Branchestatistik 2024 er klar!

Branchestatistik 2024 er nu udkommet med statistikker over transport og energi. I årets statistik er der spot på de sidste 4 års globale krisers betydning for energimarkederne. Der lanceres også et samlet kort over medlemmernes lynladestationer til både let og tung transport.
Branchestatistik 2024 er udkommet. Her finder du statistikker om energi, brændstoffer, opladning, klimaaftryk og stationer.
I dette års Branchestatistik sættes spot på de sidste fire års store omvæltninger med global pandemi og Ruslands invasion af Ukraine og disse krisers betydning for energimarkederne. Under samfundskriser som disse er det branchens opgave at opretholde en stabil og sikker forsyning af energi til transport og erhverv.
Direktør for Drivkraft Danmark Jacob Stahl Otte siger: “Samtidig med, at branchen altid tager ansvar for at sikre den nødvendige energiforsyning, er vores store opgave fortsat at bidrage til den grønne omstilling og gøre vores til, at vi når klimamålene. Det ser branchen både som en forpligtelse, men også som en opgave med mange spændende nye muligheder for at udvikle vores virksomheder og forretningsområder.”
I årets Branchestatistik lanceres et samlet kort over medlemmernes lynladestationer til både let og tung transport i Danmark.
“Som det ses på kortet over lynladestationer er der nu tæt på 250 lynladestationer med over 1000 lynladepunkter over hele Danmark til den lette transport, og til den tunge transport er vi også godt i gang med 4 stationer allerede i drift, og mange flere planlagt”, slutter Jacob Stahl Otte.
Mere info:
- Her kan du downloade Branchestatistik 2024
- Du kan løbende følge udviklingen af antal lynladestationer fra Drivkraft Danmarks medlemmer her: vioplader.dk
- Ønsker du at få tilsendt Branchestatistik 2024 kan du skrive hertil
Kontakter
Anette Lykke Rasmussen
Kommunikationschef
alr@drivkraftdanmark.dk
53571747
Billeder
Drivkraft Danmark er arbejdsgiver- og brancheorganisation for Danmarks brændstofleverandører og ladeoperatører. Vi får den grønne omstilling helt ud til bilisterne og transporten med to raffinaderier og over 2.200 tankstationer, ladestationer og truckanlæg over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra Drivkraft Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Drivkraft Danmark
Drivkraft Danmark henter erfaren brancheprofil som ny politisk chef26.6.2025 09:38:35 CEST | Pressemeddelelse
Branche- og arbejdsgiverorganisationen for de danske tankstationer, brændstofleverandører og ladeoperatører styrker sine politiske muskler med ansættelsen af Søren Rosenkilde Clausen som ny politisk chef.
Drivkraft Danmark på Folkemødet: Kan de mindre vognmænd også hoppe med på el-bølgen, og hvordan er det at tage på sommerferie i Europa i en elbil?2.6.2025 11:35:43 CEST | Pressemeddelelse
Drivkraft Danmark er værter for to debatter torsdag på Folkemødet. Først zoomer vi ind på de fem største barrierer for mindre vognmænd, der overvejer el-lastbiler. Lige herefter gælder det sommer i Europa i elbil. Drivkraft Danmarks medlemmer har nu over 2.000 lynladepladser fra Gedser til Skagen. Men hvad med turen fra Gedser til Gardasøen?
Elektrificering knækker transportens CO2-kurve28.5.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kurven er knækket. Selvom 2024 var et rekordår for kørte kilometer på de danske veje, så fortsætter CO2-udledningen fra vejtransporten nedad. Det viser den netop udgivne Branchestatistik 2025 fra Drivkraft Danmark.
Ladeoperatør ind i bestyrelsen hos Drivkraft Danmark19.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Drivkraft Danmark styrker ladeområdet og udvider bestyrelsen med Morten Hersoug, administrerende direktør i E.ON Drive Infrastructure Denmark.
Branchestatistik 2025 er ude nu!8.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Drivkraft Danmarks Branchestatistik 2025 er nu ude med friske statistikker om transport og energi. I år kigger vi især på, hvad der er af muligheder og udfordringer for PtX-produktion, og hvordan det går med e-mobilitet herhjemme og i Skandinavien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum