Stigende efterspørgsel på kloakmestre på Fyn som følge af klimaforandringer
Klimaforandringer får rekordmange danskere til at efterspørge kloakmestre, som kan hjælpe med omfangsdræn, højvandslukke, pumpebrønde og andre former for klimatilpasning. Håndværkerportalen 3byggetilbud.dk rapporterer, at efterspørgslen på kloakmestre er særlig stor på Fyn – og søger flere kloakmestre, der kan varetage de mange henvendelser, der tikker ind fra området.

Fremtiden byder på vildere og vådere vejr, og behovet for klimasikring af danske boliger er større end nogensinde. Nye tal fra 3byggetilbud.dk viser massiv efterspørgsel på omfangsdræn hos landets boligejere. Særlig stor er efterspørgslen på Fyn.
Klimaforandringer skaber travlhed hos kloakmestre
Klimaforandringer med længere nedbørsperioder, kraftigere regnskyl og stigende grundvandsniveauer skaber et akut behov for klimatilpasning af danske boliger. Tendensen ses i hele landet – og særligt på Fyn er tendensen tydelig. Opgavetallene hos 3byggetilbud.dk viser en stigning på 48 procent i antallet af kloakopgaver på Fyn det første halvår af 2024 i forhold til samme periode i 2023. På omfangsdræn lyder stigningen i samme periode på 187 procent.
Større opmærksomhed på klimatilpasning
Omfangsdræn beskytter boliger mod indtrængende vand og fugtskader, hvilket bliver stadig mere relevant. Den markante stigning i efterspørgslen viser, at fynboerne søger at sikre deres boliger mod fremtidige vejrforhold. Maria Carlsen, kommunikationschef hos 3byggetilbud.dk, udtaler:
"Vi ser en tydelig tendens til, at flere husejere ønsker at beskytte deres ejendomme mod de øgede vandmængder. Vores data viser, at bevidstheden om behovet for klimasikring er steget markant. Og vores tilknyttede kloakmestre er begyndt at få travlt."
Kloakmestre søges på Fyn
3byggetilbud.dk er begyndt at søge efter flere autoriserede kloakmestre på Fyn, der kan hjælpe med den øgede efterspørgsel, der nu er så stor, at flere må takke nej til opgaver, de får fra 3byggetilbud.dk af, simpelthen fordi de ikke kan følge med efterspørgslen.
"Den stigende efterspørgsel på omfangsdræn og andre former for klimatilpasning vidner om, hvor vigtigt det er for boligejerne at sikre deres ejendomme mod de øgede vandmængder og de nye udfordringer, som klimaforandringerne medfører. Vi forventer, at behovet for klimatilpasning kun vil vokse i fremtiden," udtaler Maria Carlsen fra 3byggetilbud.dk.
Virksomheder med autorisation inden for kloak er velkomne til at henvende sig hos 3byggetilbud.dk for at få mere information om, hvad et samarbejde om klimatilpasning indebærer. https://www.3byggetilbud.dk/tilmeld-virksomhed/
Nøgleord
Kontakter
Maria CarlsenKommunikationschef3byggetilbud.dk A/S
Presse- og kommunikationschef hos 3byggetilbud.dk A/S, der også står bag Andelsportal.dk og Energihjem.dk
Michelle NielsenKommunikationskonsulent3byggetilbud.dk
Tlf:53 73 44 79mln@3byggetilbud.dk3byggetilbud.dk
3byggetilbud.dk A/S er stiftet i år 2000 og står bag portalerne 3byggetilbud.dk, Energihjem.dk og Andelsportal.dk. 3byggetilbud.dk A/S er i dag Danmarks største formidler af byggeopgaver. Via 3byggetilbud.dk formidles mere end 70.000 bygge- og renoveringsopgaver årligt til et landsdækkende netværk af 1.700 håndværker-firmaer.
Følg pressemeddelelser fra 3byggetilbud.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3byggetilbud.dk
3byggetilbud.dk får ny ejer: Verdane køber Mittanbud Marketplaces10.12.2025 09:17:03 CET | Pressemeddelelse
Verdane overtager hele Mittanbud Marketplaces-porteføljen, herunder 3byggetilbud.dk.
Danskerne matcher sig til håndværkshjælp som aldrig før: over 33.000 opgaver på to år7.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Siden lanceringen i november 2023 har 3byggetilbud Match gjort det nemt for boligejere at finde lokal hjælp – og aktiviteten vokser fortsat blandt både håndværkere og kunder.
Efterspørgslen på håndværkere til simple opgaver eksploderer på Sjælland23.10.2025 14:34:11 CEST | Pressemeddelelse
Efterspørgslen på håndværkere, der kan tage sig af simple reparationer og vedligeholdelse i hjemmet, er eksploderet på Sjælland. Formidlingsplatformen 3byggetilbud Match melder om rekordmange opgaver – og efterlyser nu flere lokale tømrere og murere til at følge med.
Fra ChatGPT til 3byggetilbud.dk: Dansk platform oplever AI-eksplosion på 731 %21.7.2025 06:58:00 CEST | Pressemeddelelse
Når landets boligejere spørger AI-teknologier, hvor de kan indhente de bedste tilbud på renoverings- og byggeopgaver, er svaret 3byggetilbud.dk.
Danskerne renoverer som aldrig før11.7.2025 08:34:40 CEST | Pressemeddelelse
Gennemsnitsprisen på håndværkeropgaver er steget 72 % siden 2023 – boligejere vælger større og mere omfattende projekter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum