Priser og åbningstider for Næstveds nye svømmehal er på plads
Byrådet i Næstved Kommune har tirsdag besluttet priser og åbningstider for Næstveds nye svømmehal. Et budget i balance og samlingssted for sundhed og fællesskab har været nøgleordene.
Næste år kan børn og voksne suse ned af en 80 meter lang vandrutsjebane, lave badutspring fra 5-, 3- eller 1-meter-vippen og svømme baner i stride strømme i 50- eller 25-meter-bassinet i Næstveds nye svømmehal.
Tirsdag har byrådet i Næstved Kommune besluttet på byrådsmødet, hvad det skal koste at få sig én på opleveren i Næstveds kommende svømmehal.
Prisen bliver 75 kroner for voksne, 55 for pensionister og 40 for børn. Der kommer en billigere pris for morgenfriske svømmere i hverdagen, og det bliver muligt at købe 10-turs kort, månedskort og årskort.
Også åbningstiderne er nu fastlagt. Mandag til torsdag åbner svømmehallen kl. 6 og lukker kl. 21. Fredag holder den åben fra 6-17 og i weekenden fra 8–16.
Så billigt som muligt for borgerne
Politikerne har drøftet billetpriser og åbningstider ud fra tre modeller, hvor den dyreste model lagde op til billetpriser på 100 kroner for voksne, 60 for pensionister og 50 for børn.
Formand for Kultur- og Idrætsudvalget Andreas Pourkamali er glad for, at billetpriser og åbningstider nu er fastlagt:
- Det har været vigtigt for os, at billetterne blev så billige som muligt, samtidig med at økonomien selvfølgelig skal hænge sammen i kommunen, siger han og tilføjer:
- Vi har skelet til, hvad priserne er i andre tilsvarende svømmehaller, og det glæder mig, at det er lykkedes os at holde billetprisen på samme niveau eller under.
Billetpriserne tager udgangspunkt i et besøgstal på 150.000 offentlige besøgende om året, dertil kommer ca. 100.000 besøgende fra foreninger. Der kan være behov for at justere det estimat, understreger Andreas Pourkamali:
- Nu starter vi med de priser og de åbningstider, vi nu er blevet enige om, og så er vi åbne for at tilpasse undervejs, når vi rent faktisk kender besøgstallene.
Blandt de største i Østdanmark
Det samlede svømmehalsbyggeri spreder sig over et område på 10.000 m2. Selve svømmehalsbygningen har omkring 5.500 m2. Den nye svømmehal kan have 630 besøgende i timen og i alt 300.000 om året.
- Næstveds nye svømmehal skal være et samlingssted for sundhed og fællesskab. Det skal være en oplevelse at komme i svømmehallen, og jeg glæder mig helt vildt til, at den åbner næste år, siger Andreas Pourkamali.
De mange og store bassiner betyder, at svømmehallen vil være blandt de største i Østdanmark, når det kommer til vandoverflade.
FAKTA
Offentlig åbningstid:
Mandag til torsdag: 06.00 – 21.00
Fredag: 06.00 – 17.00
Weekend: 08.00 – 16.00
Priser:
Børn 40 kr.
Pensionister 55 kr.
Voksne 75 kr.
Det bliver muligt at købe 10-turs kort, månedskort og årskort.
Der kommer en særlig pris til morgensvømmerne i hverdagen.
Hvad kan man glæde dig til?
Sportsbassin: 50 meter, 8 baner
Motionsbassin: 25 meter, 4 baner
Varmtvandsbassin: 90 kvadratmeter
Morskabsbassin: 150 kvadratmeter
Vandrutsjebane: 80 meter lang og sidder udvendigt på bygningen og ender i et selvstændigt bassin indenfor
Sauna: Fællesområde med sauna, dampsauna og infrarød sauna. Sauna i omklædningsrummene
Omklædning: Herre, dame og 7 aflukkede omklædningsrum
Udspring: 1-meters og 3-meters vippe og 5-meters platform
Café: Produktionskøkken med servering i forhal og bassinområde
Nøgleord
Kontakter
Andreas PourkamaliFormand for Kultur- og Idrætsudvalget
Tlf:21 83 43 85aarpou@naestved.dkKim DawartzCenterchef for Center for Kultur og Borgerservice
Tlf:24 62 66 06kidaw@naestved.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Ny kampagne skudt i gang: Skal sætte fokus på skraldemændenes arbejdsmiljø7.11.2024 14:04:10 CET | Pressemeddelelse
Slid på kroppen og ondt i ryggen, skuldre, håndled og knæ. Det er dagligdag for mange skraldemænd, der hver dag tømmer hundredvis af skraldespande. Særligt indkørsler med løst underlag sætter sine spor og giver en ekstra belastning for skraldemændene. En ny kampagne skal sætte fokus på skraldemændenes arbejdsmiljø.
Langtidsledigheden er historisk lav i Næstved Kommune29.10.2024 09:42:24 CET | Pressemeddelelse
Antallet af langtidsledige i Næstved Kommune er mere end halveret fra 2021 til 2024. Samtidig er antallet af lønmodtagere rekordhøjt. Det skyldes blandt andet en prioriteret indsats på beskæftigelsesområdet.
Svenstrup Efterskole og Senior Erhverv Sydsjælland modtager Social Pris Næstved 202424.10.2024 19:01:43 CEST | Pressemeddelelse
45 lokale virksomheder var i år nomineret til Næstved Kommunes Social Pris. Prisen gives til en offentlig og en privat virksomhed, der tager et særligt, socialt ansvar for at få folk i arbejde.
Få hjælp af Kiri – kommunens nye, digitale medarbejder24.10.2024 09:59:28 CEST | Pressemeddelelse
Når du ringer til Næstved Kommune, kan du nu også få hjælp af en talerobot. Kommune-Kiri kan besvare mange af de mest almindelige spørgsmål om blandt andet pas, kørekort, MitID, affald og andre emner og er et tilbud, borgerne kan benytte sig af døgnet rundt.
”Fælles over grænser og målstreger | Gemeinsam über Grenzen und Ziellinien”17.10.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En dansk-tysk kulturudveksling i sportens tegn står på menuen, når løbere fra Herlufsholm Atletik, Triathlon og Motion drager til Lübeck for sammen med tyske atleter at gennemføre et fælles sports- og kulturprogram.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum