Triste sager i dressur sætter spørgsmålstegn ved sportens fremtid

Versailles-slottet danner i disse dage fornemme omgivelser for dressurkonkurrencerne ved de olympiske lege, men i kulissen er der dukket flere triste sager op om træningsforholdene for hestene. Det får Dyrenes Beskyttelse til at efterlyse klare forbedringer.

- Det er helt og aldeles uacceptabelt, at man bruger sådanne metoder til træning af heste, som vi har set den seneste tid. Vi har nu haft flere episoder på under et år, og det må alt andet lige føre til selvransagelse blandt ryttere og trænere, siger Yvonne Johansen, der er dyrlæge og dyreværnschef hos Dyrenes Beskyttelse.

Det er otte måneder siden, at Dyrenes Beskyttelse politianmeldte Andreas Helgstrand på baggrund af en TV2 Dokumentar, der viste træningsmetoder, som havde karakter af dyremishandling. Sagen vakte opsigt, selvom der løbende har været udtrykt bekymring om forholdene for hestene i sportsregi.

Bekymringen er vokset op til dette års olympiske lege. Først blev Carina Cassøe Krüth tvunget til at trække sig fra det danske dressurlandshold på baggrund af en video. En video, der ikke er offentliggjort, men som har fået Dansk Ride Forbund til at indberette rytteren til forbundets disciplinærudvalg.

Siden har den tidligere olympiske mester Charlotte Dujardin også måtte trække sig fra legene, da en fire år gammel video viser englænderen piske en hest gentagne gange som et led i træningen.

Senest har en artikel fra Idrætsmonitor vist billeder af heste i smerte og ubehag, mens de rides af ryttere fra det danske dressurlandshold.

- Det er nogle af de største stjerner i sporten, der er forbilleder for andre, og vi kan være bekymret for, hvordan det også påvirker næste generation af ryttere, siger Yvonne Johansen.

Selvom sagerne har omhandlet dressur, så er Dyrenes Beskyttelse også bekymret for hestes forhold i andre grene af ridesporten.  

Heste har ikke medaljedrømme

Det er næppe en overraskelse for de fleste, at elitesport kræver noget udover det sædvanlige. Atleter træner i årevis og optimerer på alle parametre for at opnå et topresultat. Det pres må vi ikke overføre til hestene, hvis de skal være en del af sporten.

- Det er ikke hestens ønske eller ambition at vinde medaljer ved OL eller andre sportsbegivenheder. Derfor har vi et stort ansvar for, hvordan vi træner dem, og hvilke forhold vi byder dem. Det er afgørende, at heste trænes på deres egne præmisser. Tegn på smerte og konfliktadfærd skal tages meget alvorligt og som et udtryk for, at hestens grænser er overtrådt. Og så må vi mennesker skrue ned for ambitionerne, siger Yvonne Johansen og fortsætter:

- I elitesport, hvor det i høj grad handler om penge og prestige, er vi bekymret for, om hensynet til hesten kan forsvinde i baggrunden. Alle heste, også dem i konkurrence, har adfærdsmæssige og fysiologiske behov som for eksempel at komme ud på folden, hvor de kan bevæge sig frit og have kontakt med andre heste.

Den naturlige adfærd er trængt i et konkurrencemiljø

Netop hestens naturlige adfærd har vist sig svær at udleve på konkurrenceplan, hvor frygt for skader kan begrænse tiden og kontakten til andre heste på fold, mens der ofte medfølger meget transport i små bokse, når hesten skal transporteres til konkurrencer og træningslejre.

Alt i alt får det Dyrenes Beskyttelse til at sætte spørgsmålstegn ved, om elitesport og heste længere kan rime på hinanden under de nuværende forhold.

- De seneste sager peger på uacceptable træningsmetoder som en del af vejen, og prisen bliver betalt af hesten. Det er dybt kritisabelt og ikke foreneligt med god hestevelfærd, og derfor er det vores vurdering, at sporten på de præmisser ikke har en fremtid, siger Yvonne Johansen.

Fakta: De her tiltag ønsker vi i ridesporten

Dyrenes Beskyttelse er repræsenteret ved Det Dyreetiske Råd, der i 2023 udgav en udtalelse med nogle af følgende pointer om ridesporten.

• Hestene bør holdes med fokus på dyrets adfærdsmæssige behov og derfor komme på fold med fri bevægelighed og social kontakt med artsfæller fremfor at stå alene i en boks. Brug af heste i sport eller konkurrence må aldrig kompromittere hestenes velfærd
• Et opgør med den nuværende bedømmelse og præmiering af heste i sport og konkurrencer. Tilstedeværelsen af konfliktadfærd, smertetegn og andre tegn på stress, smerte og ubehag skal dømmes og sanktioneres.
• Træning må ikke medføre smerte eller ubehag, og hesten må ikke presses over sine grænser. Alle, der arbejder med træning og bedømmelse af heste, bør kende tegnene på, hvornår en hest er fysisk eller mentalt overbelastet.
• Udstyret bør genovervejes med henblik på at sikre, at det lever op til nutidige normer og viden om dyrevelfærd. Udstyret må udelukkende anvendes som vejledning til hesten og må ikke påføre sår, skader eller anvendes som tvangsmiddel. Udstyret må ikke påvirke hestens naturlige bevægelser, sanser eller skjule hestens signaler om ubehag, smerte eller konfliktadfærd.
• Der bør fastsættes en øvre grænse for, hvor meget en hest må være væk fra sine vante omgivelser i forbindelse med konkurrence og træningslejr og dermed være under transport. Transport og uvante omgivelser er alt andet lige stressende.
• Der må ikke anvendes medicin eller andre tiltag, der har til formål at camouflere smerte og skader. Kommer en hest til skade, skal den have behandling, ro og genoptræning, før den atter kan indgå i konkurrence. Har en hest modtaget smertebehandling, skal det registreres og være transparent for dem, der kontrollerer hestene ved konkurrence. Først når virkningen af behandlingen er ophørt, må hesten indgå i konkurrence, så det sikres, at hesten er kommet sig helt over sin skade.

Læs hele Det Dyreetisk Råds udtalelse her.