Tobias Rahim fuldender stor Aarhus-koncert i Festugen
En af landets absolut største hitmagere, Tobias Rahim, optræder på hjemmebane, når Aarhus Festuge fejrer ny aarhusiansk musikhistorie med det store show 'Uofficiel Åbning - Dybt i Aarhus'.
Torsdag den 29. august hylder Aarhus Festuge med showet 'Uofficiel Åbning - Dybt i Aarhus' nogle af de artister, der i nyere tid har tilføjet fornemme kapitler til historien om musikbyen Aarhus.
Før ferien blev et samlet allstar-hold fra Aarhus V præsenteret. Til at udgøre showets anden del kan Festugen nu offentliggøre en af tidens største musiknavne med Aarhus i hjertet: TOBIAS RAHIM.
"Det er specielt at for lov at spille helt inde i hjertet af Århus. Den by jeg åbnede øjenene i. Den by som har lært mig livet. Det hele ka godt føles lidt uvirkeligt nogen gange. Men når man står i den by, hvor man talrige gange har vandret rundt i natten, fordi man var en en ‘lille taber’ der ik ku komme ind på klubben. Og pludselig får lov at stå på den helt store scene. Så føles livet skræmmende euforisk virkeligt", udtaler Tobias Rahim selv om koncerten.
Et kapitel for sig i ny dansk og aarhusiansk musikhistorie
'STOR MAND', 'Mucki Bar', 'Flyvende Faduma' og 'Vi 1' er blot nogle af de ørehængere, der har gjort Tobias Rahim, med de kurdiske rødder og opvækst i Aarhus, til danskernes mest streamede kunstner på Spotify. Denne sommer har Rahim med singlerne 'Bellevue' (feat. D1MA) og 'Dark Room' (feat. ICEKIID) igen understreget sin position på toppen af hitlisterne.
Tobias Rahim er dog mere end blot en hitsnedker. Han er en kunstner, et fænomen, der har vundet stor hæder og anerkendelse for sin kunstneriske ambition og originalitet på tværs af musikalske, litterære og visuelle medier. Tobias Rahim har som få skabt sit helt eget personlige frirum på den danske musikscene med plads til tabuer som social angst, politiske budskaber, sex, følelser og grænsesøgende, poetisk lyrik.
Trods sin stjernestatus har Tobias Rahim ikke glemt sit aarhusianske tilhørsforhold. Denne sommer har Rahim for eksempel hjulpet Omar fra Aarhus V på bangeren ’911’.
"Tilbage i 2019 optrådte Tobias Rahim i Festugen som en del af koncertprogrammet 'Understrøm' i Mølleparken med fokus på det spirende lokale musikmiljø. Siden er det jo kun gået én vej. Til at fejre ny aarhusiansk musikhistorie med de mange tusinde publikummer i Byparken og slå tonen an for årets undertema 'Udenfor normen' er det svært at finde et mere perfekt navn end Tobias Rahim", siger Rikke Øxner, direktør for Aarhus Festuge.
Om 'Uofficiel Åbning - Dybt i Aarhus'
'Uofficiel Åbning - Dybt i Aarhus' finder sted i Byparken den 29. august 2024 kl. 17-22.45.
Program for 'Uofficiel Åbning - Dybt i Aarhus':
17.00: Pladsen åbnes
19:20-20:45: AARHUS V ALL STARS
21:30: Tobias Rahim
22.45: Ca. sluttidspunkt
Billetter kan købes på: https://www.aarhusfestuge.dk/arrangementer/uofficiel-abning
Aarhus Festuge 2024 løber af stablen 30.8.-8.09.2024.
Nøgleord
Kontakter
Lau LehrmannKommunikationsansvarlig, Aarhus Festuge
Tlf:29 20 94 86lau@aarhusfestuge.dkBilleder
Links
Om Aarhus Festuge
Med 1000 arrangementer på 10 dage er Aarhus Festuge en af Nordeuropas største kulturbegivenheder, med internationale kunstnere, lokale artister, samt oplevelser for både børn og voksne. Her kan man opleve kunst og kultur på højeste niveau, når hele Aarhus summer af musik, teater, arkitektur, gastronomi, kunst, debatter og alt derimellem.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Festuge
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Festuge
Fremtidsvæsner flytter ind i ældgammel kirkekrypt under Aarhus Festuge31.7.2024 07:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Fortid, nutid og fremtid smelter sammen, når kunstnerduoen Studio ThinkingHand indtager Nordens ældste kirkerum, krypten i Vor Frue Kirke, med tankevækkende udstilling om fremtidens arter.
Nyt lys over Aarhus: Lysfesten er tilbage20.6.2024 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Når mørket falder på til årets Festuge, indtager lysværker af både danske og internationale kunstnere igen byens rum. I år kan Festugegæster opleve en livlig stjernenat på Bispetorvet og en dragende nedsmeltning på Vesterbro Torv.
Aarhus Festuge sætter fokus på børn og unges mentale trivsel med Ovartaci-inspireret kunstprojekt19.6.2024 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Et ny stort fællesskabt værk til årets Festuge giver børn og unge mulighed for at være kreative i kunstneren Ovartacis ånd og skal samtidig være afsæt for samtaler om normalitet, mangfoldighed og mental trivsel.
'America's Got Talent'-stjerner kaster magisk skær over Festugens Natcabaret14.6.2024 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En af Aarhus Festuges traditionsrige højdepunkter er tilbage med verdensklasseunderholdning inden for magi, komik og artisteri. Det bliver intet mindre end "MAGNIFICENT" med bl.a. populære artister fra 'America's Got Talent'.
Musikmiljøet i Aarhus V hyldes til stor Festugekoncert31.5.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
8210 Aarhus V er ikke bare et postnummer. Det er et brand, en kulturel identitet og et særligt omdrejningspunkt i nyere dansk musik. Den 29. august kan nogle af de største navne fra scenen opleves til en stor udendørskoncert midt i Aarhus som første del af programmet til Festugens Uofficielle Åbning, der i år fejrer nybrud i dansk musik med rødder forankret 'Dybt i Aarhus'.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum