Udskiftning på OL-baneholdet
31.7.2024 12:08:10 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Banecykelrytteren Frederik Rodenberg kommer på grund af en knæskade ikke med til OL. Hans plads overtages af Tobias Aagaard Hansen, mens Lasse Norman Leth forbliver reserve.

Den dobbelte OL-medaljevinder på cykelbanen Frederik Rodenberg har i længere tid kæmpet med en knæskade. Desværre er han ikke blevet sin skade kvit, og derfor kommer han ikke med til OL, hvor han ellers var tiltænkt en plads i holdløbet.
Efter en uge med intens træning på banen i Ballerup har landstræner Casper Jørgensen valgt, at 21-årige Tobias Aagaard Hansen overtager Frederik Rodenbergs plads og dermed skal deltage i holdløbet, hvor Danmark er forsvarende OL-sølvvinder fra legene i Tokyo.
Lasse Norman Leth forbliver dermed reserve.
”Tobias har haft en rigtig god periode. Men det var super tæt mellem ham og Lasse, og det var det faktisk også sidste år,” siger landstræner Casper Jørgensen, der selvfølgelig ærgrer sig over, at Frederik Rodenberg ikke blev klar.
”Jeg ville gerne have haft en skadesfri Frederik. Det siger sig selv. Men vi har i et stykke tid vidst, hvilken retning det peger i retning af. Vi har altid haft mange gode ryttere på banen, og vi skal nok køre nogle rigtig gode holdløb i Paris.”
Landstræneren har desuden besluttet, at Niklas Larsen, der også er en del af holdløbet, skal køre omnium ved OL. Og samme Niklas Larsen skal desuden køre parløb med Michael Mørkøv, der er forsvarende OL-guldvinder i denne disciplin.
”Det er virkelig ærgerligt for Frederik, at han ikke blev klar. Heldigvis er dansk banecykling stærk i bredden, og derfor regner jeg stadigvæk med, at vi kommer til at se en flot præstation i holdløbet,” siger DIF OL-chef de mission, Søren Simonsen.
Fakta om Tobias Aagaard Hansen
Født: 3. oktober 2002
Idrætsgren: Cykling
Disciplin: 4.000 meter holdløb
Nøgleord
Kontakter
Lars HestbechKommunikationskonsulent
Tlf:23323784lhe@dif.dkBilleder


Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
DIF beklager IOC-beslutning om Rusland7.7.2026 17:07:52 CEST | Pressemeddelelse
IOC har valgt at fjerne langt de fleste restriktioner og anbefalinger mod Rusland, så alle landets atleter og officials fremover kan deltage i OL-kvalifikationen og til OL. DIF er uenig i beslutningen.
Sønderjyske Kvindehåndbold skal hjælpe unge videre i livet29.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sønderjyske Kvindehåndbold og Aabenraa Kommune bliver som de første i Sønderjylland en del af Startblokken – et initiativ under Danmarks Idrætsforbund, der skal hjælpe unge langt fra job og uddannelse godt videre i livet.
Succesrig medaljefest til DIF DM-igen28.6.2026 22:00:00 CEST | Pressemeddelelse
2.200 atleter i 46 sportsgrene fordelte 145 guldmedaljer mellem sig i varme Herning, hvor flere end 150.000 tilskuere og endnu flere DR-seere rundt om i Danmark så med.
17 guldmedaljer til Sjælland ved DIF DM-ugen28.6.2026 21:14:26 CEST | Pressemeddelelse
I alt kårede 46 sportsgrene 145 nye danmarksmestre blandt de i alt 2.200 atleter ved DIF DM-ugen 2026. Få overblikket her.
32 guldmedaljer til Midtjylland ved DIF DM-ugen28.6.2026 21:12:06 CEST | Pressemeddelelse
I alt kårede 46 sportsgrene over 145 nye danmarksmestre blandt de i alt 2.200 atleter ved DIF DM-ugen 2026. Få overblikket her.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum