Nyt foreningssamarbejde i Faaborg-Midtfyn: Foreninger i Ringe og Aarslev skal bidrage til at løfte børne- og ungeidrætten i Danmark
DIF er i gang med at finde spydspidsforeninger, der skal tegne ’Fremtidens Idræt for Børn og Unge’ i det historiske partnerskab med A.P. Møller Fonden. Foreningerne er sat sammen til klynger, og i Faaborg-Midtfyn skal Ringe Svømme-Klub og Aarslev Boldklub samarbejde om at udvikle deres børne- og ungemiljøer.

Med flere end 800.000 medlemmer under 18 år er Danmarks Idrætsforbund (DIF) den største børne- og ungeorganisation i Danmark.
For at skabe endnu bedre idrætsmiljøer for børn og unge har DIF med støtte fra A.P. Møller Fonden startet ’Fremtidens Idræt for Børn og Unge’, og er nu i gang med at ansætte en række børne- og ungeansvarlige, der skal hjælpe foreninger til at styrke arbejdet med børn og unge. Blandt andet i Ringe og Aarslev, hvor Ringe Svømme-Klub og Aarslev Boldklub er udvalgt til at være såkaldte spydspidsforeninger i projektet.
“Vi har et rigtig godt samarbejde med kommunen, og vi har rigtig mange gode idéer til at udvikle særligt vores arbejde med de unge, så vi glæder os til at komme i gang og forhåbentlig få nogle unge til at have lyst til at blive lidt længere," udtaler Troels Stubager, Formand, Ringe Svømme-Klub.
Fortsat uforløst potentiale
Klyngen er den anden af sin slags på Fyn, og i DIF er der store forventninger til arbejdet.
”Vi ser spændende potentialer i den her klynge, fordi vi ved, at foreningerne er udviklingsorienteret og er klar på at sætte nye initiativer i søen. Det gælder både for de børn og unge som allerede er i deres foreninger, men også for dem, som ikke har fundet vejen til foreningsidrætten endnu. Vi tror på, at de to foreninger imellem, vil kunne lade sig inspirere og lære af hinandens nuværende og kommende arbejde med børne- og ungemiljøerne, så vi også fra projektets side kan vise, at trods forskellighed i idrætterne, så kan der være gode gevinster ved at samarbejde med andre foreninger i lokalområdet eller fra andre byer." siger Martin Bro, der er faglig leder for de kommende børne- og ungeansvarlige.
I svømmeklubben er det særligt udfordringen med at få børnene til at fortsætte med svømning op gennem teenageårene, som klubben gerne vil arbejde med i de kommende år. Og løsningen ligger ikke nødvendigvis i svømmebassinet.
“Vi kunne godt tænke os, at flere bliver hængende, efter at de har lært at svømme. Det kan vi for eksempel gøre gennem nogle nye aktiviteter og hold, hvor det sociale er mere i centrum, så man måske lige så meget møder op hver onsdag for at se kammeraterne. Det kan også være, at vi skal have flere aktiviteter, der ikke er i vandet,” siger Troels Stubager.
Fakta om spydspidsarbejdet:
- I 2023 og 2024 udpeges et antal foreninger til at være spydspidsforeninger, hvor der skal udvikles og opsamles viden om de succesfulde børne- og ungemiljøer
- Foreningerne sættes sammen af 2-3 foreninger lokalt, der skal samarbejde om udviklingen
- Aktuelt er der 7 klynger i gang i Region Midtjylland og 5 i Region Sjælland, mens der i løbet af 2024 vil blive lavet klynger i Region Nordjylland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden.
- Hver foreningsklynge får tildelt en børne- og ungeansvarlig, der skal stå for at drive udviklingsarbejdet og sørge for erfaringsdeling
- I denne klynge er det Ringe Svømme-Klub og Aarslev Boldklub som skal samarbejde om en børne- og ungeansvarlig.
Fakta om Fremtidens Idræt for Børn og Unge:
- A.P. Møller Fonden har bevilget 85 mio. kr. til projektet ’Fremtidens idræt for børn og unge’, der er udviklet af og drives af Danmarks Idrætsforbund.
- ‘Fremtidens idræt for børn og unge’ er et ambitiøst og omfattende projekt, som løber over de næste fem år.
- Danmarks Idrætsforbund er paraplyorganisation for 62 danske specialforbund.
- Under Danmarks Idrætsforbund er der i runde tal 6.000 børne- og ungdomsforeninger og 800.000 medlemmer under 18 år.
- Projektindsatserne er mange under følgende overskrifter: øge kapaciteten, trænerløfte og trivsel, involvering og rekruttering samt synlighed og videndeling.
- Se mere om programmet: www.dif.dk/bornogunge
Nøgleord
Kontakter
Jonas HjortdalPolitisk kommunikationskonsulent
Tlf:60559849johj@dif.dkDIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
DIF DM-ugen kommer til Aarhus i 202717.6.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DIF DM-ugen viser og hylder det bedste fra toppen af dansk eliteidræt. Og når flere end hundrede danske mestre skal findes i 2027, bliver det med Aarhus som vært for den populære event.
Idrætsfest for børn til DIF Skole OL: Finalen samler tusindvis i København17.6.2025 11:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Kæmpe åbningsceremoni med indmarch, olympisk ild, fest og farver. Der manglede intet, da Skole OL-finalen blev skudt i gang for knap 8.000 elever fra hele landet.
DIF roser arbejdet med at fjerne bureaukratisk bøvl for frivillige17.6.2025 09:45:31 CEST | Pressemeddelelse
Et stort partnerskab har i dag afleveret anbefalinger til en afbureaukratisering til gavn for landets mange frivillige. Som én af aktørerne i partnerskabet roser DIF Jakob Engel-Schmidt og Morten Bødskov for at tage initiativ til det omfattende arbejde, selvom der også har været bump på vejen.
Børneboom i idrætsforeninger trods faldende børnetal6.6.2025 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2021 er medlemstallene blandt børn op til og med 12 år i idrætsforeningerne under DIF og DGI steget med 11 procent, selvom indbyggertallet i samme målgruppe er faldet i perioden. Det skyldes ikke mindst skræddersyede tilbud til de mindste og fokus på leg og udvikling.
DIF-idrættens Folkemøde: Morgenløb med skovrejsning og kørestolsrugby mellem politikere og veteraner4.6.2025 13:18:31 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Idrætsforbund deltager på Folkemødet i debatter og sætter politikerne i bevægelse. Start fredagen med morgenløb og skovrejsning i Bornholms flotte natur og kom til debat om blandt andet idrættens betydning for børn og unges trivsel og moralske dilemmaer i valg af værtsnationer til store events.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum