MENY styrker kundeoplevelsen på mejeri og ost
6.8.2024 06:30:00 CEST | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse
I denne tid møder kunderne et nyt og spændende koncept for mejeri og ost i udvalgte MENY-butikker. Hen over efteråret udvides til alle kædens butikker.

Mejeriafdelingen er den mest besøgte afdeling i supermarkederne, og der findes mejeriprodukter i hver anden indkøbskurv. Men forbrugerne køber ofte de varer, de plejer, og bruger relativt kort tid, inden de foretager deres valg.
Nu vil MENY løfte kundeoplevelsen og inspirere kunderne til nye valg. Grundlæggende handler det også om at øge kundeloyaliteten ved at tilbyde gode muligheder og gode oplevelser.
“Som de første i detailhandlen bruger vi digitale skærme, der viser varer, priser, opskrifter og informationer om fx økologi og dyrevelfærd. Foruden en række andre tiltag, gælder konceptet også kompetenceudvikling af medarbejdere, og markedsføring. Det skulle gerne sikre en tilgang, hvor vi kommer hele vejen rundt,” siger Jesper Bjerring, kommerciel direktør i MENY.
”Som Danmarks MADmarked forsøger vi hele tiden at inspirere og imødekomme vores kunders behov. Vores nye mejeri- og ostekoncept har til formål at gøre det lettere for kunderne at træffe et valg ved hjælp af inspirerende initiativer, der fremhæver de mange muligheder inden for kategorien,” fortsætter Jesper Bjerring om kategorien, hvor MENY flere gange over de senere år har vundet Landbrug & Fødevarers Mejeripris.
I langt de fleste dagligvarebutikker i Danmark, skal kunderne bukke sig langt ned for at få fat på mælken, som oftest står bag lågen på gulvet nederst på tværs af hele køleskabet. I det nye koncept, er der rykket rundt på tingene, så mælken i stedet er placeret på langs. Det nye koncept understøtter på den måde forbrugerens indkøbsadfærd.
Konceptet testes med succes i foreløbig seks butikker
Det nye mejeri- og ostekoncept blev i første omgang testet i seks MENY-butikker i foråret. I butikkerne er tilbagemeldingerne gode. Kunderne vurderer butikkerne højere end kæden generelt på fx udsagnet “det er nemt at blive inspireret til at købe produkter, som jeg ikke normalt køber.”
Testbutikkernes salgstal ligger også højere end i kædens øvrige butikker.
Efter sommerferien vil kunderne også møde flere produkter i kategorien for mejeri og ost. Således vil MENYs kunder også blive introduceret for en premium islandsk skyr, lige som supermarkedskæden også er i gang med et nyt område inden for oste. Det handler om oste, der ikke er på køl.
Testen blev i første omgang udført i Karlslunde, Rønnede, Måløv, Solrød, Herning, Næstved og Vermlandsgade i København. Nu rulles det gradvist ud i flere butikker, så det hen over efteråret gerne skulle have ramt alle landets MENY-butikker.
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkOm Dagrofa
Med over 500 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
HKI Ost støtter op om dansk gastronomi med fysisk uddeling af de eftertragtede Michelin-plader9.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
HKI Ost tager del i Michelin-fejringen og står for at overrække de ikoniske røde plader til Danmarks toprestauranter. Partnerskabet understreger virksomhedens tætte relation til den gastronomiske elite og ambitionen om at udvikle den hjemlige madscene.
Dagrofa ansætter ny koncernøkonomidirektør1.6.2026 13:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Dagrofa, som er en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked, indsætter den brancheerfarne CFO Jesper Sabroe som ny koncernøkonomidirektør til august. Koncernen står bag omtrent 550 dagligvarebutikker i MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik, Dagrofa Foodservice samt Aarstiderne.
Madens Folkemøde: Rekordstor aktivitet og uddeling af stipendier15.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omtrent 180 aktiviteter foregår på scenerne og omkring Nykøbing Falster, når Madens Folkemøde afvikles i næste uge. Samtidig vil tre mindre danske fødevareproducenter gå hjem med hver en check på 100.000 kroner uddelt af folkemødets hovedpartner MENY.
Dagrofa og Lokale Fødevarer Danmark: Flere danske varer på hylderne13.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dagrofa indgår partnerskab med Lokale Fødevarer Danmark for at styrke dansk fødevareproduktion og gøre det markant nemmere for forbrugerne at vælge dansk.
Samarbejde med købmand ophørt øjeblikkeligt1.5.2026 11:24:02 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med en dom i Retten i Lyngby i mandags, stoppede vi øjeblikkeligt samarbejdet med den involverede købmand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum