Vigdis Hjorths ”Gentagelsen” udkommer nu på dansk
Gentagelsen er titlen på Vigdis Hjorths seneste roman, der har høstet mange gode anmeldelser og flotte nomineringer i Norge. Karen Fastrup har oversat den lille roman, der nu udkommer på dansk.
En voksen kvinde ser tilbage på sin ungdom og sig selv som sekstenårig pige, hun gransker en central hændelse fra opvæksten og gennemgår sit forhold til forældre og sine jævnaldrende.
Gentagelsen er en rå og lidenskabelig fremstilling af et ungt liv. Den handler om at kysse for første gang, at skulle gøre det for første gang, at drikke og mærke rusen i kroppen, at træne sig op til at løbe et maratonløb og mærke udmattelsen. At mærke en enorm sult og tørst.
Hele tiden våger moren over teenageren som en høg, og faren holder sig i baggrunden. Farens afstand er let og åbenlys, morens kontrol er usagt og knugende. Der findes hemmeligheder i familiens hus.
Vigdis Hjorth skildrer en voksen kvindes søgen efter at finde mening i og forståelse af barndommen og ungdommen, og alt det livet i de år bød hende.
Gentagelsen er nomineret til både Bokhandlerprisen 2023 og Brageprisen. Da den udkom i Norge, skrev anmelderne:
”Chokerende god! Ah, som hun skriver, Vigdis Hjorth. Hendes nye roman er antydende, næsten rytmisk gentagende – og samtidig et råt og grufuldt familiedrama” – seks stjerner, VG
”Hjorth brug, som vanlig, et distinkt, træfsikkert sprog” – fem stjerner, Adresseavisen
”et fortættet mesterstykke” – 6 stjerner, Dagbladet
Vigdis Hjorth er en af Norges mest anerkendte forfattere og har vundet et utal af priser både i Norge og internationalt for sit forfatterskab, og derudover har hun været nomineret til Nordisk Råds litteraturpris flere gange. I Danmark har oversættelserne af hendes romaner også høstet gode anmeldelser.
Fakta om romanen:
Titel: Gentagelsen
Forfatter: Vigdis Hjorth
Oversætter: Karen Fastrup
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740698886
Sidetal: 146
Vejl. pris: 249,95 kr.
Udgivelsesdato: 22. august 2024
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder
Links
Om Turbine Forlaget
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Storslået og gennemillustreret værk om vikinger2.9.2024 09:11:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu udkommer Jesper Asmussens store, let tilgængelige og gennemillustrerede værk, Vikinger – hverdagsliv, gudetro og togter, om alle aspekter af vikingernes liv og verden – lige fra den nære dagligdag hjemme til deres kolonigrundlæggelser langt, langt borte.
Ansigtsyoga er for alle uanset alder og køn29.8.2024 13:10:15 CEST | Pressemeddelelse
Dorte Andersen fra den populære Instagramprofil @yogafacelift udgiver sin første bog med træningsøvelser, der styrker og toner ansigtsmusklerne, så udstrålingen forynges, blodcirkulationen forbedres og den naturlige kollagenproduktion stimuleres.
38 spisefisk fra de danske farvande12.8.2024 15:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Fotograf og bymenneske Mikkel Russel Jensen har fotograferet 38 spisefisk, der kan fiskes lovligt i de danske farvande. De smukke fotografier og beskrivelserne af fiskene skal øge kendskabet til det liv og den råvare, som endnu findes i havet – og som vi skal passe på.
Romandebut fra debutantprisvinder Kristin Vego7.8.2024 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2022 modtog Kristin Vego Debutantprisen for sin novellesamling Se en sidste gang på alt smukt, der fik stor ros fra mange sider. Med Sent på dagen romandebuterer hun nu med en fortælling om en kærlighedstrekant i et hvidt hus i en smuk del af landet, en stemningsfuld og både mørk og lys roman.
Roman om en mand, der vil fikse årtiers forsømmelser på årets sidste dag5.8.2024 09:16:00 CEST | Pressemeddelelse
Nele Pollatscheks roman Små problemer blev sidste år en stor succes i Tyskland, hvor den skønne og filosofiske fortælling om en driverts forsøg på at rette op på sit liv på selve nytårsdag ramte læserne med sine finurlige betragtninger om, hvordan livet er skruet sammen. Nele Pollatschek skriver om kaos og en længsel efter orden, perfekte børn og uperfekte forældre, kærlighed og stor kunst og om ikke at udsætte livets vigtigste ting til en anden dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum