Falck og Region Hovedstadens Akutberedskab starter ny kontrakt og åbner ny base i København
Falck og Region Hovedstadens Akutberedskab har indgået en ny kontrakt om liggende patientbefordring og åbner dørene til en helt ny base på Tomsgårdsvej 28 i København. Kontrakten omfatter drift af i alt fire baser – Tomsgårdsvej, Farum, Tårnby og Gladsaxe.

På Tomsgårdsvej 28 åbner en ny base som en del af en ny kontrakt om liggende patientbefordring mellem Falck og Region Hovedstadens Akutberedskab, som træder i kraft den 1. august 2024. Basen er blot én ud af i alt fire baser, som Falck sætter i drift i forbindelse med den nye kontrakt. Den nye kontrakt med Akutberedskabet omfatter i alt 48 køretøjer, som bliver fordelt på de fire baser - på Tomsgården, i Farum, i Tårnby og i Gladsaxe.
"Jeg er utrolig glad for og stolt over åbningen af vores nye moderne base på Tomsgårdsvej. Vores fantastiske reddere i den liggende patientbefordring udfører en uvurderlig indsats i vores ambulancetjeneste i Region Hovedstaden. Derfor glæder det mig meget, at vi kan tilbyde dem en topmoderne base, som vil understøtte deres dagligdag på bedste vis. Jeg er taknemmelig for den tillid, som Akutberedskabet har udvist Falck med tildelingen af denne vigtige kontrakt,” siger Lars Martin Rasmussen, Falcks ambulancedirektør i Region Hovedstaden.
Hos Region Hovedstadens Akutberedskab ser man også positivt på den nye aftale.
”Vi har i flere år haft et rigtig godt samarbejde med Falck, og det glæder mig meget, at samarbejdet kan fortsætte, så vi kan blive med at sikre de mange liggende sygetransporter, regionen dagligt varetager. Med den nye aftale kan vi fortsat sikre stor stabilitet for både medarbejdere, borgere og ikke mindst for os i Akutberedskabet, som er ansvarlige for at sende køretøjerne ud, siger Akutberedskabets direktør, Thomas Reimann.
Den nyrenoverede base på Tomsgårdsvej vil have i alt 37 reddere, og der kommer til at være ni køretøjer på adressen. Basen vil blive ledet af områdeleder Bo Kensø. Den nye base i København har til huse på Tomsgårdsvej 28, som tidligere bl.a. har huset en skole, men de sidste par måneder er forvandlet med nye og moderne basefaciliteter.
FAKTA
- De liggende sygetransporter bruges til planlagte kørsler med borgere, der ikke er akut syge, men som har brug for at ligge ned under transport.
- De køres af to sygetransportreddere, der bl.a. er uddannet i førstehjælp og brug af hjertestartere.
- Sygetransporterne er indrettet som ambulancer med en båre og plads til pårørende. Der er ikke behandlingsudstyr, men der er en hjertestarter samt ilt til borgere med behov.
Nøgleord
Kontakter
Line ThaarupSenior kommunikationsrådgiver
Tlf:+45 70 22 03 07comms@falck.comOm Falck Danmark
Gennem mere end 100 år har Falck samarbejdet med kommunale og nationale myndigheder med henblik på at forebygge ulykker, sygdom og nødsituationer, at redde og hjælpe forulykkede og nødstedte hurtigt og kompetent samt at rehabilitere syge og tilskadekomne. Dette har gjort os internationalt førende inden for healthcare, ambulancetjenester og brandberedskab.
Falck har i dag aktiviteter i 26 lande og har omkring 25.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra Falck
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Falck
Rådgivende udvalg skal sætte kursen for Virksomhedsberedskabet og aktivere erhvervslivets ressourcer5.2.2025 08:48:56 CET | Pressemeddelelse
Virksomhedsberedskabet har etableret et rådgivende udvalg med syv stærke profiler fra erhvervslivet og det nationale beredskab. Udvalget skal rådgive om, hvordan Virksomhedsberedskabet bedst organiseres, så erhvervslivets ressourcer hurtigt og effektivt kan aktiveres i krisesituationer.
Årsregnskab: Falck øger driftsresultatet med 21%4.2.2025 08:00:16 CET | Pressemeddelelse
I 2024 realiserede sundhedskoncernen en omsætning på 12.134 mio. kr., en fremgang på 2% i forhold til året før. Trods øgede investeringer i digitalisering og forretningsudvikling steg driftsresultatet (EBIT før særlige poster) med 21% til 533 mio. kr., hvilket var drevet af en øget efterspørgsel på sundhedsydelser og effektiviseringer.
Falcks mål for CO2-reduktion godkendes30.1.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den globale sundhedsvirksomhed arbejder ambitiøst med at reducere sit klimaaftryk og fremme bæredygtige sundhedsløsninger. Falck var blandt de første globale sundhedsvirksomheder til at forpligte sig til Science Based Targets initiative (SBTi), og har nu fået sine emissionsmål godkendt.
Falck lancerer nyt forløb til unge med mistrivsel29.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med en helt ny ydelse målrettet unge udvider Falck nu sin portefølje af forebyggende tilbud for bedre at kunne hjælpe unge med mistrivsel. Det skal være med til at forebygge, at bekymringstanker og mistrivsel udvikler sig til mere alvorlige diagnoser.
28 Falck-fly henter uheldige skiturister hjem16.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når skiglade danskere drager mod alperne, resulterer det i hundredvis af skiskader hvert år. Derfor har Falck booket 28 fly, der står klar i alperne til at flyve danskere hjem i takt med, at de kommer til skade på pisterne. Det første fly hjælper uheldige skiturister hjem torsdag d.16. januar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum