30.000 sager om hastighed ved skoleveje sidste år: Forældre vil have mere fokus på trafiksikkerhed
6.8.2024 07:36:00 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse
Der er grund til at se sig godt for, når tusindvis af børn over hele landet i næste uge bevæger sig ud i trafikken for at komme i skole. Alene i år der nemlig blevet udskrevet over 10.000 bøder, mens der i 2023 blev udskrevet over 30.000 bøder for at køre for stærkt ved skoleveje. Det viser nye tal, som Rigspolitiet har udleveret til Gjensidige.

Der bliver kørt stærkt ved danske skoleveje. Faktisk i så høj grad, at der i 2023 blev der i landets 12 politikredse udskrevet flere end 30.000 bøder, for at overtræde hastighedsgrænserne på skoleveje.
Og den høje fart ved skolerne, får også ekstra opmærksomhed fra politiet i de kommende uger. Rigspolitiet har varslet øget fokus på færdsel ved skoleveje, og det er der rigtig god grund til. Alene i årets første syv måneder er blevet udskrevet bøder til flere end 10.000 bilister for at køre for hurtigt omkring skoler.
Det viser en ny opgørelse, som Rigspolitiet har foretaget for Gjensidige.
Her står det også klart, at selvom antallet af sager om hastighedsoverskridelser ved skoleveje foreløbigt ser ud til at ende på et lavere niveau end sidste år, så er problemet stadig omfattende. Den udvikling ærgrer Lene Rasmussen, skadedirektør i Gjensidige.
Hun havde håbet på, at de seneste års kampagner og fokus fra politiets side ville have haft en mere positiv indvirkning hos de bilister, der har svært ved at lette foden fra speederen.
"Børn er nogle af de mest sårbare i trafikken, og derfor er det helt urimeligt, når man ikke respekterer hastighederne der, hvor flest af dem færdes. Og særligt som nu ved skolestart, hvor mange bevæger sig til og fra skole for første gang, og som derfor er særligt udsatte," siger Lene Rasmussen.
Det er dog ikke kun i antallet af politiets bødeforlæg, problemerne med bilisters ageren på skoleveje kan aflæses.
I en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige, siger godt otte ud af ti personer med børn i skolealderen, at de har oplevet, at bilisters adfærd omkring skoler har skabt utrygge situationer, mens knap 60 procent mener, man bør øge politikontrollen ved skoler for at nedsætte hastigheden hos bilister.
Ifølge Lene Rasmussen, er undersøgelsens resultater med til at understrege problemets omfang, men hun er samtidig ikke sikker på, at øget politikontrol alene vil være nok til at knække kurven.
"Politiet arbejder i forvejen meget målrettet både med kontrol og oplysningskampagner, men i sidste ende ligger ansvaret hos bilisterne. Og derfor kan jeg kun opfordre til, at den enkelte tænker sig godt om og respekterer både reglerne og deres medtrafikanter - og særligt de mest udsatte af dem," siger hun.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af © YouGov for Gjensidige i maj 2024 blandt 1012 repræsentativt udvalgte danskere.
| Har du oplevet, at bilisters adfærd tæt på skoler skaber en utryg situation? | |
| Ja | 78% |
| Nej | 17% |
| Ved ikke | 5% |
| Mener du, der er behov for yderligere tiltag for at nedsætte hastigheden ved dit barns skole? | |
| Ja, mere politikontrol | 57% |
| Ja, mere/bedre skiltning af hastighed | 34% |
| Ja, flere informationskampagner på vejene | 25% |
| Ja, andre tiltag | 17% |
| Nej | 8% |
| Ved ikke | 2% |
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulentGjensidige
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.500 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 36 mia. NOK i 2023, mens forvaltningskapitalen udgjorde 148 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Hver tredje dropper simple tjek: Kan få omfattende konsekvenser ved skybrud1.9.2026 07:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter nogle våde dage er det igen blevet relevant for boligejere at sikre, at man har gjort boligen klar til efterårets regn. Alligevel glemmer hver tredje boligejer at tjekke op på blandt andet tagrender og afløbsrør, der kan være med til at forebygge dyre og omfattende vandskader.
Se listen: Det irriterer danske bilister mest26.8.2026 07:39:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilen bagved kommer for tæt på, bilisten foran glemmer at blinke, eller en medtrafikant har mere fokus på telefonen end på vejen. Det er blot få ud af mange ting, der irriterer danske bilister. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
Ignorerer symptomer: Fire ud af ti går ikke til lægen trods behov19.8.2026 07:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere har indenfor de seneste fem år undladt at søge læge, selvom de følte, de havde behov for det. For størstedelen skyldes det en usikkerhed om, hvorvidt symptomerne er alvorlige nok. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
Danskerne ræser gennem byerne: Over en kvart million fartbøder på et år15.8.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes fod hviler tungt på speederen, når der køres gennem byzoner. Det viser nye tal, som Rigspolitiet har udleveret til Gjensidige.
Fire ud af ti unge hopper i vandet med alkohol eller rusmidler i blodet13.8.2026 07:38:00 CEST | Pressemeddelelse
En tur i vandet kan virke som den perfekte afslutning på en varm sommerdag. Men ofte sker badeturen med alkohol eller rusmidler i blodet. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum