Salget af DEAS A/S er godkendt: Ny CEO udpeget
Den planlagte handel annonceret den 15. maj er nu officielt godkendt af konkurrencemyndighederne, og DEAS A/S, Danmarks største ejendomsforvaltning- og serviceleverandør, er dermed officielt blevet en del af den finske PHM Group.
Dagens milepæl markerer en vigtig udvikling for DEAS A/S, som nu bliver en del af en af de største ejendomsserviceleverandører i Nordeuropa. DEAS Asset Management A/S fortsætter uændret som en dedikeret nordisk udbyder af fund- og asset management.
Rikke Lykke træder tilbage som CEO, men vil fortsætte som CEO for DEAS Group herunder DEAS Asset Management, mens Steen Amstrup bliver ny CEO for DEAS A/S. Steen Amstrup kommer fra en rolle som Head of Building Services and Consulting i DEAS A/S.
Rikke Lykke kalder udnævnelsen af Steen Amstrup et naturligt næste skridt.
"Det har været et privilegium at opleve arbejdsmoralen og dedikationen hos medarbejderne i DEAS A/S, og deres indsats har været afgørende for de fremskridt, vi har gjort mod vores strategiske mål. DEAS A/S bevæger sig nu fremad med PHM Group, som jeg er overbevist om vil være et godt hjem for virksomheden. Og så glæder jeg mig til at se Steen i rollen som CEO for DEAS A/S, hvor jeg har stor tillid til, at han vil bære virksomheden godt videre i samarbejde med PHM Group og de mange dygtige medarbejdere," siger Rikke Lykke.
"Jeg er utroligt stolt og beæret over at få muligheden for at lede DEAS A/S ind i en ny æra med PHM Group. Jeg ser frem til at arbejde med talentfulde kolleger for at fortsætte vores tradition med en stærk kerneforretning inden for ejendomsadministration og -services. Selvom jeg kender DEAS indgående fra forskellige roller, handler det nu om at finde mig til rette i min nye rolle som CEO, så jeg kan drage maksimal fordel af min erfaring og kompetencer til at lede virksomheden fremad på vores nye rejse,” siger Steen Amstrup, ny CEO i DEAS A/S.
Fremtiden for DEAS A/S og DEAS Asset Management er på plads
Før salget til PHM Group opererede DEAS Group inden for to nøgleområder: DEAS A/S, den største leverandør af ejendomsadministration og andre ejendomsservices i Danmark, og DEAS Asset Management A/S, en førende nordisk leverandør af fund- og asset management. Med opkøbet af DEAS A/S vil PHM Group tilbyde det mest omfattende udvalg af tjenester og ekspertise inden for ejendomsvedligeholdelse og -administration i Danmark.
"Vi er glade og spændte på at starte vores rejse sammen med DEAS A/S. Sammen vil vi kunne tilbyde vores kunder et omfattende udvalg af vedligeholdelses- og ejendomsservices i hele Danmark," siger Kasper Bygholm, CEO for PHM Denmark ApS, som allerede ejer flere danske virksomheder inden for ejendomsadministration og -services. PHM Group, ligesom DEAS A/S, kombinerer en stærk lokal tilstedeværelse med skala, ekspertise og investering.
Sammen vil PHM Group og DEAS A/S levere tjenester med fokus på kerneområder inden for ejendomsadministration og -service for at sikre fortsat dedikation og ekspertise for investorer og deres lejere under det nye ejerskab.
Denne kombination er i tråd med den strategi, som Rikke Lykke, CEO for DEAS Group herunder DEAS Asset Management, har skitseret om at udvide DEAS A/S internationalt.
"I løbet af de seneste år har DEAS A/S udviklet sig til en nutidig og fremsynet virksomhed, en rejse der vil fortsætte med PHM Group. Gennem denne transaktion har vi identificeret den rette fremtidige ejer for DEAS A/S, hvilket bringer fordele til vores medarbejdere, investorer og investorers lejere. De kan alle se frem til fortsat dedikation, ekspertise og kvalitetsservice under det nye ejerskab," siger Rikke Lykke.
DEAS Asset Management vil fortsætte som en dedikeret udbyder af fund - og asset management til lokale og internationale investorer i Danmark, Finland, Norge og Sverige. Som en selvstændig enhed, med et dedikeret og dygtigt team af eksperter, vil DEAS Asset Management drage fordel af et klart fokus på sit kerneområde: fund- og asset management.
"Jeg er glad for den fortsatte tillid fra Montagu og ser frem til at fortsætte samarbejdet med det dygtige team på tværs af Norden og investorerne i DEAS Asset Management A/S,” siger Rikke Lykke.
Om DEAS A/S
DEAS A/S er en ejendomsadministrator med over 30 års erfaring. På vegne af private og institutionelle ejendomsinvestorer leverer DEAS A/S økonomisk og teknisk ejendomsforvaltning samt tilhørende tjenester til en portefølje på mere end 2.000 ejendomme fordelt over hele Danmark. DEAS A/S har et dedikeret team på flere end 900 ejendomsspecialister inden for lejeadministration, facilitetsservice, projektledelse, energistyring, klima- og bæredygtighedsrådgivning samt offentlig-private partnerskaber (OPP).
DEAS A/S har hovedkontor i København med kontorer i Aarhus og Aalborg.
Læs mere på www.deas.dk
Om DEAS Asset Management
A/S DEAS Asset Management er et førende pan-nordisk fund og asset management selskab og forvalter ejendomsaktiver i Danmark, Finland, Sverige og Norge. DEAS Asset Management arbejder sammen med såvel lokale, regionale og internationale investorer fra kontorer i København, Aarhus, Helsinki, Oulu, Oslo og Stockholm. Teamet består af 100 ejendomsspecialister inden for fund management, asset management, transaktioner, projektudvikling og rådgivning omkring ejendomsfinansiering. DEAS Asset Management forvalter ejendomme indenfor alle de væsentlige ejendomssektorer og forskellige risikoprofiler.
Læs mere på www.deas-asset.dk
Om PHM
PHM Group er en ejendomsservicegruppe, hvis mission er at tage sig af mennesker ved at tage sig af deres omgivelser. PHM Group består af de bedste lokale virksomheder i branchen med samme værdier og motivationer: iværksætteri og en fair og ansvarlig arbejdsmetode.
PHM Group beskæftiger over 10.000 ejendomsserviceprofessionelle i Finland, Sverige, Norge, Danmark, Tyskland og Schweiz. Gruppens konsoliderede omsætning udgjorde EUR 759 millioner i 2023. PHM Group ejes af fonde forvaltet af Norvestor og Intera-fonden sammen med ledelsen af de lokale virksomheder.
Læs mere på www.phmgroup.com
Kontakter
Camille BernerGroup Vice President Marketing & Communications
Tlf:+4527901550cbe@deas.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra DEAS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DEAS
DEAS styrker erhvervsudlejningen i Aarhus19.12.2024 11:21:33 CET | Pressemeddelelse
Med ambitionen om at imødekomme en stigende efterspørgsel efter erhvervsudlejning i Århus og omegn styrker DEAS, Danmarks største ejendomadministrator, nu sine indsatser med ansættelsen af en ny erhvervsudlejningsprofil til at lede afdelingen.
IQ Energy hjælper Dagrofa med omfattende energibesparelser: MENY, SPAR, Foodservice og Dagrofa Logistik får intelligent energistyring16.12.2024 09:03:13 CET | Pressemeddelelse
Dagrofa kan se frem til en betydelig reduktion i energiforbruget på knap 100 af sine lokationer i Danmark. Det er takket være flere energibesparende initiativer, herunder helt nye energistyrings- og overvågningssystemer fra IQ Energy.
DEAS opnår Danmarks første platin-certificering i DGNB-Rum23.10.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DEAS, Danmarks største ejendomsadministrator og leverandør af ejendomsrådgivning, har netop opnået platin i DGNB Rum-certificeringen hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri. Platin-certifikatet er opnået i DEAS' eget domicil i Valby.
DEAS er flyttet ind i nyt moderne domicil: Et showroom for moderne kontormiljøer25.9.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største ejendomsadministrator, DEAS, er netop flyttet ind i sit nye domicil i Valby, som har fået navnet "The Market". Med det nye domicil ønsker DEAS at demonstrere sine kompetencer inden for effektiv space planning og færdige koncepter for udvikling af ejendomme.
DEAS står bag omfattende renovering i historisk ejendom i København23.9.2024 10:21:08 CEST | Pressemeddelelse
På vegne af KommuneKredit har DEAS netop færdiggjort en renovering i et både ikonisk og historisk byhus i Sankt Gertruds Stræde i midten af København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum