EON Drive Infrastructure bliver medlem af Drivkraft Danmark
27.5.2024 05:30:00 CEST | Drivkraft Danmark | Pressemeddelelse

Brancheorganisationen for ladeoperatører har vokseværk. E.ON Drive Infrastructure har meldt sig ind i Drivkraft Danmark.
Skal den grønne omstilling virke i praksis, skal ladeinfrastrukturen kunne håndtere det voksende antal elektriske køretøjer. Den opgave varetages i høj grad af ladeoperatørerne, der sikrer, at der er ladestationer langs de danske veje, så der kan komme strøm på eldrevne biler og lastbiler.
E.ON Infrastructure Denmark er en markant bidragsyder til det danske ladenetværk, og direktør Jacob Stahl Otte glæder sig over, at de nu er medlem af Drivkraft Danmark.
”Hos Drivkraft Danmark kæmper vi for et frit og åbent lademarked, fordi det både gavner forbrugerne og den grønne omstilling. Derfor glæder det mig også meget, at E.ON Infrastructure Denmark har valgt at melde sig ind hos os, så vi kan fortsætte kampen sammen,” siger han og fortsætter:
” E.ON Infrastructure Denmark satser stort på elektrificeringen af den tunge transport, og da vores medlemmer har en målsætning om at åbne 100 lynladestandere til netop den tunge transport inden 2030, er jeg sikker på, at det er et perfekt match,” afslutter han.
Endnu flere åbne ladestandere til den tunge transport
E.ON Drive Infrastructure Denmark er et dansk energiselskab, der indgår i Europas største privatejede energikoncern E.ON AG med 51 millioner kunder og 72.000 medarbejdere.
Virksomheden har netop lanceret et nyt ladekoncept til elbiler kaldet ”Omtankestationer”, hvor den første netop er åbnet i Horsens med grønne arealer og kunst.
Ligesom Drivkraft Danmarks medlemmer har E.ON Drive Infrastructure også stort fokus på at bidrage til ladeinfrastrukturen inden for den tunge transport, og i august 2023 etablerede de deres første offentligt tilgængelige ladestander til el-lastbiler i Hirtshals med flere på vej i blandt andet Høje Taastrup og Padborg.
Derfor betragter direktør i E.ON Infrastructure Denmark Morten Hersoug medlemskabet hos Drivkraft Danmark som et vigtig skridt for deres satsning på ladeinfrastruktur til tung transport.
”Det går stærkt med elektrificeringen af den tunge transport i disse år, og det er en udvikling, der kun kommer til at accelerere frem mod 2030. Hos E.ON Infrastructure Denmark kommer vi til at investere massivt i et åbent ladenetværk for den tunge transport, så opladning af el-lastbiler følger med udviklingen for opladning af eldreven persontransport,” siger han og fortsætter:
”Når vi satser massivt på den tunge transport, er det helt centralt, at der udvikles gode rammevilkår, så der sikres fair konkurrence på markedet for alle spillere. Det vil vores medlemskab af Drivkraft Danmark bidrage til,” afslutter han.
Mere information:
Læs mere om E.ON Drive Infrastructure her: www.edri.com/da/
Læs mere om Drivkraft Danmark her: www.drivkraftdanmark.dk/
Besøg også Vi oplader Danmark her: vioplader.dk
Kontakter
Anette Lykke Rasmussen
Kommunikationschef
alr@drivkraftdanmark.dk
53571747
Billeder
Drivkraft Danmark er arbejdsgiver- og brancheorganisation for Danmarks brændstofleverandører og ladeoperatører. Vi får den grønne omstilling helt ud til bilisterne og transporten med to raffinaderier og over 2.200 tankstationer, ladestationer og truckanlæg over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra Drivkraft Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Drivkraft Danmark
Milence melder sig ind i Drivkraft Danmark28.8.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den europæiske ladeoperatør for ellastbiler Milence melder sig ind i Drivkraft Danmark. Medlemskabet styrker brancheorganisationens fokus på elektrificeringen af den tunge transport og udbygningen af et sammenhængende ladenetværk til ellastbiler i Danmark og på tværs af Europa.
Danskerne betaler hvert år 300 mio. kr. for meget for at oplade deres elbiler.24.8.2026 10:19:44 CEST | Pressemeddelelse
En analyse fra COWI viser, at danskerne hvert år betaler 300 mio. kr. for meget for opladning af deres elbiler. Det tal kan stige til 2,5 mia. i 2030. Det sker ifølge brancheforeningen Drivkraft Danmark som en følge af den skæve konkurrence på lademarkedet, hvor forbrugerne alt for ofte lokkes over i all inclusive løsninger, der er alt for dyre i forhold til, hvor meget de reelt kører.
Ny bølge af kabeltyverier: 47 ladekabler stjålet med skader for over én million kr. på under en måned21.8.2026 10:37:51 CEST | Pressemeddelelse
En bølge af kabeltyverier har ramt danske ladestationer med 47 stjålne kabler, der har forårsaget skader for 1,2 mio. kr. Drivkraft Danmark arbejder sammen med ladeoperatører og politi for at mindske skaderne. Hurtig deling af information er afgørende for at beskytte mod fremtidige tyverier.
Nye lademønstre: Lynladere vinder frem14.5.2026 22:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Drivkraft Danmark lancerer ny ladestatistik, der viser, at lynladning er meget vigtigere for, hvordan vi faktisk oplader, end man måske skulle tro. Tallene understreger også, at der er brug for mere konkurrence på lademarkedet.
Elbilernes fremmarch giver rekordlavt dansk olieforbrug7.5.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det samlede danske olieforbrug er faldet med 5 % på blot et år, og det danske olieforbrug er dermed rekordlavt. Det viser tal fra Drivkraft Danmarks nye branchestatistik, der offentliggøres i dag i forbindelse med brancheforeningens årsmøde. Den primære årsag er klar: Danskerne har for alvor taget elbilen til sig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




