Dyrene i ZOO er klar, når sommeren skruer op for varmen

Når den danske sommer viser sig fra sin varme side med temperaturer over 25 grader, klarer vi mennesker heden ved at svede. Når sveden fordamper fra vores hud, køler det os ned. 

Men hvad stiller dyrene i ZOO op i sommerheden? Jo, ligesom os, har de naturlige måder at komme af med varmen på.

For eksempel elefanten. Den har ingen svedkirtler, så når den får det for varmt, finder den andre måde at køle sig ned på. Det gør den blandt andet ved at vifte med sine store ører. Blodårerne ligger meget yderligt i ørerne, og når elefanten vifter med dem, køles blodet i årerne, hvorefter det spredes til resten af kroppen. Elefanten kan i øvrigt regulere, hvor meget blod, den sender ud til ørerne afhængigt af, hvor varmt det er. Især den afrikanske elefant har store ører, på en voksen elefant er de op til 2 meter lange og 1,5 meter brede, og så ligner de Afrika i formen. Ørerne på den indiske elefant – det er dem vi har i Zoologisk Have København - er markant mindre, men ligner til gengæld Indien i formen.

Men selvom naturen har forberedt dyrene i ZOO på varme sommerdage, så lover Havens chefdyrlæge, Carsten Grøndahl, at der skam også er ’hjælp’ parat fra dyrepasserne, når temperaturerne kryber opad.

-- Men lad mig først understrege, at langt det fleste af vores dyr sagtens kan klare en almindelig dansk sommerdag, siger Carsten Grøndahl.

-- De dyr, der kan få lidt problemer, hvis det bliver meget varmt, er dem fra det høje nord, moskusokserne og rensdyrene for eksempel. Men de vil altid have adgang til vand, enten til at bade i, eller vi kan etablere en sprinkler, de kan gå ind under. Og selv om det vand, de kan bade i, måske bliver over 30 grader varmt, så vil det stadig køle, da vandet er koldere end deres kropstemperatur, og køle når det fordamper.

-- Men generelt så vænner dyrene sig til det klima de bor i. En af vores isbjørne kom hertil fra Sicilien, hvor den aldrig havde oplevet temperaturer under 20 grader. Da den kom til København en kold november måned, hundefrøs den, og vi talte faktisk om at sætte varme på. Men hun vænnede sig hurtigt til sin nye hverdag. Så man må sige, at dyrene næsten altid klarer den selv, slutter Carsten Grøndahl.

Det gælder også flodhesten, der lever i Afrika. Man kunne ellers tro, at den ikke havde problemer med varmen, den tilbringer op mod 16 timer i døgnet under vandet, hvor den ligger og svaler sig, mens kun øjne, ører og næsebor er oven vande. Men den er nødt til at gå på land ind imellem, og selv om flodhesten helst kun går på land om natten, så kommer den også op af vandet i dagtimerne, og så bliver dens sarte hud udsat for solen.

Heldigvis har naturen udstyret flodhesten med et Kinder-æg af en solbeskyttelse, der udover at regulere dyrets kropstemperatur kan hele tre ting: Flodhesten er stort set helt skaldet, og den har ingen svedkirtler, men gennem porrer i huden udskiller den en naturlig væske, der ligner en mellemting mellem blod og sved. Væsken indeholder to forskellige syreholdige pigmenter, som hæmmer væksten af sygdomsfremkaldende bakterier. Samtidig absorberer de solens ultraviolette stråler, hvilket gør, at de fungerer som solcreme. Men ikke nok med det. Forskere har lagt mærke til, at insekter helst undgår at sætte sig på dyrets hud i de områder, hvor flodhesten er dækket af væsken, så måske fungerer det også som en slags myggebalsam.

Men også de mindre dyr i ZOO, er klar til en varm sommer. For eksempel det kortnæbbede myrepindsvin, der blandt andet lever i Australien og Ny Guinea. Det blæser små snotbobler ud ad næsen. De brister ud over dyrets snude, og på den måde køler de et underliggende netværk af blodkar, og det sænker myrepindsvinets kropstemperatur, og det er effektivt. Film optaget med varmefølsomme kameraer viser, at selv om det er helt op til 50 graders varme, der hvor myrepindsvinet lever, så forbliver dets kropstemperatur under 30 grader.