Dette skal du opleve i Dubai ifølge en dansk kabinepersonale hos Emirates
Dubai byder på en enestående kystlinje, vidtstrakte ørkener og en imponerende skyline. Her kan man opleve fantastiske solnedgange, besøge verdens højeste skyskrabere og shoppe i nogle af verdens største indkøbscentre. Med et væld af muligheder har byen noget for alle. De bedste tips kommer dog fra dem, der er bosat der. Derfor har vi spurgt en af Emirates danske kabinepersonaler om at dele sine yndlingssteder og aktiviteter i Dubai.
Camilla Siggaard har arbejdet som kabinepersonale for Emirates siden 2018 og boet i Dubai de seneste seks år. I dag kan hun ikke forestille sig at bo andre steder end i denne multikulturelle storby, hvor hun elsker at udforske forskellige kulturer og levemåder, som adskiller sig fra den, hun kender hjemmefra.
Hun er opvokset i Ry i Skanderborg og søgte ind hos Emirates, dels fordi hun ønskede at opleve det at bo i udlandet og dels fordi hun har en stor interesse for fly. På den front har Emirates f.eks den enorme A380'er – verdens største passagerfly. I dag flyver hun ofte på ruten mellem København og Dubai og har ansvaret for Business Class-passagerernes oplevelse ombord.
Hvilke strande synes du er de bedste?
Jeg tager oftest på Kite Beach, da den ligger tæt på byen og er nem at komme til. Man kan faktisk cykle derud, for der er cykelstier hele vejen. Her kan man både kitesurfe, wakeboarde og paddleboarde, og der er butikker og foodtrucks lige ved vandet, når sulten melder sig.
Når min familie er på besøg i Dubai, kan vi godt lide at tage væk fra de mest besøgte steder. Her kan jeg anbefale at tage ud til de mindre Emirater som Ajman eller Fujairah, hvor strandene er superskønne og vandet er krystalklart.
Hvor foretrækker du at shoppe?
Dubai Mall er bestemt et af de mest imponerende shoppingcentre, og det er ikke uden grund, at det er verdens største. Her kan man nemt bruge timevis. Udover de mange butikker, er der også spændende gallerier og et stort madmarked, der hedder ‘Time Out’ med specialiteter fra hele verden. Men for en mere autentisk oplevelse vil jeg også anbefale at besøge Dubais livlige souks. Spice Souk i Deira er et fantastisk sted at finde lækre krydderier og mellemøstlige snacks, men man må heller ikke gå glip af Textile Souk i Bur Dubai. Her er der så meget flot stof, unikke accessories og masser af gode, autentiske gaveideer, man kan købe med hjem.
Hvor er dit favoritsted at se en flot solnedgang?
Hvis man vil se en rigtig flot solnedgang i Dubai, vil jeg klart anbefale at gøre som de lokale; tag ud i ørkenen. Intet slår det. I vinterhalvåret er der mange ørkencaféer som Hidden Café eller The Uncommon. Det er en helt speciel oplevelse at sidde og se solnedgangen herfra.
Hvad er din favoritrestaurant og er der nogle gastronomiske oplevelser, du kan anbefale?
Hvis man ønsker en pulserende stemning og et højt gastronomisk niveau i flotte omgivelser er The Maine, SUSHISAMBA eller COYA værd at besøge. Personligt kan jeg også anbefale at bevæge sig lidt væk fra byen for at handle ved de små, lokale grønthandlere, slagtere og fiskehandlere. Her kan man finde dagsfriske råvarer til rigtig gode priser.
Hvilke steder tror du, danskere ville synes om i Dubai?
Jeg tror, at mange danskere vil sætte pris på kombinationen af storbyliv og naturoplevelser. For en god blanding af storbyens pulserende liv og naturens ro vil jeg anbefale at kombinere de klassiske seværdigheder i Dubai med en køretur til bjergene i Hatta eller Ras Al-Khaimah. Her kan man tage på smukke vandreture, og temperaturen falder ofte en del grader i bjergene, hvilket er en dejlig forandring fra byens varme. På de kanter kan man også få fantastiske madoplevelser, som for eksempel 1484 by Puro – en hyggelig restaurant beliggende på toppen af et bjerg i Jabel Jais-området i Ras al Khaimah. Restauranten har en helt fantastisk udsigt.
Hvis man har børn med, vil jeg klart anbefale at tage i vandland, såsom Aquaventure Waterpark ved Atlantis hotellet. Et besøg i Global Village om aftenen er også et hit, da det rummer en masse oplevelser for hele familien. Global Village er åben fra oktober til april.
Hvad er dine tre bedste anbefalinger til oplevelser i Dubai?
- Besøg Burj Khalifa: Der er virkelig en helt endestående udsigt fra verdens højeste bygning med panoramaudsigt over Dubai. Det skal man næsten opleve, når man er her.
- Tag på ørkensafari: Det er en fantastisk oplevelse at køre gennem sandklitterne i en jeep på en ørkensafari. Safarien afsluttes ofte med en middag under stjernerne, hvor du kan nyde lækre, lokale retter og den helt særlige ørkenstemning. Personligt synes jeg, det er en uforglemmelig oplevelse, især når man kommer fra Danmark og ikke er vant til den type landskab.
- Oplev Dubai fra luften med helikopter eller luftballon: Jeg tog mine forældre med på en helikoptertur, hvor vi så hele Dubai fra oven. Det var en fantastisk oplevelse, der virkelig er noget ud over det sædvanlige. Man kan også tage en luftballontur med udsigt over ørkenen.
______
Om Emirates
Emirates flyver alle ugens dage fra Københavns Lufthavn direkte til Dubai. Flyturen tager cirka syv timer.
Fra Dubai kan man flyve videre ud i Emirates netværk til flere end 130 destinationer samt yderligere 403 destinationer via codeshare, intermodale og interline-aftaler med 51 partnere.
Emirates begyndte deres europæiske aktiviteter i 1987 og har siden udvidet i takt med den stigende efterspørgsel.
I løbet af det seneste år har Emirates fløjet mere end 17,2 millioner passagerer mellem Dubai og luftfartsselskabets europæiske destinationer - heraf rejser mange videre fra Dubai til andre destinationer i Emirates' globale netværk.
Nøgleord
Kontakter
Karsten KeinickeSeniorrådgiverFRIDAY
Tlf:+45 60 830 230emirates@fday.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Emirates
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Emirates
Emirates præsenterer første Airbus A350'er27.11.2024 14:29:29 CET | Pressemeddelelse
Emirates fejrer en milepæl når den nye Emirates Airbus A350 præsenteres i Dubai i dag Luftfartsselskabet viser samtidig nyt interiør, banebrydende teknologier og innovationer ombord Med tilføjelsen af 65 nye A350'ere forbereder Emirates sig på vækst i en tid med stærk rejseefterspørgsel Dubai, UAE, 27. november 2024: Emirates har i dag præsenteret sin allerførste Airbus A350-900 ved en event i Dubai. Begivenheden med Sir Tim Clark, præsident for Emirates Airline, og Hans Excellence Abdulla Bin Touq Al Marri, De Forenede Arabiske Emiraters økonomiminister, i spidsen for samarbejdspartnere inden for luftfart, embedsmænd, medier samt flyentusiaster. Gæsterne fik mulighed for at opleve flyets interiør, der er udstyret med den nyeste teknologi og nye innovative produkter. Konfigureret med tre kabineklasser Emirates’ A350 har tre rummelige kabineklasser med plads til i alt 312 passagerer. Der er 32 næste-generations Business Class-lie-flat-sæder, 21 Premium Economy-sæder og 259 Economy Class
Emirates fejrer Thanksgiving20.11.2024 12:49:48 CET | Pressemeddelelse
Thanksgiving-sæsonen er over os, og Emirates byder igen i år på særlige madoplevelser, drikkevarer og underholdning på flyvninger mellem Dubai og USA fra den 23. til 30. november. Duften af stegt kalkun breder sig desuden i Emirates' lounges i Dubai, Boston, New York, Los Angeles og San Francisco.
Emirates har 65 Airbus A350'ere på vej: Nu gøres piloter og kabinepersonale klar14.10.2024 10:22:37 CEST | Pressemeddelelse
Luftfartsselskabets investering på næsten 330 millioner kroner i flysimulatorer og andet træningsudstyr er en milepæl inden for træning af piloter
Emirates' flagskib A380 vender tilbage til Københavns Lufthavn8.10.2024 12:02:21 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. januar 2025 vender Emirates' flagskib A380, verdens største passagerfly, tilbage til Københavns Lufthavn. A380'eren er eftertragtet af kunderne – blandt andet på grund af den eksklusive oplevelse ombord. Med den øgede sædekapacitet får Emirates' kunder nu større fleksibilitet og endnu flere rejsemuligheder.
Emirates kåres som Bedste Interkontinentale Ruteflyselskab ved Danish Travel Award 20243.10.2024 10:03:56 CEST | Pressemeddelelse
Danish Travel Awards 2024 blev onsdag aften uddelt ved en storstilet brancheevent i Cirkusbygningen i København. Her modtog Emirates prisen som Bedste Interkontinentale Ruteflyselskab – vel at mærke for andet år i træk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum