Holbækmotorvejen får ny asfalt ved Roskilde
1.8.2024 07:30:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Fra søndag den 4. august og frem til fredag den 23. august bliver der udført vejarbejde på Holbækmotorvejen ved Roskilde, da kørebanerne i retning mod Holbæk og en række ramper trænger til at få skiftet asfalt.

De kommende fire uger skal trafikanter på Holbækmotorvejen i retning mod Holbæk væbne sig med en smule ekstra tålmodighed, når de passerer Roskilde.
I perioden søndag den 4. august og frem til fredag den 23. august lægger Vejdirektoratet nemlig ny asfalt på en fem kilometer lang strækning efter tilkørsel 10 Roskilde Ø og indtil tilkørsel 14 Roskilde V. Arbejdet inkluderer alle ramper, der ligger på strækningen.
Sådan foregår arbejdet
Arbejdet begynder med, at man affræser den gamle belægning, hvorefter der vil blive udført lokale reparationer i den underliggende belægning. Når det er gjort, skal den nye asfalt lægges på, inden der til slut bliver påført nye vejstriber.
Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.
Information til trafikanterne
Vejarbejdet kommer til at foregå i aften- og nattetimerne, hvor det er til mindst mulig gene for trafikanterne.
I hverdagene vil der således blive udført vejarbejde fra klokken 20.00 til 06.00, mens weekendernes arbejde er planlagt til at finde sted mellem klokken 20.00 og 8.00.
Motorvejen vil hovedsageligt have et enkelt spor forbi vejarbejdet, hvor trafikken bliver afviklet med en hastighedsbegrænsning på 50 km/t.
Hvad angår de ramper, som skal have ny asfalt, så vil de lejlighedsvist blive spærret. Dog er arbejdet tilrettelagt sådan, så to naboramper aldrig vil være spærret samtidigt. Det gælder både fra- og tilkørselsramper.
Mens vejarbejdet står på, vil der være ekstra risiko for kødannelser. Da arbejdet er vejrafhængigt, kan det desuden ske, at det må udskydes som følge af vejrforhold.
I de perioder, hvor der ikke bliver udført vejarbejde, er der åbent for trafikken i fuldt omfang. Dog vil man periodevist være nødt til at køre på fræset eller uafstribet overflade, hvilket også betyder, at der vil blive skiltet med nedsat hastighed.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for naboer og trafikanter.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Bo WamslerEntrepriselederVejdirektoratet
Tlf:72 44 71 88bow@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Asfaltarbejde på Fynske Motorvej ved Ny Lillebæltsbro4.11.2026 14:51:15 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet skal forstærke nødspor og arbejde i midterrabatten på E20 Fynske Motorvej mellem til- og frakørsel 58b Middelfart og 59 Fredericia S. Arbejdet udføres som aften- og natarbejde fra søndag den 8. november og cirka 3 uger frem.
Vejdirektoratet skal renovere Ny Lillebæltsbro3.11.2026 09:37:13 CET | Pressemeddelelse
En af Danmarks mest trafikerede broer skal gennem et større renoveringsarbejde, så den kan fortsætte med at bidrage til landets infrastruktur i mange år frem. Arbejdet foregår i to perioder fra april til oktober i 2027 og 2028.
Trafikale gener på Marselis Boulevard første uge i november30.10.2026 10:20:12 CET | Pressemeddelelse
I den kommende uge, skal der foretages enkelte supplerende jordbundsundersøgelser på Marselis Boulevard forud for anlæg af Marselistunnelen.
Vejdirektoratet inviterer til åbent hus om ny cykelsti mellem Sorø og Stenlille28.10.2026 11:20:51 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 4. november inviterer Vejdirektoratet til åbent hus om den kommende cykelsti mellem Sorø og Stenlille, der skal gøre det mere sikkert og trygt at tage cyklen på strækningen.
Fra 10 til 0 i Aarhus på ét år: 31 kommuner havde ingen trafikdræbte i 202528.10.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
31 kommuner havde ingen registrerede trafikdræbte i 2025. Med Vejdirektoratets nye interaktive løsning kan man nu selv undersøge udviklingen og sammenligne ulykkesdata på tværs af kommuner og politikredse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum