HusCompagniet åbner ny, spændende udstillingsby i Ringe
5.8.2024 08:15:00 CEST | HusCompagniet A/S | Pressemeddelelse
Kommende nybyggere kan se frem til at finde den nyeste inspiration til det personlige og unikke hjem i HusCompagniets nye udstillingsby i Ringe, hvor fire udstillingshuse nu står klar. HusCompagniet inviterer til premiere i weekenden 17.-18. august.

Mærk stemningen og få inspiration til de nyeste trends, når HusCompagniet inviterer til premiere i deres nye udstillingsby i Ringe den 17.-18. august. Udstillingshusene giver kommende nybyggere vidt forskellige bud på arkitektur og indretning anno 2024. Lige fra et moderne funkishus med et køkkenalrum med en loftshøjde på 3 meter og sansevindue i stuen, til klassisk parcel med overdækket terrasse og fokus på farver, som er en af de helt store tendenser i indretning lige nu. Håbet er, at udstillingsbyen vil give kommende nybyggere og andre interesserede en fornemmelse af de mange muligheder indenfor nybyg netop nu.
“Siden vi tog det første spadestik i december, har vi haft fokus på, at de fire huse skal vise, hvordan vi i HusCompagniet designer personlige og unikke hjem. Derfor repræsenterer hvert hus sin helt egen stil, både arkitektonisk, i materialevalg og ikke mindst i planløsningen og indendørs farvevalg. Vi har stor erfaring med at lave de bedste løsninger for vores kunder, hvilket giver os et unikt bagkatalog af viden om, hvad der fungerer”, fortæller Peter Hausted, Afdelingsdirektør i HusCompagniet Odense.
Udstillingsbyen ligger i HusCompagniets attraktive udstykning på Salamandervej, og salget af byggegrunde er allerede i gang. Området ligger i cykelafstand fra både børnehave, skole og gymnasie. I første etape er der sat 22 byggegrunde til salg med en grundstørrelse på mellem 709 m2 og 928 m2.
“Ringe er en attraktiv by med et fantastisk handelsliv og lokalmiljø, og så har den en attraktiv beliggenhed for rigtig mange mennesker. Med 15 minutters kørsel til både Odense og Svendborg appellerer placeringen bredt og rammer alle, lige fra førstegangskøbere til seniorer. Derfor var det også et oplagt sted for os at placere vores nye udstillingsby”, fortæller Søren Haugaard, direktør for enfamilieshuse i HusCompagniet.
Solceller på alle udstillingshuse
Alle fire udstillingshuse har solceller, som bidrager til husets elforbrug, og betyder at husene placerer sig i lavenergiklasse A2020. Dette har værdi ved gensalg og bidrager positivt til husets faste omkostninger og er godt ved svingende elpriser:
”Med et godt energimærke fremtidssikrer man sin bolig, da energimærket i dag er noget mange danskere er optaget af efter et par år med meget svingende energipriser”, fortæller Søren Haugaard og henviser til, at der i 2021 var fem procent af HusCompagniets enfamiliehuse, der fik installeret et solcelleanlæg, mens det i 2023 var steget til 23 procent. Derfor har vi også taget en beslutning om, at der er solceller på alle vores nye udstillingshuse, så kommende nybyggere kan se, hvor pænt det kan integreres i dag. Det tror vi, kan være med til at inspirere endnu flere til at overveje solceller, når de bygger nyt.”, afslutter Søren Haugaard.
Til åbningen den 17.-18 august kl. 11-15 står HusCompagniets erfarne byggerådgivere klar til at vise rundt og svare på spørgsmål om arkitektur, indretningsmuligheder, materialevalg og energivenlige løsninger. Derudover vil man kunne møde en række leverandører, der kan fortælle om blandt andet solceller og farve- og køkkentrends.
Fakta om de fire udstillingshuse:
Salamandervej 2:
- Funkis arkitektur
- Forskudt hus på 205 m2
- Køkkenalrum med loftshøjde på 3 meter
- Biopejs fra DecoFlame, akustiklofter og sansevindue
- Børneværelser med walk-in
Salamandervej 3:
- Moderne parcel
- Længehus med boksløsning på 166m2
- Træ og reces detaljer
- Dobbelt garage med epoxy gulv
- Smarthome løsninger fra WiserTM
Salamandervej 4:
- Moderne parcel med sprossede vinduer
- Vinkelhus på 179m2
- Nedsænket stue og voksenafdeling
- Biopejs i ydermur der både kan nydes inde- og udefra
- Glasinddækning fra Vica
Salamandervej 5:
- Klassisk parcel
- Vinkelhus på 156m2
- Farver og personlig indretning af influencer Lisbeth Beck Mortensen
- Newyorker glasparti til kontor
- Overdækket terrasse
Information
HusCompagniets nye udstillingsby ligger på Salamandervej i Ringe.
I premiereweekenden 17.-18. august er der åbent fra 11-15
Herefter holder udstillingsbyen åben hver lørdag og søndag fra kl. 12-15
Find en liste over alle HusCompagniets udstillingshuse her
Kontakter
Lena Bøgild
Tlf:51940941lena@brochnerbogild.comBilleder
Om HusCompagniet
HusCompagniet er Nordens største husbygger og bygger på et fundament af mere end 50 års erfaring. Siden 1972 har de specialiseret sig i at designe og opføre enfamiliehuse, rækkehuse og dobbelthuse. De er i dag den foretrukne partner for danske familier, der ønsker at bygge nyt og komme trygt i hus.
Rækkehuse og dobbelthuse har været en del af porteføljen fra begyndelsen, men i 2020 etableres HusCompagniets B2B afdeling med fokus på totalentrepriser til professionelle ejendomsudviklere og investorer.
I både B2C og B2B forretningen er ambitionen altid at levere kvalitet, innovative løsninger og finansiel tryghed. Læs mere på huscompagniet.dk.
Følg pressemeddelelser fra HusCompagniet A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HusCompagniet A/S
HusCompagniet eksekverede på strategiske prioriteter i 1. halvår 2026 og fastholder forventningerne28.8.2026 08:00:57 CEST | Pressemeddelelse
HusCompagniet øgede omsætningen med 20% til 1.645 mio. kr. i 1. halvår 2026 med positive bidrag fra alle segmenter og gjorde fremskridt i indsatsen for at rekalibrere rækkehusforretningen. Det omfattede et salg af elementfabrikken i april, en fuld reorganisering af rækkehusforretningen inklusiv en tilføjelse af erfarne lederprofiler og stærke projektledelseskompetencer. Desuden fulgte arbejdet på de tre udfordrede projekter planen, og det ene projekt blev afleveret i starten af 3. kvartal, mens aflevering af de to øvrige fortsat er planlagt i 1. halvår 2027 som tidligere kommunikeret. Omsætningsfremgangen i 1. halvår 2026 var baseret på fortsat eksekvering af den ordrebog, som er opbygget i tidligere kvartaler, kombineret med flere afleveringer i rækkehusforretningen. Som forventet var bruttomarginen lavere og udgjorde 15,5% sammenlignet med 18,9% i samme periode sidste år. Drift og indtjening blev forbedret i rækkehusforretningen i tråd med den fortsatte rekalibrering af forretningsom
Efter stor interesse: HusCompagniet åbner for sidste etape af nyt boligområde i Skævinge21.8.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
De første beboere er flyttet ind, 21 rækkehuse blev hurtigt solgt, og der er allerede stor interesse for de næste boliger. Nu tager HusCompagniet hul på den sidste etape af det nye boligområde i Skævinge, hvor 24 nye gårdhavehuse i Hareholm sættes til salg.
3F og HusCompagniet indgår aftale om løn til medarbejdere i problemramt leverandørkæde3.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
3F Midt- & Østsjælland, 3F’s Byggegruppe og HusCompagniet har indgået en aftale, som sikrer, at en gruppe medarbejdere får udbetalt deres skyldige løn efter en konkurs i en virksomhed, der har arbejdet for HusCompagniets underentreprenør. Den ekstraordinære udbetaling af løn til de berørte medarbejdere sker for at sikre en hurtig og ansvarlig løsning. Samtidig styrker 3F og HusCompagniet samarbejdet for at forebygge lignende sager.
HusCompagniet leverer gode resultater i vinterpåvirket 1. kvartal 2026 og bekræfter forventningerne1.5.2026 08:01:05 CEST | Pressemeddelelse
HusCompagniet øgede omsætningen 25% til 791 mio. kr. i 1. kvartal 2026, drevet af alle segmenter efter eksekvering og et godt aktivitetsniveau i forlængelse af den solide salgsfremgang i de første tre kvartaler af 2025. Som forventet faldt bruttomarginen i 1. kvartal 2026, hvor den udgjorde 16,4% mod 19,5% i sammenligningsperioden. Den lavere margin på tværs af segmenterne var påvirket af de tre udfordrede B2B-projekter og i forretningen for enfamiliehuse yderligere af effekterne af den koldeste januar i 16 år i Danmark. EBITDA steg 9% til 18 mio. kr., svarende til en margin på 2,3% sammenlignet med 17 mio. kr. og 2,6% i 1. kvartal 2025. EBIT udgjorde 5 mio. kr., et fald fra 6 mio. kr. i sammenligningsperioden. CEO i HusCompagniet, Martin Ravn-Nielsen siger: “Vi skabte omsætningsvækst og indtjening i tråd med forventningerne efter fortsat eksekvering på vores solide ordrebeholdning. I forretningen for enfamiliehuse fortsatte den lavere tendens med færre salg i starten af 2026, mens der
Gør det lettere at være nybygger: HusCompagniet åbner nyt showroom i Søborg16.4.2026 09:04:50 CEST | Pressemeddelelse
HusCompagniet åbner helt nyt og stort showroom-koncept. Ambitionen er at gøre det nemmere og mere trygt at være nybygger, når man skal navigere i byggeprocessens mange valg og beslutninger. HusCompagniet inviterer til Grand Opening for alle boliginteresserede den 24. april på Tobaksvejen 21 i Søborg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum








