FDM trodser Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens anbefalinger med nyt partnerskab

FDM’s nye samarbejde med Clever er et voldsomt tilbageskridt for et sundt, åbent og gennemsigtigt lademarked. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen rettede for nyligt voldsom kritik af netop det produkt, som Clever og FDM nu tilbyder. Samtidig sætter det nye partnerskab et alvorligt spørgsmålstegn ved FDM’s uafhængighed. Det kan i sidste ende tage farten af den grønne omstilling af persontransporten.
FDM og Clever har netop indgået et samarbejde, som bundler FDM’s rådgivning med Clevers ladeprodukt. Det er vel at mærke det ladeprodukt, som både Konkurrence- og forbrugerstyrelsen og tidligere også FDM har kritiseret for at være for dyrt for forbrugerne og skævvridende for markedet. Med aftalen tager FDM et afgørende skridt fra forbrugerorganisation til forbrugsforening, hvilket ærgrer den øvrige del af ladebranchen:
Vi har som branche brug for en uafhængig talsmand for forbrugerne, der arbejder for at styrke konkurrencen på markedet for elladning. Det er FDM i væsentlig mindre grad nu. Det står naturligvis FDM frit for at tilbyde forskellige produkter til deres medlemmer. Men man kan ikke både være en forbrugsforening, der tjener penge på at tilbyde bestemte ladeprodukter, og samtidig hævde at man er uafhængig, siger Jeppe Hartmann, der er politisk chef i Drivkraft Danmark, der repræsenterer en lang række små og store ladeoperatører i Danmark.
I Konkurrencerådets rapport fra december 2023 blev der peget på en række udfordringer med lademarkedet i Danmark. En af udfordringerne er blandt ”all inclusive” modeller, som den Clever tilbyder i samarbejde med FDM. Faktisk går Konkurrencerådet så langt, at de foreslår et forbud i en periode på fem år.
Selvom Drivkraft Danmark ikke anbefaler et forbud mod bestemte ladeprodukter, anerkender vi fuldt ud den udfordring, som modellen har skabt for markedet. En af de løsninger vi har peget på, er bedre forbrugeroplysning, da Konkurrencerådets rapport også peger på, at alt for mange forbrugere betaler alt for meget for deres ladeløsninger. Jeg har meget svært ved at se, at FDM med troværdighed fremadrettet kan indgå som en neutral talsmand for forbrugerne, når de indtager sådan en dobbeltrolle. En del af foreningens indtægter vil jo fremadrettet komme fra medlemmer, der tilbydes netop det produkt, som er mest udskældt, og som for mange slet ikke er det mest attraktive.
Også Klimarådet har i sin seneste statusrapport peget på den manglende konkurrence på lademarkedet som en hindring for omstillingen:
I sin seneste Statusrapport 2024 påpeger Klimarådet, at ineffektiv konkurrence på markedet for elladning udgør en væsentlig hindring for overgangen til elbiler og derved omstillingen af transporten. Modsat de floromvundne budskaber fra FDM og Clever risikerer det nye samarbejde dermed at være et skridt tilbage og ikke frem for klimaet, slutter Jeppe Hartmann.
Fakta om produktet
FDM er gået sammen med Clever om et nyt medlemskab, ePlus. Det betyder, at FDM nu tilbyder Clevers all inclusive produkt til sine medlemmer. Produktet er blevet voldsomt kritiseret af Konkurrencerådet, som foreslår at forbyde det i 5 år, da det for mange elbilister betyder, at de betaler alt for meget for deres ladeløsninger.
Kontakter
Anette Lykke Rasmussen
Kommunikationschef
alr@drivkraftdanmark.dk
53571747
Billeder
Drivkraft Danmark er arbejdsgiver- og brancheorganisation for Danmarks brændstofleverandører og ladeoperatører. Vi får den grønne omstilling helt ud til bilisterne og transporten med to raffinaderier og over 2.200 tankstationer, ladestationer og truckanlæg over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra Drivkraft Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Drivkraft Danmark
Drivkraft Danmark henter erfaren brancheprofil som ny politisk chef26.6.2025 09:38:35 CEST | Pressemeddelelse
Branche- og arbejdsgiverorganisationen for de danske tankstationer, brændstofleverandører og ladeoperatører styrker sine politiske muskler med ansættelsen af Søren Rosenkilde Clausen som ny politisk chef.
Drivkraft Danmark på Folkemødet: Kan de mindre vognmænd også hoppe med på el-bølgen, og hvordan er det at tage på sommerferie i Europa i en elbil?2.6.2025 11:35:43 CEST | Pressemeddelelse
Drivkraft Danmark er værter for to debatter torsdag på Folkemødet. Først zoomer vi ind på de fem største barrierer for mindre vognmænd, der overvejer el-lastbiler. Lige herefter gælder det sommer i Europa i elbil. Drivkraft Danmarks medlemmer har nu over 2.000 lynladepladser fra Gedser til Skagen. Men hvad med turen fra Gedser til Gardasøen?
Elektrificering knækker transportens CO2-kurve28.5.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kurven er knækket. Selvom 2024 var et rekordår for kørte kilometer på de danske veje, så fortsætter CO2-udledningen fra vejtransporten nedad. Det viser den netop udgivne Branchestatistik 2025 fra Drivkraft Danmark.
Ladeoperatør ind i bestyrelsen hos Drivkraft Danmark19.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Drivkraft Danmark styrker ladeområdet og udvider bestyrelsen med Morten Hersoug, administrerende direktør i E.ON Drive Infrastructure Denmark.
Branchestatistik 2025 er ude nu!8.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Drivkraft Danmarks Branchestatistik 2025 er nu ude med friske statistikker om transport og energi. I år kigger vi især på, hvad der er af muligheder og udfordringer for PtX-produktion, og hvordan det går med e-mobilitet herhjemme og i Skandinavien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum