Røde Kors åbner 20 nye fællesskabshuse over hele landet
Med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond på 15 millioner kroner vil Røde Kors i løbet af de næste tre år åbne 20 nye huse, der skal danne ramme for fællesskab og medmenneskelighed
Husene bliver et sted man kan gå hen, når man har brug for hjælp og støtte i livets store og små kriser. Et åndehul i hverdagen, hvor man kan mødes over en kop kaffe. Og et sted, der kan føre til bedre trivsel og mindre ensomhed i lokalsamfundet.
Den A.P. Møllerske Støttefond støtter de 20 nye fællesskabshuse for at styrke rammerne for fællesskaber mellem mennesker, bekæmpe ensomhed og i sidste ende øge det enkelte menneskes muligheder for at hjælpe sig selv.
”Vi er meget begejstrede for, at vi kan slå dørene op til nye fællesskaber over hele landet i de kommende år. Det kommer til at betyde, at vi kan invitere endnu flere mennesker med ind i vores fællesskaber, og at vi kan medvirke til at styrke sammenhold og medmenneskelighed. Det er særligt vigtigt i en tid, hvor fællesskabet er under pres og ensomhed og mistrivsel desværre er stigende,” siger Generalsekretær for Røde Kors i Danmark, Anders Ladekarl.
Møde på tværs af generationer
Enkelte Røde Kors afdelinger har allerede gjort sig erfaringer og ved, at et hyggeligt mødested kan gøre en verden til forskel for det lokale fællesskab. Sådan opleves det f.eks. i Dronninglund i Nordjylland, hvor lokaler på Hovedgaden med Røde Kors’ frivillige ildsjæle har givet mulighed for nyt sammenhold i byen - også på tværs af generationer. Her mødes studerende, der mangler et sted at lave deres gruppearbejde med den ældre mand, der mangler nogen at tale med. Her er skabt et sted, hvor folk hænger ud og hvor der tages godt imod alle, der kigger forbi.
Drives af lokale frivillige
Det er endnu ikke fastlagt, hvor i landet og i hvilke byer de nye fællesskabshuse skal placeres. Men de skal alle have en central beliggenhed, så lokale borgere let kan finde derhen. De skal være drevet og ledet af lokale frivillige, og alle mennesker skal føle sig velkomne, når de træder ind i husene.
Tanken er også, at det fællesskab, der vil opstå i de nye huse, kan tiltrække både flere unge frivillige og skabe et større engagement i byen, samt styrke samarbejdet med kommune, andre lokale organisationer og borgergrupper.
Kontakter
Røde Kors pressetelefonrodekors.dk/presse
Tlf:3529 9699Om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Røde Kors’ mentorordning for indsatte og løsladte er kåret som en af EU’s tre bedste kriminalpræventive indsatser5.12.2024 14:34:46 CET | Pressemeddelelse
Primus Motor, som er Røde Kors’ mentorordning for indsatte og løsladte, har modtaget en tredjeplads ved kåringen i Budapest onsdag aften
Miljøordfører for S, Thomas Monberg, besøger fredag Røde Kors' genbrugscenter i Horsens. Pressen er inviteret5.12.2024 12:31:53 CET | Presseinvitation
Miljøordfører for S, Thomas Monberg, besøger fredag Røde Kors' genbrugscenter i Horsens for at tale om de politiske rammer og udfordringer på genbrugsområdet, herunder implementering af det kommende EU-direktiv
Røde Kors indgår vigtigt partnerskab med Assens Kommune4.12.2024 12:53:40 CET | Pressemeddelelse
Ny aftale mellem Røde Kors og Assens Kommune viser, hvordan civilsamfund og kommuner kan styrke samarbejdet for at løse velfærdssamfundets udfordringer.
Jul uden gaver og arrangementer: Børn i udsatte familier er bekymrede for, om deres forældre har råd til julen1.12.2024 07:20:00 CET | Pressemeddelelse
”Børnene tager et enormt ansvar for, at deres forældre ikke skal bekymre sig”, fortæller Røde Kors generalsekretær Anders Ladekarl om en ny undersøgelse fra Røde Kors om afsavn og bekymringer i julen blandt mere end 3400 økonomisk trængte børnefamilier
Hold jul med fremmede: Enestående julefællesskab er åbent for tilmelding29.11.2024 05:40:00 CET | Pressemeddelelse
Mens nogle blot er nysgerrige på at starte nye traditioner og møde nye mennesker, er der andre, der sidder ufrivilligt alene juleaften. Derfor åbner Røde Kors og Boblberg endnu engang for det helt særlige julefællesskab Julevenner.dk, hvor fremmede finder sammen for at holde jul
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum