Energistyrelsens forhåndsgodkendelse af certificering af grønne brændstoffer sikrer anvendelsen af grøn brint i Danmark

Energistyrelsens forhåndsgodkendelse af ISCC EU certificeringsordningen for grønne brændstoffer betyder, at en af de største barrierer for anvendelsen af grøn brint i industrien nu er fjernet.
Crossbridge Energy og Drivkraft Danmark har længe været bekymret for, at Europa-kommissionen endnu ikke har godkendt certificeringsordningerne til grønne brændstoffer, så produktionen i Danmark kunne komme i gang.
Med nyheden om, at Energistyrelsen har forhåndsgodkendt ISCC EU certificeringsordningen ser det ud til, at der er fundet en god overgangsløsning. Forhåndsgodkendelsen vil sikre, at vi kan komme videre med certificeringen, produktionen og anvendelsen af grøn brint inden Europa-kommissionen har godkendt certificeringsordningerne, så vi ikke forsinker den grønne omstilling af den danske industri.
- Vi vil gerne rose Energistyrelsen for at lytte til vores bekymringer om de manglende certificeringsordninger og for et rigtig godt stykke arbejde med at finde en hurtig løsning for industrien, så vi kan komme videre med produktionen af grønne brændstoffer. Det er helt afgørende for den grønne omstilling, at der er villighed til at hjælpe virksomhederne, så Danmark kan blive et grønt foregangsland, siger Marlene Christensen, Business Director i Crossbridge Energy.
Ifølge Drivkraft Danmark bør sagen omkring certificering af grønne brændstoffer også tjene som forbillede, når der fremadrettet skal justeres på uhensigtsmæssige regler, der spænder ben for den grønne omstilling.
- Aftalen om forhåndsgodkendelse af certificeringsordningen er et eksempel på, hvad et godt samarbejde mellem myndigheder og industri kan gøre for at løse de barrierer, der nemt opstår på nye grønne markeder. En af de helt store barrierer, for at industrien kan begynde at anvende grønne brændstoffer, er nu blevet fjernet. Det er meget glædeligt, så vi kan få gang i den helt nødvendige produktion af nye bæredygtige brændstoffer til skibe og fly, siger Jacob Stahl Otte, direktør i Drivkraft Danmark.
Læs udmeldingen fra Energistyrelsen her.
Kontakter
Anette Lykke Rasmussen
Kommunikationschef
alr@drivkraftdanmark.dk
53571747
Billeder
Drivkraft Danmark er arbejdsgiver- og brancheorganisation for Danmarks brændstofleverandører og ladeoperatører. Vi får den grønne omstilling helt ud til bilisterne og transporten med to raffinaderier og over 2.200 tankstationer, ladestationer og truckanlæg over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra Drivkraft Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Drivkraft Danmark
Elektrificering knækker transportens CO2-kurve28.5.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kurven er knækket. Selvom 2024 var et rekordår for kørte kilometer på de danske veje, så fortsætter CO2-udledningen fra vejtransporten nedad. Det viser den netop udgivne Branchestatistik 2025 fra Drivkraft Danmark.
Ladeoperatør ind i bestyrelsen hos Drivkraft Danmark19.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Drivkraft Danmark styrker ladeområdet og udvider bestyrelsen med Morten Hersoug, administrerende direktør i E.ON Drive Infrastructure Denmark.
Branchestatistik 2025 er ude nu!8.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Drivkraft Danmarks Branchestatistik 2025 er nu ude med friske statistikker om transport og energi. I år kigger vi især på, hvad der er af muligheder og udfordringer for PtX-produktion, og hvordan det går med e-mobilitet herhjemme og i Skandinavien.
2.000 lynladepladser klar til påsken: Elbilister får rekordgod dækning i hele Danmark11.4.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Skal du på påskeferie i elbil? Så er det godt nyt. Elbilister kan nu se frem til rekordgod dækning med hele 2.000 lynladepladser fordelt over hele Danmark – klar til dig og din elbil i påsketrafikken.
Brug vaskehallen i påsken og lad bilen skinne med god samvittighed10.4.2025 11:31:58 CEST | Pressemeddelelse
Det er både mere besværligt og dårligt for miljøet at vaske bilen hjemme, så brug din lokale vaskehal, hvis du skal gøre bilen forårsklar i påsken.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum