Kom med kendt TV-kok til det græske Caribien – det er ikke en vægttabsrejse
26.7.2024 08:11:10 CEST | Travelheart Family | Pressemeddelelse
Jesper Panorama Pedersen er blandt andet kendt som TV-kok på Go’ Morgen Danmark og fra ”fem fede kokke”. Nu starter han sammen med sin hustru Camilla og i samarbejde med Primo Tours, Århus Charter og SunCharter et nyt feriekoncept, som hverken er en fitnessferie eller en vægttabs-camp.

Sivota i Grækenland er en af gæsternes favoritdestination i Primo Tours og bliver også kaldt det græske Caribien. Det har Jesper Panorama Pedersen mærket på egen krop, og nu er han gået sammen med Primo Tours, Århus Charter og SunCharter om et helt nyt rejsekoncept, hvor han selv sammen med sin hustru Camilla er med og er vært for daglige aktiviteter, som kan være med til at kickstarte nye, sunde vaner.
- Det er på ingen måde et krav, at man har brug for at tabe sig for at være med, men man kan se frem til en fantastisk ferie, hvor man kommer hjem fra ferien uden dårlig samvittighed over overflødige feriekilo. Det er ren win-win i mine øjne, forklarer Jesper Panorama Pedersen.
Kæmpe vægttab startede med små gåture
Jesper Panorama Pedersen har rigtig god erfaring med, hvad der virker, hvis man gerne vil tabe sig, og for ham var det de små daglige gåture, der kickstartede et vildt vægttab.
- De små, daglige gåture blev for mig startskuddet til min store forvandling. En travl hverdag blokerer ofte for at komme i gang med nye gode vaner, og derfor er mit mål for turen at være med til at motivere mine medrejsende til at starte de gode vaner med en daglig gåtur på ferien, hvor hverdagen er sat på pause, siger Jesper Panorama Pedersen.
Han vejede selv 145 kg, før han deltog i Tv-programmet fem fede kokke, og det var netop afbrækket fra hverdagen og et nyt fællesskab, der fik sat skub i de nye gode vaner, som endte med et varigt vægttab.
- Det var altafgørende, at jeg startede mit forløb i et fællesskab med fire kokkekollegaer. Derfor håber jeg også, at der på tværs af de medrejsende vil opstå et fællesskab som fortsætter, når vi kommer hjem til Danmark igen, forklarer Jesper Panorama Pedersen.
Sjove fysiske aktiviteter
Der er tre muligheder for at komme med Jesper Panorama Pedersen på en aktiv ferie. De første to er fra 4.-11. oktober i år og fra 30. maj – 6. juni 2025 i Sivota, og derudover er der en rejse den 20.-27. januar 2025 i Porto Santo. På alle rejser er der planlagt mange forskellige aktiviteter – blandt andet daglige gåture og et foredrag med Jesper Panorama Pedersen.
- Udover de daglige gåture og et foredrag om mine erfaringer med at skabe nye gode vaner, så er der også en række andre aktiviteter på turen, som faciliteres af en DGI uddannet instruktør. Jeg har lovet, at jeg vil danse forrest til Zumba, så det bliver ikke kønt, men jeg lover, at det bliver sjovt, siger Jesper Panorama Pedersen.
Læs mere om rejserne her:
www.primotours.dk/jesper-panorama
www.aarhuscharter.dk/jesper-panorama
www.suncharter.dk/jesper-panorama
For yderligere oplysninger kontakt PR & Marketingchef i Primo Tours, Århus Charter og SunCharter, Kasper Tangsig på kta@Primotours.dk eller +45 48 88 15 19.
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Travelheart Family
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Travelheart Family
Kasper Philipsen bliver medejer og indtræder i direktionen i Travelheart Family28.8.2026 10:34:46 CEST | Pressemeddelelse
Den tidligere medejer og direktør i DK Company, Kasper Philipsen, bliver ny medejer af Travelheart Family og indtræder 1. oktober som COO. Med 25 års erfaring fra en af Danmarks markante multibrandkoncerner skal han være med til at tage Travelheart Family ned på næste del af rejsen og skabe endnu mere værdi på tværs af familiens mange selvstændige brands.
Primo Tours søger testfamilier/par: Vil I teste en gratis ferie uden mobiltelefoner?25.8.2026 15:04:13 CEST | Pressemeddelelse
Kan danskerne holde en hel uges ferie uden smartphones? Det vil Primo Tours finde ud af. Rejseselskabet søger nu fire par eller familier, der får en gratis charterferie til Grækenland mod at aflevere mobiltelefonerne ved ankomsten.
Århus Charter får ny, græsk destination direkte fra Aarhus Airport25.8.2026 13:20:16 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 17. maj 2027 letter det første fly fra Aarhus Airport med kurs mod den græske ø Karpathos. Den nye direkte rute giver østjyderne mulighed for at opleve en af Grækenlands mest autentiske og uspolerede ferieøer.
Camilla Andersen sælger 51% af Travel Sense til Danmarks største rejsefamilie25.8.2026 12:20:17 CEST | Pressemeddelelse
Danskejede Travelheart Family har købt 51% af Camilla Andersens rejsebureau Travel Sense. Med Travelheart Family som ny medejer får Travel Sense erfarne rejsefolk i ryggen og nye muligheder for at accelerere væksten og styrke sin position som en af Danmarks førende specialister i skræddersyede sportsrejser og grupperejser til erhvervslivet.
Mobilfri ferie skal styrke nærværet blandt feriegæster25.6.2026 08:35:12 CEST | Pressemeddelelse
Mobilfri ferie er en invitation til en fælles pause fra notifikationer, scrolling, arbejdsmails og skærmvaner. Forhåbningen er, at børnefamilier og par oplever, at de får en ferie, hvor de har lettere ved at være til stede sammen. Det er rejsearrangøren Primo Tours, der står bag initiativet, som skal give feriegæsterne bedre rammer for nærvær, fællesskab og ferie uden digitale afbrydelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum







