Gadeteaterfestivalen nærmer sig
Street Cut er klar til at præsentere publikum i Næstved for noget af det bedste indenfor gadeteater og street performance den 9.-11. august. Festivalens arrangører Grønnegades Kaserne Kulturcenter og Dansk Rakkerpak & Faster Cool er spændte på flere helt exceptionelle oplevelser.
Fredag den 9. august slentrer De Skøre Strømere rundt i Næstveds gader, og er det allerførste pip fra Næstveds Internationale Gadeteaterfestival Street Cut. Herefter er der fuld fart på de gratis oplevelser som følger med en festival som denne, lover en af arrangører bag festivalen, leder af Grønnegades Kaserne Kulturcenter John Nørbjerg.
-Jeg er meget spændt på Street Cut i år, for jeg synes virkelig vi har et ambitiøst program at se frem til. Især ser jeg frem til at dele en oplevelse, jeg selv har haft fornøjelsen af ”first hand,” nemlig det hollandske ska-punkband Bazzookas, som kører hertil i deres amerikanske skolebus, og det er i netop den bus de spiller deres vilde koncerter. Det er helt vildt, slutter en begejstret John, inden en af festivalens andre arrangører Niels Peter Kløft, som er en del af Dansk Rakkerpak & Faster Cools kunstneriske ledelse, følger trop.
-Jeg synes helt klart at programmet kan noget helt vildt i år. Vi har i hvert fald aldrig haft så forskellige forestilling og lande, de kommer fra, før. Fransk dj og dans, en mand som er en hund fra Brasilien, en italiensk skopudser, en dansk frikadelleproduktion og ikke mindst det jeg selv anser som festivalens hovedoplevelse; franske Cie Basingas ”Soka Tira Osoa” som er forestilling hvor publikum spiller en central rolle. Det hele udspiller sig højt oppe på en line over publikum. En line som publikum selv er med til at rejse og holde, når linedanseren Tatiana-Mosio udfører de vildeste kunster.
De to garvede kulturfolk fortsætter ufortrødent med at fortælle om det flotte program, som kommer til at præge Næstveds midtby og ikke mindst Grønnegades Kaserne Kulturcenter i dagene fredag til søndag den 9.-11. august. Udover det imponerende program byder festivalen også på hyggelig festivalstemning på Grønnegades Kaserne Kulturcenter, åbningsfest, og genbesøg af den populære, catalanske spil- og legeplads ”Friends of Crusoe” som fornøjede mange af festivalens gæster sidste år.
Læs mere om Street Cut Gadeteaterfestival på festivalens hjemmeside www.streetcutfestival.dk.
Street Cut er en årligt tilbagevende gadeteaterfestival som arrangeres af Grønnegades Kaserne Kulturcenter og Næstveds Internationale Egnsteater Dansk Rakkerpak & Faster Cool.
Festivalen er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen, Den A. P. Møllerske Støttefond, William Demant Fonden, Trelleborg fonden, Næstved Teater og Næstved City.
Kontakter
Christian EhlersMarkedsføring, billetsalg og web. Stedfortræder for kulturcenterleder.Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Tlf:25451029chehl@naestved.dkJohn NørbjergKulturcenterlederGrønnegades Kaserne Kulturcenter
Tlf:5588393941Tlf:2024 5340jonor@naestved.dkNiels Peter KløftDansk Rakkerpak & Faster Cool
Tlf:40230341nielspeter@danskrakkerpak.dkBilleder
Om Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved er Sydsjællands største kulturcenter med koncerter, teater, foredrag, stand-up samt andre arrangementer. Kulturcentret er beliggende i de tidligere kasernebygninger, der var kendt som Grønnegades Kaserne og alle de gamle bygninger er i dag blevet indrettet til en række forskellige kulturelle formål.
Følg pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Jul i Grønnegade – Oplev den ægte julestemning i historiske rammer25.11.2024 12:21:45 CET | Pressemeddelelse
Grønnegades Kaserne Kulturcenter inviterer til en magisk juleweekend, når dørene åbnes til Jul i Grønnegade den 7. og 8. december. De smukke bygninger, hvor af nogle daterer sig helt tilbage til 1799, vil danne ramme om et stemningsfuldt julemarked fyldt med aktiviteter for hele familien.
Kommer til Næstved i 2025 - Liam O’Connor – nu som komiker25.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er langt fra første gang, at han står på en scene, men det er første gang uden musik. I 2025 tager Liam O’Connor på landsdækkende tour med sit første stand-up show, der har titlen LIAM, og den 1. november står han på scenen i Ny Ridehus på Grønnegades Kaserne Kulturcenter.
45 år med Dodo & The Dodo’s fejres i Næstved11.11.2024 11:25:00 CET | Pressemeddelelse
Der venter et brag af en jubilæumskoncert i historisk perspektiv, når det legendariske orkester lægger vejen forbi Næstved den 29. november.
Dansk Slager Parade vender tilbage til Grønnegades Kaserne Kulturcenter i 20251.10.2024 13:07:06 CEST | Pressemeddelelse
Grønnegades Kaserne Kulturcenter slår igen dørene op for et af årets mest festlige musikalske arrangementer, når Dansk Slager Parade 2025 gæster Næstved den 2. marts. Traditionen tro byder showet på en perlerække af Danmarks mest elskede sange fra slager-genren, leveret af kendte kunstnere, der skaber ægte nostalgi og feststemning.
Oplev Næstved Kulturnat – En aften fyldt med kultur og fællesskab20.9.2024 13:47:23 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 4. oktober bliver Næstved bymidte og Grønnegades Kaserne Kulturcenter fyldt med liv, kultur og fællesskab, når Næstved Kulturnat løber af stablen. Aftenen byder på et væld af spændende aktiviteter for hele familien, der vil lyse op i efterårsmørket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum