Holger Rune melder afbud til OL
24.7.2024 20:40:52 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Det danske OL-hold bliver uden Holger Rune. En håndledsskade betyder, at han må melde afbud til OL.

Det danske OL-hold bliver desværre uden Holger Rune. En håndledsskade betyder, at han ikke kan stille op for Danmark, når tennisturneringen starter i weekenden. Smerterne i håndleddet er ganske enkelt for store, og det har brug for ro og behandling de kommende uger.
”Jeg er rigtig ked af, at jeg må melde fra OL. Det er noget, jeg har glædet mig enormt til at spille og være en del af. Mit håndled har voldt problemer siden jeg spillede i Rom og efter at have spillet med smerter gennem både grus- og græssæsonen, er jeg nødt til at tage de lægelige anbefalinger seriøst. Der er sat forskellige tiltag i gang, og går alt efter planen skulle jeg kunne blive klar til at spille de kommende turneringer i USA. Jeg vil følge med i OL hjemmefra og heppe på alle de danske atleter, og jeg håber og tror på, vi kan hive mange medaljer med hjem fra Paris. Kom så Danmark,” siger Holger Rune
Søren Simonsen, der er Chef de Mission for det danske OL-hold, er ærgerlig over, at Danmarks bedste mandlige tennisspiller gennem tiderne er nødt til at melde afbud.
”Det er meget ærgerligt, at Holgers skade er så alvorlig, at han ikke kan stille op til OL. Han har gjort alt, hvad han kan for at blive en del af OL-holdet og talt med flere læger for at finde en løsning. Det har desværre ikke kunne lade sig gøre, og vi ønsker Holger rigtig god bedring, og så glæder vi os til at se ham skadesfri og fit for fight snarest muligt,” siger Søren Simonsen.
Yderligere kommentarer:
Søren Simonsen, chef de mission for det danske OL-hold, 29420443
Nøgleord

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Stort studie: DIF get2sport-foreninger løfter trivsel og faglighed hos børn og unge i udsatte boligområder28.9.2026 17:43:29 CEST | Pressemeddelelse
Ny stor rapport har kortlagt data fra medlemmer i DIF get2sport-foreninger i udsatte boligområder sammenlignet med jævnaldrende uden for foreningerne i perioden 2018-24. Undersøgelsen viser en højere trivsel i skolen, flere blandt de foreningsaktive gennemfører folkeskolen og markant flere begynder på en ungdomsuddannelse.
Indstil en frivillig til kæmpe pris24.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvem er Årets Frivillig i landet her? Det er nu muligt at indstille frivillige fra foreningslivet til den prestigefyldte pris AL Sydbank og DIF’s Årets Frivillig
Åben for indstillinger: Kender du Danmarks bedste holdkammerat?22.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
A.P. Møller Fonden og DIF’s Årets Holdkammerat bliver kåret til Sport 2026 i Herning i januar. Der er nu åbnet for, at både holdkammerater, trænere, frivillige, forældre eller andre kan indstille til prisen.
Sporten samles i særlig hyldest: Her hyldes danske veteraner den kommende måned18.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den næste måned hyldes Danmarks tidligere udsendte og deres pårørende på sportens største scener, når der afvikles Veteran Match. En hyldest, der til 57 ligakampe vil frembringe stærke følelser hos både veteraner, pårørende og publikum.
DIF: Bevægelse og indlæring hænger tæt sammen11.9.2026 13:57:23 CEST | Pressemeddelelse
Nye dårlige målinger i PISA-undersøgelsen giver god grund til at samles og knække koden til bedre indlæring. DIF, Danmarks Idrætsforbund, deler gerne ud af al den indsamlede viden, der viser, at hvis bevægelse er en naturlig del af undervisningen bliver trivsel og indlæring bedre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum