Musik, teater og magi for hele familien
30.7.2024 13:14:41 CEST | Viborg Bibliotekerne | Pressemeddelelse
Tre søndage i august og den første søndag i september byder på noget helt særligt for børnefamilier: “Borgvold søndage”. Viborg Bibliotekerne inviterer til en række fantastiske arrangementer, hvor grin, overraskelser og skønne rytmer er i højsædet.

Selvom sommerferien så småt går på hæld, og hverdagens hamsterhjul begynder at dreje, er der stadig mulighed for hyggestunder sammen med familien.
Tag med til Friluftsscenen på smukke Borgvold, hvor musik, teater, tryllekunst og eventyr venter. Før eller efter forestillingerne kan I nyde leg og gåture i parken.
Alle arrangementer starter kl. 14, og der er fri entré – ingen tilmelding nødvendig.
“Borgvold søndage” har år efter år trukket hundredvis af publikummer til parken – uanset om solen har strålet eller regnen har danset. Vi glæder os til endnu en gang at se forventningsfulde børn og deres begejstrede familier, der sammen får en dejlig kulturel oplevelse,” fortæller børnekulturformidler og tovholder for arrangementet, Lone Korsholm-Madsen.
PROGRAM
11. august: “Eventyr for dyr”
Koncert med Lone og Bergur, hvor vi dykker ned i dyrenes forunderlige verden og hører sjove eventyr om, hvad dyrene gør for at forstå verden og hvilke hemmeligheder de gemmer på.
18. august: Mek Pek – hæsblæsende og humoristisk show
Skrål med på de kendte Mek Pek-numre og lyt til nye sange fra kunstnerens anmelderroste børnebog “Anton og Sassabassa”.
25. august: Trylleshow med Jesper Grønkjær
Den internationalt kendte tryllekunstner optræder med et tempofyldt show, der inkluderer bugtaleri, ballondyr, klovneri og vilde tryllekunster. Og en vaskeægte hvid kanin!
1. september: “Fiskeren og hans kone”
Teaterforestilling med Teater Natterdag og Syddjurs Egnsteater er en humoristisk, musikalsk forestilling for børn fra 4 år, der minder os om, hvad der sker, når grådigheden tager over, og tingene ikke går som forventet.
Kom og vær med til “Borgvold søndage” – en skøn måde at afslutte sommeren på!
Nøgleord
Kontakter
Lone Korsholm-Madsen, Børnekulturformidler på Viborg Bibliotekerne
Direkte tlf.: +4587873439
e-mail: lokor@viborg.dk
Billeder




Links
Følg pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
De danske udvandrere – forfatteraften med Jesper Bugge Kold i Stoholm4.11.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan føles det at forlade alt, hvad man kender, i håbet om et bedre liv på den anden side af Atlanten? Det spørgsmål uddyber forfatter Jesper Bugge Kold, når han gæster Stoholm med et spændende foredrag om de danske emigranter, der søgte lykken i Amerika.
Viborg i den historiske superliga: Hvordan bevarer vi fortiden og udvikler fremtidens by?29.10.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Viborg er blandt Danmarks 16 mest kulturhistorisk værdifulde byer. Men hvordan passer vi på den unikke kulturarv, uden at byen går i stå? Det spørgsmål er omdrejningspunktet, når arkitekt og kulturarvsekspert Arne Høi gæster Hovedbiblioteket i Viborg d. 12. november
Frida Kahlo – foredrag i Gudenåhuset om en unik skæbne28.10.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Litteraturhistoriker og kunstformidler Anne Valbjørn Odgaard fortæller om den mexicanske maler Frida Kahlo, der især er blevet kendt for sine portrætter, og ikke mindst sine selvportrætter
MusikMandag - sange til sæsonen27.10.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kom med til en hyggelig MusikMandag på Hovedbiblioteket i Viborg d. 9. november
Kom og oplev prisbelønnet børnejazz i Gudenåhuset22.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ÆSKEN er et prisvindende dansk orkester, som spiller inddragende, humørfyldt og energisk musik for børn i alle aldersgrupper og deres voksne - de gæster Gudenåhuset d. 7. november
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum