Arbejdsgiverforeningen GLS-A

Helle Reedtz-Thott – Engageret og indflydelsesrig. I dag fylder hun 50.

Del

For Helle Reedtz-Thott bedriver meget og bærer mange titler: advokat med speciale i Corporate Finance, direktør og godsejer. Hun er professionelt bestyrelsesmedlem og med til at lede en lang række fonde og virksomheder, enten som privat person, politisk valgt eller udpeget af regeringens ministre.

Helle Reedtz-Thott
Helle Reedtz-Thott

Det seneste årti har Helle Reedtz-Thott siddet ved bordenden, når de største aftaler på det grønne område i landbruget er blevet indgået. Som formand for GLS-A, arbejdsgiverforeningen for gartneri, landbrug og skovbrug er hun med til at sætte retning og rammer om det danske aftalesystem og det seneste årtis overenskomster. Dette med modpartens og medlemmernes respekt og anerkendelse i de forhandlinger hun indgår i.

Som politisk valgt formand for Sektionen for Større Jordbrug, hvis medlemmer driver nogle af landets største bedrifter, gør hun sin indflydelse gældende i Landbrug og Fødevarer, hvor hun både sidder i Forretningsudvalget og Hovedbestyrelsen. Helle Reedtz-Thott sidder også med ved bordet i den nyetablerede Planteafgiftsfond. Fonden er etableret af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og har til formål at understøtte forskning og udvikling i plantesektoren i Danmark. Senest er hun udpeget til at sidde i Vildtforvaltningsrådet, hvor hun er med til at rådgive miljøministeren i større eller principielle spørgsmål om jagt og vildtforvaltning.

Til daglig driver Helle Reedtz-Thott en stor land- og skovbrugsvirksomhed, Gavnø Gods, beliggende på Sydsjælland med sin mand. Sideløbende har hun siden 2005 haft ansvaret for kulturarven på Gavnø. Den fredede hovedbygning, Gavnø Slot, er ca. 4.000 kvm og rummer store nationale kulturværdier. Hovedbygningen og dets originale interiør fra 1700-tallet har siden 2019 undergået et omfattende restaureringsarbejde, som Helle Reedtz-Thott står i spidsen for.

I sin fritid holder hun af naturen, hvor hun også gerne træner fysisk. Hun tilskriver sin mentale styrke en disciplineret træning, som hun har holdt ved lige siden hun som ung var konkurrenceudøver i svømning, udspring og kampsporten Jiu-Jitsu, hvor hun i 1990 blev kåret som Danmarksmester.

Hun er gift med Otto baron Reedtz-Thott, har titel af baronesse, men bærer også ærestitlerne hofjægermesterinde og kammerherreinde. Som nævnt en kvinde med mange titler.

Helle Reedtz-Thott er optaget i Kraks Blå Bog, der optager fagligt dygtige og anerkendte inden for sit område og dermed har en markant, positiv indflydelse på det danske samfund.

Nøgleord

Billeder

Helle Reedtz-Thott
Helle Reedtz-Thott
Download
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye