Transportcentrene skal gøres klar til omstillingen af den tunge transport

Den tunge transport står overfor store ændringer i de kommende år, hvor vi skal omstille den med nye brændstoffer og teknologier samtidig med, at mobiliteten skal fastholdes.
Et vidtforgrenet net af truckstationer og transportcentre servicerer hver dag de mange lastbiler og andre tunge køretøjer, som transporterer varer rundt i landet og til og fra Europa. De skal udvikles, så de bliver klar til fremtidens teknologier. Det mener Drivkraft Danmark, hvis medlemmer leverer energien til transporten i Danmark:
”I takt med at nye teknologier som el, brint og PtX-brændstoffer bliver mere udbredt i den tunge transport, vil vi også se truckstationerne udvikle sig og tilbyde disse muligheder”, siger Jacob Stahl Otte, direktør i Drivkraft Danmark.
”Det er afgørende for den grønne omstilling af transporten, at de grønne løsninger og samspillet mellem energi, teknologier og øvrige servicetilbud til vognmanden og chaufførerne tænkes sammen, og de nye teknologier løbende tænkes ind i udviklingen af truckstationer og transportcentre.”
Det travle Padborg Transportcenter er et godt eksempel på, hvordan der i løbende dialog mellem de lokale myndigheder og de mange aktører i form af transportører, servicepartnere, brændstofleverandører m.v. løbende udvikles og findes løsninger, som udvikler Padborg Transportcenter og understøtter den grønne omstilling af den tunge transport. Drivkraft Danmark mener, at det er vigtigt, at de statslige vejmyndigheder også er med i den dialog og støtter op, fx når Aabenraa Kommune planlægger at udvide transportcenteret på den vestlige side af E45 motorvejen, så der afsættes plads til de nye teknologier som el- og brint. En sådan udvidelse vil formentlig kræve en ny motorvejsbro, så de nye områder bliver integreret med de eksisterende områder og faciliteter.
”Drivkraft Danmarks medlemmer er i løbende dialog med de mange trans-portører om hvilke løsninger, der både nu og fremadrettet er behov for på truckstationerne, så de løbende kan tilpasses kundernes behov. Det er af-gørende at transportcentre, kommuner og staten støtter op om denne ud-vikling. Derfor er det yderst positivt, at Padborg Transportcenter og Aabenraa kommune allerede nu ser på fremtidens behov for arealer til nye energiformer”, slutter Jacob Stahl Otte.
Kontakter
Anette Lykke Rasmussen
Kommunikationschef
alr@drivkraftdanmark.dk
53571747
Billeder
Drivkraft Danmark er arbejdsgiver- og brancheorganisation for Danmarks brændstofleverandører og ladeoperatører. Vi får den grønne omstilling helt ud til bilisterne og transporten med to raffinaderier og over 2.200 tankstationer, ladestationer og truckanlæg over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra Drivkraft Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Drivkraft Danmark
Drivkraft Danmark på Folkemødet: Kan de mindre vognmænd også hoppe med på el-bølgen, og hvordan er det at tage på sommerferie i Europa i en elbil?2.6.2025 11:35:43 CEST | Pressemeddelelse
Drivkraft Danmark er værter for to debatter torsdag på Folkemødet. Først zoomer vi ind på de fem største barrierer for mindre vognmænd, der overvejer el-lastbiler. Lige herefter gælder det sommer i Europa i elbil. Drivkraft Danmarks medlemmer har nu over 2.000 lynladepladser fra Gedser til Skagen. Men hvad med turen fra Gedser til Gardasøen?
Elektrificering knækker transportens CO2-kurve28.5.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kurven er knækket. Selvom 2024 var et rekordår for kørte kilometer på de danske veje, så fortsætter CO2-udledningen fra vejtransporten nedad. Det viser den netop udgivne Branchestatistik 2025 fra Drivkraft Danmark.
Ladeoperatør ind i bestyrelsen hos Drivkraft Danmark19.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Drivkraft Danmark styrker ladeområdet og udvider bestyrelsen med Morten Hersoug, administrerende direktør i E.ON Drive Infrastructure Denmark.
Branchestatistik 2025 er ude nu!8.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Drivkraft Danmarks Branchestatistik 2025 er nu ude med friske statistikker om transport og energi. I år kigger vi især på, hvad der er af muligheder og udfordringer for PtX-produktion, og hvordan det går med e-mobilitet herhjemme og i Skandinavien.
2.000 lynladepladser klar til påsken: Elbilister får rekordgod dækning i hele Danmark11.4.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Skal du på påskeferie i elbil? Så er det godt nyt. Elbilister kan nu se frem til rekordgod dækning med hele 2.000 lynladepladser fordelt over hele Danmark – klar til dig og din elbil i påsketrafikken.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum