DI: Beskeden fremgang på vigtige STEM-uddannelser er glædeligt - men flere af dem har ikke nok pladser til alle ansøgere
Efter årevis med opfordringer fra erhvervslivet til at søge mod de tekniske uddannelser – også kaldet STEM-uddannelser – er der igen i år en beskeden fremgang at spore i dagens optagetal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

I alt 61.351 ansøgere bliver til midnat tilbudt en plads på en videregående uddannelse. Det er på niveau med optaget i 2023. For STEM- og it-uddannelserne er der dog en lille stigning at spore, og det glæder Dansk Industris (DI) underdirektør for uddannelse og forskning, Mikkel Haarder.
- Det er dejligt at se, at så mange unge mennesker har lyst til og mod på at uddanne sig. Og det meget glædeligt at se, at der er stor og stigende interesse for de tekniske uddannelser. Det er mit håb, at de mange dygtige unge mennesker, der i dag har fået afslag på deres drømmestudie, vil overveje at ungesøge mulighederne i de uddannelser, der stadigvæk har ledige pladser efter i dag. Når det er sagt, overtages glæden hurtigt af en ærgrelse over, at der ikke er det nødvendige antal studiepladser på en lang række IT- og STEM-uddannelser, siger han.
Der er eksempelvis en tilbagegang i antallet af optagede studerende på tekniske uddannelser på 1 procent, selvom vi i ansøgertallene kunne se en fremgang på hele 11 procent. Antallet af afviste ansøgere stiger altså, samtidig med at en af virksomhedernes største udfordringer er mangel på kvalificeret arbejdskraft.
- Det er ikke til at forstå, at der skal stå en kø af unge uden for særligt de tekniske uddannelser og IT-uddannelser, når virksomhedernes behov for arbejdskraft er så stort, at mange angiver at mangel på kvalificerede medarbejdere er deres største vækstudfordring, siger Dansk Industris (DI) underdirektør for uddannelse og forskning, Mikkel Haarder.
- Der er et stort uforløst potentiale i den store andel af kvalificerede ansøgere, som afvises på tærsklen til de uddannelser, erhvervslivet i høj grad efterspørger arbejdskraft fra.
Eksempler på professioner med høj efterspørgsel:
IT og teknologi | Ingeniørfag | Samfundsvidenskab |
- Softwareudviklere | - Civilingeniører | - Revision |
- Datalogi | - Maskiningeniører | - Jura |
- Dataanalytikere | - Elektronikingeniører | |
- IT-sikkerhedsspecialister | - Bygningsingeniører |
Guld på gaden
Det er en positiv historie, at der i år er sket en markant fremgang på 6 procent i interessen for søgning mod eksempelvis STEM-uddannelserne, og derfor er det så enormt ærgerligt, at der ikke er fundet plads til alle kvalificerede ansøgere.
- Det er som at smide guld på gaden, når vi afviser kvalificerede ansøgere stil STEM-uddannelserne, udelukkende af den årsag at vi ikke har studiepladser nok. Det er nedslående at se, en stor andel af dem, der har angivet, de har interesse for de tekniske uddannelser, ikke kan få en plads, siger Mikkel Haarder.
Et sted, hvor det står endnu værre til, er optaget på pædagog- og læreruddannelsen, der endnu engang er faldende. Der er optaget faldet med henholdsvis 6 procent på læreruddannelsen og hele 8 procent for pædagoguddannelsen.
- Det understreger nok engang behovet for en ambitiøs reform af professionsuddannelserne, der kan komme problemet til livs. Og tallene generelt viser samtidig efter min vurdering, at nedskæringerne på universitetsuddannelserne, hvor regeringen fra 2025 lukker et stort antal uddannelsespladser, for at tvinge de unge over i de såkaldte velfærdsuddannelser, ikke kommer til at virke, siger Mikkel Haarder.
Tvang og nedskæringer er ikke vejen frem
- Tvang virker ikke. Hvis vi skal have flere unge til at søge velfærdsuddannelserne, må de gøres mere attraktive gennem højere kvalitet. Regeringen har også selv beregninger, der viser, at de unge, som bliver afvist på den universitetsuddannelse, de har drømt om, kun i meget lille omfang søger over på velfærdsuddannelser, hvor der er plads. De søger i stedet en anden universitetsuddannelse eller prøver at vente et år mere og søge på ny, siger Mikkel Haarder.
DI opfordrer regeringen til sammen med de politiske aftalepartier hurtigst muligt at sætte sig sammen og genoverveje den aftale om begrænsning af uddannelsespladserne på universiteterne fra 2025, der er aftalt tidligere på året.
- Den sektordimensionering må altså væk, og antallet af uddannelsespladser på blandt andet STEM-uddannelserne må tværtimod sættes op, så de unge kan få lov til at vælge de uddannelser, de selv og erhvervslivet efterspørger. Dimensionering giver mening i forhold til uddannelser med efterfølgende stor ledighed, men ikke på uddannelser hvor virksomhederne i den grad efterspørger flere kandidater, afslutter Mikkel Haarder.
Kontakter
Sara RudPresserådgiver
Tlf:28876803saru@di.dkFølg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Nu bliver det lettere at holde kongresser i Danmark med tusindvis af købelystne turister30.6.2025 13:00:17 CEST | Pressemeddelelse
Stor ros fra Dansk Industri. Med ny aftale om international arbejdskraft fjerner regeringen bøvlet regel og giver internationale kongresser og messer mulighed for at søge midlertidige arbejdstilladelser i Danmark.
DI om ny ordning: Internationale kolleger er uundværlige30.6.2025 11:22:59 CEST | Pressemeddelelse
Der kommer færre danskere i den erhvervsaktive alder, og derfor er der et stort potentiale i, at international arbejdskraft kan komme hertil på overenskomstvilkår, lyder vurderingen fra Dansk Industri
DI: Brug forsvarsmilliarder klogt – i samarbejde med erhvervslivet25.6.2025 14:15:13 CEST | Pressemeddelelse
NATO-landene er i dag blevet enige om en ny, historisk målsætning om forsvarsinvesteringer: Fremover skal medlemslandene bruge fem procent af deres BNP på et stærkere forsvar, sikkerhed og beredskab. Med målsætningen følger markante øgede krav fra NATO til nationerne i form af nye styrkemål. Dansk Industri (DI) bakker fuldt op om behovet for at løfte både Danmarks og Europas forsvar i en tid med øget usikkerhed, krig i Europa og hybride trusler – men opfordrer samtidig regeringen til at bruge de mange ekstra forsvarsmilliarder klogt og i tæt samarbejde med det danske erhvervsliv.
DI: Spektakulært råderum skabt af erhvervslivet23.6.2025 11:14:04 CEST | Pressemeddelelse
Råderummet er blevet opjusteret med 58 mia. kr., og det skyldes i høj grad erhvervslivet, fordi der kommer flere internationale kolleger og øgede indtægter fra selskabsskat, lyder det fra Dansk Industri
DI: Ny kurs for udviklingspolitikken lover godt for fremtiden20.6.2025 12:24:07 CEST | Pressemeddelelse
Det er positivt, at regeringen og forligspartiernes nye udviklingspolitiske strategi vil koble økonomisk diplomati og udvikling. Det vil øge handelssamarbejde skabe mere vækst, samarbejde og bæredygtig udvikling i udviklingslandene, mener DI. Samtidig er rummer strategien gode muligheder for danske virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum