Nye tal: Succesfuld ordning får rekordmange til at blive en del af et idrætsfællesskab
FritidsGuiderne KBH hjælper hvert år børn og unge med at komme i gang med en fritidsaktivitet. I 2023 fik rekordmange hjælp. Det er med til at styrke børns trivsel, lyder det fra kultur- og fritidsborgmesteren.

Når Zahra, Safian og Mads hver mandag pakker fodboldstøvler, benskinner og drikkedunk for at tage til fodbold, er det takket været FritidsGuiderne.
Og de er blot nogle af mange, der uden FritidsGuiderne ellers ikke var blevet en del af et idrætsfællesskab.
FritidsGuiderne er en brobygningsindsats, der arbejder for at give børn og unge et aktivt fritidsliv. Sidste år blev 874 børn henvist til FritidsGuiderne; det er rekordmange.
Indsatsen er forankret i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune. Og spørger man kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard, så er det vigtigt, at børn og unge bliver en del af fritids- og foreningslivet.
”For nogle kan det være svært at tage skridtet ind i foreningslivet. Derfor er det godt, at vi har et tilbud som FritidsGuiderne, der hjælper forældre og børn med at finde den helt rette fritidsaktivitet. For når børn bliver en del af fritids- og foreningslivet, så bliver de en del af flere fællesskaber og oplever sammenhold og udvikling, som styrker trivslen,” siger Mia Nyegaard (RV).
FritidsGuiderne hjælper børn ind i foreningslivet på forskellige måder og fokuserer altid indsatsen omkring den enkelte familie og det enkelte barn. Nogle skal blot have hjælp til det praktiske, mens andre har behov for, at en frivillig tager med til aktiviteten de første gange.
”Jeg er utrolig stolt af, at vi er lykkes med at sætte en indsats sammen, som hjælper så mange børn til fritidsaktiviteter. Vi arbejder hele tiden på at udvikle vores indsats, så vi hjælper bedst muligt,” siger Morten Hørlyck Augustesen, der er projektleder for Fritidsguiderne.
Nye målgrupper og øget trivsel
Efter krigen i Ukraine er der kommet en ny målgruppe til. Det er de ukrainske fordrevne børn og unge, der gerne vil finde en fritidsaktivitet i København.
”Vi arbejder hele tiden på at tilpasse indsatsen, så vi kan hjælpe de børn og unge, som har det største behov. I øjeblikket oplever vi et stort behov for at understøtte og hjælpe de ukrainske fordrevne, og det forsøger vi selvfølgelig at løfte,” lyder det fra Morten Hørlyck Augustesen.
Sidder man og har brug for hjælp til at finde en fritidsaktivitet til sit barn, så er hjælpen lige til:
”Man kan gå ind på vores hjemmeside og udfylde en henvisningsskabelon, så lander det i vores system, og så forsøger vi at tage kontakt inden for senest tre uger. Man kan selvfølgelig også altid ringe eller skrive en mail,” fortæller Morten Hørlyck Augustesen.
FritidsGuiderne kan kontaktes på tlf.: 2634 0023 eller fritidsguidernekbh@kk.dk. Man finder henvisningsskabelonen på FritidsGuiderne KBH | FritidsGuiderne KBH (kk.dk)
Fakta
- I 2023 har FritidsGuiderne modtaget 874 henvisninger på tværs af brobygningsmetoder. Det er 38,5% flere end i 2022.
- FritidsGuiderne har hjulpet 552 børn med et foreningsmatch eller et foreningsbesøg med en frivillig.
- 357 børn har været på besøg i en forening og 277 af disse meldte sig.
- 217 børn var fortsat aktive i foreningen efter 3-6 måneder, hvilket svarer til 78%.
- Gennemsnitsalderen, på de børn FritidsGuiderne hjælper, er 10,1 år og fordeler sig ligeligt mellem kønnene.
- Fritidsguiderne har i 2023 guidet til 42 forskellige aktiviteter og til 103 forskellige foreninger.
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt Kultur- og Fritidsforvaltningen(modtager ikke SMS)
Tlf:3366 2345Om Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Havneværterne sejler hele sommeren – men ordningen står til udløb til september26.6.2025 21:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når sommeren rammer København, bliver byens havn endnu mere populær som et rekreativt samlingspunkt for københavnere og turister. Det betyder også sæsonstart for kommunens havneværter, og de næste 4 dage med øget sejlads på grund af festlivet og de mange studenter, der springer ud i disse dage.
Parkens historiske sæder får nyt liv på Østerbro Stadion23.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når F.C. København i dag tager hul på udskiftningen af de ikoniske røde sæder i Parken, markerer det ikke kun et nyt kapitel for nationalstadionet, men også starten på et nyt liv for 2.000 af sæderne.
FerieCamp fylder sommerferien med gratis aktiviteter20.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når skoleklokkerne ringer ud til sommerferie, ringer FerieCamps ind til seks uger fyldt med sjove og seje aktiviteter for børn og unge.
Københavnske idrætsforeninger bakker op om Skole OL19.6.2025 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Mødet med nye sportsgrene, aktive fællesskaber og glæden ved bevægelse er i fokus, når københavnske idrætsforeninger hjælper med at afvikle DIF Skole OL i København.
23 festivaler får penge fra Københavns Kommunes festivalpulje11.6.2025 15:38:03 CEST | Pressemeddelelse
Kultur- og Fritidsudvalget deler over tre millioner kroner ud til københavnske festivaler næste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum