Gaza: Dødsfald blandt nødhjælpsarbejdere, angreb i ’sikre zoner’ og evakueringsordrer hæmmer nødhjælpsindsatsen
30.7.2024 11:30:00 CEST | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse

I en ny humanitær situationsrapport (Humanitarian Snapshot #2) giver 20 førende NGO’er i Gaza et overblik over den kritiske humanitære situation og de svære betingelser for nødhjælpsarbejdet. Militære landoperationer og intense luftbombardementer i tætbefolkede områder resulterer i massefordrivelse og vanskeliggør nødhjælpsarbejdet. Over 39.000 er døde og næsten 91.000 er sårede. Infrastrukturen i Gaza er ødelagt og der er mangel på alt – elektricitet, mad, vand og brændstof. Respekten for lov og orden smuldrer i takt med, at den menneskelige lidelse og desperation stiger.
Om konsekvenserne for den humanitære indsats, siger Mads Frilander, landedirektør for Folkekirkens Nødhjælp i Palæstina:
"Uddeling af nødhjælp er tæt på umulig i øjeblikket, da stigende lovløshed, skyderier og bombardementer præger det ellers overfyldte distributionsområde ved Kerem Shalom [i Gaza]"
I forrige uge blev kollegaer fra UNICEF, UNRWA og World Central Kitchen beskudt og ansatte fra Folkekirkens Nødhjælp har været nødt til at flygte og derfor aflyse vigtige nødhjælpsindsatser på grund af israelske luftangreb i såkaldte "sikre zoner". Aflyste indsatser fører til ophobning af affald og dårlige sanitære forhold som øger spredning af smitte, herunder risikoen for polio. Den manglende adgang for basal nødhjælp og kommercielle varer betyder at sult ikke længere er en risiko, men den daglige virkelighed for de fleste indbyggere.
Mads Friland fortsætter:
"Manglen på helt basale, livsvigtige ting som mad og vand handler ikke længere om at sikre nok fornødenheder; det handler om at overleve"
Som besættelsesmagt er Israel forpligtet til at sikre, at den besatte befolknings humanitære behov opfyldes. Det omfatter blandt andet at fremme humanitær bistand og skabe betingelser, der gør det muligt at levere forsyninger.
For information om Humanitarian Snapshot se kontaktinfo
Kontakter
Anton Svane OlesenPolitisk rådgiver
Tlf:+45 50 60 20 01ansv@dca.dkVedhæftede filer
Om Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp i omfattende nødhjælpsindsats i Nepal26.8.2026 17:05:57 CEST | Pressemeddelelse
Flere hundrede meldes savnet efter voldsomme oversvømmelser i Nepal. Oversvømmelserne har især ramt Rasuwa-distriktet, hvor hele lokalsamfund er blevet oversvømmet, og veje, broer og bygninger er ødelagt. Folkekirkens Nødhjælp arbejder i de berørte områder og er i tæt kontakt med myndighederne for at koordinere nødhjælpsindsatsen. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær understreger, at de næste timer bliver afgørende: ”Vi kender endnu ikke katastrofens fulde omfang. Situationen er kaotisk, og flere hundrede mennesker meldes savnet. De næste timer bliver afgørende for at finde og redde mennesker, som kan være fanget eller afskåret af vandmasserne,” siger Jonas Nøddekær. Han frygter, at dødstallet vil stige markant: ”Lige nu handler det først og fremmest om at redde liv og få overblik over situationen. Men vi må desværre forberede os på, at dødstallet kan stige betydeligt i de kommende dage. Folkekirkens Nødhjælp står klar til at hjælpe de berørte familier med blandt ande
Folkekirkens Nødhjælp modtager over 50 millioner kroner til nødhjælps- og udviklingsindsatser i Den Centralafrikanske Republik25.8.2026 11:10:01 CEST | Pressemeddelelse
En ny bevilling fra Verdensbanken skal give økonomisk hjælp og større tryghed til tusindvis af familier i Den Centralafrikanske Republik.
Mens skoleåret begynder i Danmark, er skolevejen i Gaza fuld af livsfare9.8.2026 20:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Danmark begynder skoleåret med nye bøger og klassekammerater. I Gaza begynder undervisningen med én livsvigtig lektie: Hold afstand til ueksploderede bomber.
VM i fodbold og Tour de France sætter klimaet på dagsorden6.7.2026 10:46:34 CEST | Pressemeddelelse
Usikkerhed og udskydelser på grund af ekstreme vejrforhold præger sommerens store sportsbegivenheder. Det er med til at sætte klimaforandringerne på dagsordenen verden over.
Folkekirkens Nødhjælp styrker indsatsen mod Ebola i DR Congo2.7.2026 08:48:51 CEST | Pressemeddelelse
Folkekirkens Nødhjælp har fået en ny, stor bevilling fra FN’s nødhjælpskontor, OCHA, til at styrke ebolaresponsen i DR Congo. Bevillingen kommer på et kritisk tidspunkt, hvor Ebola lige nu spreder sig til flere provinser i DR Congo tæt på grænserne til Sydsudan og Den Centralafrikanske Republik. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær, understreger situationens alvor: ”Ebola er en ekstremt farlig sygdom. Flere hundrede mennesker har allerede mistet livet i DR Congo, og smitten spreder sig. Hvis vi ikke handler hurtigt, risikerer udbruddet at udvikle sig til en endnu større humanitær katastrofe, der kan destabilisere hele regionen yderligere. Derfor skal vi sætte ind nu – for at redde liv, bremse smitten og beskytte lokalsamfund, der i forvejen er presset til det yderste,” siger Jonas Nøddekær. Med den nye bevilling styrker Folkekirkens Nødhjælp indsatsen i østlige Congo. Indsatsen omfatter blandt andet uddeling af kontanter, hygiejneartikler, telte, madrasser og dyner s
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum