Midler til forskningsophold i udlandet og studerendes skolarstipendier
Danmarks Frie Forskningsfond har givet i alt knap 2 millioner kroner i forbindelse med uddelingen af de to virkemidler ’Skolarstipendier’ og ’Forskningsophold i udlandet’.

10 nye Skolarstipendier: Studerende får boost til at søge forskervejen
10 studerende har tilsammen modtaget knap 2 millioner kroner. Midlerne er uddelt af DFF | Sundhed og Sygdom og er givet til nogle af de mest talentfulde bachelor- og kandidatstuderende på de danske forskningsinstitutioner.
Midlerne er bl.a. givet til at undersøge kramper og effekterne af nedkøling hos nyfødte, sammenhængen mellem overvægt og forekomsten af kræft i livmoderen og atrieflimren, der berører millioner af mennesker på verdensplan, fordi det medfører forhøjet risiko for blodpropper i hjernen.
Ansøgningerne er sendt ind af de studerendes vejledere, som også modtager bevillingen, og for midlerne skal de studerende beskæftige sig med videnskabeligt arbejde inden for sundhedsområdet.
Et skolarstipendie kan være med til at skærpe interessen for en videre videnskabelige karriere, og samtidig får de studerende mulighed for at arbejde med et selvstændigt projekt og efterfølgende publicere deres resultater.
Se alle bevillingerne under Skolarstipendier her.
Forskningsophold i Australien
Fondens forskningsråd for Samfund og Erhverv har også netop uddelt 135.360 kroner til Sverre Risdal Raffnsøe fra Copenhagen Business School til et forskningsophold i Australien. Her skal han sammen med forskere fra hele kloden undersøge, hvordan forskning og uddannelse kan medvirke til at skabe velfærd med omsorg og respekt for fremtidige generationers trivsel.
Formålet med virkemidlet ’Forskningsophold i udlandet’ er bl.a. at fremme internationaliseringen af den samfundsvidenskabelige forskning og samtidig styrke internationale samarbejder, netværk og indsamling af data.
Kontakter
Berit Bader LemmingSpecialkonsulent
Tlf:+45 72 31 95 08bbl@ufm.dkKaren Marie Bjørnstrup VølundSpecialkonsulent
Tlf:+45 72 31 89 31kmbv@ufm.dkOm Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den nybrudskabende forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder. Fonden uddeler også hvert år tematiske midler til politiske og strategiske satsninger.
DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
182 nye idéer og originale forskningsprojekter går på vingerne23.10.2025 08:45:45 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt 558 mio. kr. til 182 forskningsprojekter gennem virkemidlet ’DFF-Forskningsprojekt1, som støtter den frie, nybrudsskabende forskning. Bevillingerne går til dygtige forskere, som hver har fået op til 2,5 mio. kr. til at forfølge deres forskningsidéer.
Ny forskning skal give bedre trivsel og styrket læring i grundskolen21.10.2025 08:59:02 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har uddelt næsten 33 millioner kroner til fem nyskabende forskningsprojekter, som alle har det overordnede mål at sikre bedre læring og trivsel i grundskolen. Projekterne er med til at styrke den praksisnære forskning og fordeler sig bredt på emne og metoder.
45 nye forskningsprojekter styrker den kliniske behandling tættere på patienterne9.10.2025 09:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan udvikler vi behandling, der virker for mennesker i den virkelige verden? Det spørgsmål ligger til grund for den tematiske pulje til klinisk forskning, som Danmarks Frie Forskningsfond netop har uddelt til 45 banebrydende forskningsprojekter, der skal komme patienter og pårørende til gode.
Forskning på det specialiserede socialområde er styrket med knap 40 mio. kr.7.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har samlet uddelt knap 40 mio. kr. til fem forskere under temaet ’Styrket forskning på det specialiserede socialområde’. Forskerne får dermed mulighed for at bidrage med praksisnær forskning på det specialiserede socialområde og med kapacitetsopbygning inden for forskningsfeltet.
Forskning for 34 mio. kr. skal bidrage med ny viden om udsathed og mistrivsel blandt børn og unge3.10.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fem nye forskningsprojekter bliver snart sat i gang med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond. Forskningsprojekterne skal være med til at give mere viden om, hvorfor børn og unge mistrives, og hvordan det kan forebygges.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum