DI: Beskeden fremgang på vigtige STEM-uddannelser er glædeligt - men flere af dem har ikke nok pladser til alle ansøgere
Efter årevis med opfordringer fra erhvervslivet til at søge mod de tekniske uddannelser – også kaldet STEM-uddannelser – er der igen i år en beskeden fremgang at spore i dagens optagetal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
I alt 61.351 ansøgere bliver til midnat tilbudt en plads på en videregående uddannelse. Det er på niveau med optaget i 2023. For STEM- og it-uddannelserne er der dog en lille stigning at spore, og det glæder Dansk Industris (DI) underdirektør for uddannelse og forskning, Mikkel Haarder.
- Det er dejligt at se, at så mange unge mennesker har lyst til og mod på at uddanne sig. Og det meget glædeligt at se, at der er stor og stigende interesse for de tekniske uddannelser. Det er mit håb, at de mange dygtige unge mennesker, der i dag har fået afslag på deres drømmestudie, vil overveje at ungesøge mulighederne i de uddannelser, der stadigvæk har ledige pladser efter i dag. Når det er sagt, overtages glæden hurtigt af en ærgrelse over, at der ikke er det nødvendige antal studiepladser på en lang række IT- og STEM-uddannelser, siger han.
Der er eksempelvis en tilbagegang i antallet af optagede studerende på tekniske uddannelser på 1 procent, selvom vi i ansøgertallene kunne se en fremgang på hele 11 procent. Antallet af afviste ansøgere stiger altså, samtidig med at en af virksomhedernes største udfordringer er mangel på kvalificeret arbejdskraft.
- Det er ikke til at forstå, at der skal stå en kø af unge uden for særligt de tekniske uddannelser og IT-uddannelser, når virksomhedernes behov for arbejdskraft er så stort, at mange angiver at mangel på kvalificerede medarbejdere er deres største vækstudfordring, siger Dansk Industris (DI) underdirektør for uddannelse og forskning, Mikkel Haarder.
- Der er et stort uforløst potentiale i den store andel af kvalificerede ansøgere, som afvises på tærsklen til de uddannelser, erhvervslivet i høj grad efterspørger arbejdskraft fra.
Eksempler på professioner med høj efterspørgsel:
IT og teknologi | Ingeniørfag | Samfundsvidenskab |
- Softwareudviklere | - Civilingeniører | - Revision |
- Datalogi | - Maskiningeniører | - Jura |
- Dataanalytikere | - Elektronikingeniører | |
- IT-sikkerhedsspecialister | - Bygningsingeniører |
Guld på gaden
Det er en positiv historie, at der i år er sket en markant fremgang på 6 procent i interessen for søgning mod eksempelvis STEM-uddannelserne, og derfor er det så enormt ærgerligt, at der ikke er fundet plads til alle kvalificerede ansøgere.
- Det er som at smide guld på gaden, når vi afviser kvalificerede ansøgere stil STEM-uddannelserne, udelukkende af den årsag at vi ikke har studiepladser nok. Det er nedslående at se, en stor andel af dem, der har angivet, de har interesse for de tekniske uddannelser, ikke kan få en plads, siger Mikkel Haarder.
Et sted, hvor det står endnu værre til, er optaget på pædagog- og læreruddannelsen, der endnu engang er faldende. Der er optaget faldet med henholdsvis 6 procent på læreruddannelsen og hele 8 procent for pædagoguddannelsen.
- Det understreger nok engang behovet for en ambitiøs reform af professionsuddannelserne, der kan komme problemet til livs. Og tallene generelt viser samtidig efter min vurdering, at nedskæringerne på universitetsuddannelserne, hvor regeringen fra 2025 lukker et stort antal uddannelsespladser, for at tvinge de unge over i de såkaldte velfærdsuddannelser, ikke kommer til at virke, siger Mikkel Haarder.
Tvang og nedskæringer er ikke vejen frem
- Tvang virker ikke. Hvis vi skal have flere unge til at søge velfærdsuddannelserne, må de gøres mere attraktive gennem højere kvalitet. Regeringen har også selv beregninger, der viser, at de unge, som bliver afvist på den universitetsuddannelse, de har drømt om, kun i meget lille omfang søger over på velfærdsuddannelser, hvor der er plads. De søger i stedet en anden universitetsuddannelse eller prøver at vente et år mere og søge på ny, siger Mikkel Haarder.
DI opfordrer regeringen til sammen med de politiske aftalepartier hurtigst muligt at sætte sig sammen og genoverveje den aftale om begrænsning af uddannelsespladserne på universiteterne fra 2025, der er aftalt tidligere på året.
- Den sektordimensionering må altså væk, og antallet af uddannelsespladser på blandt andet STEM-uddannelserne må tværtimod sættes op, så de unge kan få lov til at vælge de uddannelser, de selv og erhvervslivet efterspørger. Dimensionering giver mening i forhold til uddannelser med efterfølgende stor ledighed, men ikke på uddannelser hvor virksomhederne i den grad efterspørger flere kandidater, afslutter Mikkel Haarder.
Kontakter
Sara RudPresserådgiver
Tlf:28876803saru@di.dkFølg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
På Kulturnat 2024 er Industriens Hus fuld af vand3.10.2024 11:21:51 CEST | Pressemeddelelse
Vand er på dagsordenen alle steder – klimaforandringer, iltsvind, vandkvalitet osv. Danske virksomheder har en del af løsningerne på mange af de udfordringer. Det prøver DI at vise gennem leg, fascination og inspiration for store og små på Kulturnatten, hvor Industriens Hus fyldes med vand. Hele familien kan være med.
Erfaren fødevareprofil skal stå i spidsen for DI Fødevarer3.10.2024 10:29:51 CEST | Pressemeddelelse
Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri, har ansat den 54-årige Jakob Lave til at stå i spidsen for organisationens mange fødevarevirksomheder i branchefællesskabet DI Fødevarer. Den nye branchedirektørs opgaver bliver bl.a. at stå for branchens politiske interessevaretagelse og at styrke aktiviteter og indsatsen for de mange fødevarevirksomheder i Jylland.
DI: Stort skridt for samfundet med bredere gymnasium rettet mod erhvervslivet1.10.2024 12:33:34 CEST | Pressemeddelelse
Nyheden om en bred erhvervsrettet studenterhue viser, at regeringen har lyttet til DI og Dansk Metal. Men det er afgørende med højt fagligt niveau.
DI: Klimaneutralitet i 2045 kræver langsigtede politiske beslutninger og flere grønne investeringer30.9.2024 12:12:16 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens Klimaprogram 2045 viser, at vi er godt på vej mod at nå målene i 2030, men for at nå målet om klimaneutralitet i 2045 er det afgørende med langsigtede klimapolitiske beslutninger, hurtigere implementering, og at de grønne investeringer får et markant nøk op.
Syv forslag fra Dansk Industri skal ruste Danmark som forskningsnation30.9.2024 12:02:55 CEST | Pressemeddelelse
Flere midler til grøn forskning og 1,5 milliard kroner årligt til udviklingen af kunstig intelligens er afgørende, hvis Danmark skal være på forkant med fremtidens udfordringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum