PsykInfo er klar med nye arrangementer i efteråret
I august sætter PsykInfo Region Sjælland gang i efterårets arrangementer, hvor alle er velkomne til at deltage for at blive klogere på psykiske lidelser, psykiatri og recovery.
Igen i efteråret 2024 kan borgerne i Region Sjælland tilmelde sig PsykInfos arrangementer og få basisviden om forskellige psykiske lidelser og recovery – det vil sige processen med at få det godt igen, når man er blevet ramt af en psykisk lidelse.
Ved hvert arrangement er der mulighed for både at høre et fagligt oplæg fra en fagperson i psykiatrien, og et personligt oplæg fra en EN AF OS ambassadør, som er et menneske, der selv har erfaring med at leve med psykisk lidelse.
Anne Mette Billekop, der er leder af PsykInfo Region Sjælland, fortæller om arrangementerne:
- Til PsykInfos arrangementer taler vi helt åbent om psykiske lidelser og vejene til at få det bedre. Vi tager fat i nogle af de mange spørgsmål og udfordringer, der kan opstå, når man har en psykisk lidelse, eller hvis man er tæt på et menneske, der har det psykisk dårligt. Vores håb er, at man ved at få faglig og personlig viden til vores arrangementer kan blive inspireret til, hvordan man selv kommer videre fra den situation, man står i.
Mød op eller se med online
PsykInfo byder på i alt ni arrangementer i efteråret. Fem af dem foregår på biblioteker i regionen, et arrangement afholdes i Sct. Hans Have i Roskilde og tre er online talks, som sendes på PsykInfos Facebook-side og senere på PsykInfos hjemmeside:
- Viden om skizofreni og veje til at få det bedre
Den 6. august, Slagelse Bibliotek - Natur og fællesskabers betydning for recovery
Den 21. august, Sct. Hans Have, Roskilde - Depression og relationer
Den 25. september, Solrød Bibliotek - Mænd og mental sundhed
Den 10. oktober, online talk - ADHD og autisme på samme tid
Den 23. oktober, Vordingborg Bibliotek - En hverdag med PTSD
Den 29. oktober, online talk - Forældre til børn og unge med psykisk lidelse
Den 12. november, Holbæk Bibliotek - Børn med ADHD
Den 26. november, online talk - Når angst styrer livet
Den 4. december, Nakskov Bibliotek
Tilmelding via hjemmeside
Deltagelse i PsykInfos arrangementer er gratis. På PsykInfos hjemmeside kan man få et samlet overblik over hvor og hvornår alle arrangementerne afholdes: www.psykiatrienregsj.dk/psykinfoarrangementer. Det er også via hjemmesiden, man skal tilmelde sig på forhånd for at kunne deltage i arrangementerne.
PsykInfos online talks sendes på PsykInfos Facebook-side: www.facebook.com/psykinfosjaelland.
Efter udsendelsen på Facebook, vil de også være tilgængelige på PsykInfos hjemmeside.
Om PsykInfo:
PsykInfo er Psykiatrisk Enhed for Information, Brugerstyring og Recovery i Region Sjælland og tilbyder anonym rådgivning og arrangementer. Her kan alle borgere i Region Sjælland få viden om psykiske lidelser, psykiatri og hvordan man kan få det bedre, når man bliver ramt af en psykisk lidelse. Læs mere om PsykInfo på www.psykiatrienregsj.dk/psykinfo.
Om EN AF OS:
EN AF OS er en landsdækkende indsats, der har til formål at mindske tavshed, tvivl og tabu om psykiske lidelser. Indsatsen koordineres i Region Sjælland af PsykInfo og er forankret på nationalt niveau i Sundhedsstyrelsen. Indsatsens budskab bæres frem af frivillige ambassadører, der deler deres egne erfaringer med psykisk lidelse for at nedbryde fordomme og tabu. Ambassadører kan bookes via PsykInfo på psykinfo@regionsjaelland.dk
Kontakter
Anne Mette BillekopLeder, PsykInfo
Tlf:40 36 53 78Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Nye lægeklinikker skyder op i Region Sjælland1.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire nye lægeklinikker forventes at slå dørene op i juli. Og flere er på vej. Samlet forventes 16 flere praktiserende læger at begynde i regionen den kommende tid. De skal være med til at sikre flere læger, hvor behovet er størst.
Forsøg med ny flexbus-rute skal give bedre kollektiv trafik i landområder30.6.2025 11:09:05 CEST | Pressemeddelelse
En ny type kollektiv trafik har set dagens lys i Vordingborg Kommune – en flexbus på rute. Buslinje 668 er en del af et forsøgsprojekt igangsat af Region Sjælland, der skal afprøve nye løsninger for kollektiv trafik i landområder.
Udfordringer og fællesskab for børn og unge med synsnedsættelse26.6.2025 14:25:18 CEST | Pressemeddelelse
Judo. Svømning. Racer-tandem. Ridning på kæphest eller ægte hest. Fest med koncert, pizza og popcorn. Det er blot et udpluk af aktiviteterne på en uges sommerskole for børn og unge med synsnedsættelser på Synscenter Refsnæs i Kalundborg.
Region Sjælland indfører ny shuttlebus i Slagelse og flere afgange på centrale buslinjer26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra på søndag - den 29. juni - får borgere i Region Sjælland markant bedre muligheder for at komme hurtigt og nemt frem med kollektiv trafik. En ny shuttlebuslinje mellem Slagelse Station og Slagelse Sygehus samt opgraderinger af to regionale buslinjer skal gøre det endnu mere attraktivt at vælge bussen.
Mere nær sundhed: Region Sjælland gør det gratis at gå til fodterapeut for en række patienter25.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En række diabetespatienter tilbydes snart mere og nær behandling hos den lokale fodterapeut. En dispensation fra indenrigs- og sundhedsministeren og midler fra regionens budgetaftale baner vejen for indsatsen, som kan være med til at forebygge amputationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum