, der frygter at misse drømmeboligen16.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hver anden boligkøber har oplevet, at drømmeboligen bliver solgt for næsen af dem eller frygter, at det sker. En ny mulighed for at smugkigge på boliger, der snart kommer til salg, giver køberne en hjælpende hånd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum