Ny undersøgelse: Hver tredje dansker dropper alkohol
Næsten 35 procent af danskerne har bevidst fravalgt at drikke alkohol inden for det seneste år, mens flere overvejer det. Det viser en ny undersøgelse af Voxmeter for Blå Kors Danmark.
Sommerferien er over os, og for mange betyder det, at der skænkes en ekstra øl til frokosten, eller der hældes et ekstrastort glas vin op til aftensmaden. Men flere danskere er begyndt at overveje deres alkoholforbrug, og nogle fravælger det helt.
38,7 procent af danskerne har overvejet at droppe alkohol for en periode, mens mere end en tredjedel af danskerne – knap 35 procent – har taget et bevidst valg om at undlade alkohol i en periode inden for det seneste år. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Voxmeter på vegne af Blå Kors Danmark.
”Det er glædeligt og tiltrængt, at der bliver skubbet til den danske alkoholkultur, som vi kender den, og at flere i højere grad stopper op og tænker over sit alkoholforbrug. Vi har en kultur, hvor alkohol fylder meget i bl.a. sociale sammenhænge, og hvor mange ofte bliver mødt af åbenlys skepsis, hvis de takker nej,” lyder det fra Morten Skov Mogensen, der er generalsekretær i Blå Kors Danmark.
”I de senere år er der sket en bevægelse, der hylder et mere reflekteret forhold til alkohol, og det giver mig en tro på, at samtalerummet for både den offentlige og private samtale om alkoholkulturen åbner sig og skubber på en fælles bevidsthed om de skadelige konsekvenser, der er af den måde, vi drikker på,” fortsætter han.
Danskerne ønsker en anden alkoholkultur
Et flertal af danskerne bakker op om, at alkoholkulturen i Danmark skal se anderledes ud end i dag, som den sociale hjælpeorganisations generalsekretær efterlyser.
59,5 procent mener nemlig, at der er behov for en ændret alkoholkultur, så danskerne generelt drikker mindre ifølge Voxmeter-undersøgelsen. Samtidig er knap 58 procent bevidste om, hvilken betydning alkohol har for helbredet.
”I Blå Kors ser vi dagligt de yderste konsekvenser af alkohol, som både rammer den, der har et misbrug, og de pårørende. Det er sjældent en soloulykke, og det giver ar på krop og sjæl for de implicerede,” siger Morten Skov Mogensen.
Blå Kors Danmark hjælper årligt flere tusinde danskere, der enten selv har et alkoholmisbrug eller er pårørende til en med misbrug på hjælpeorganisationens bo- og behandlingssteder og i Barnets Blå Hus, som er et støttetilbud for børn, der vokser op i familier med alkohol- og stofmisbrug.
Om undersøgelsen:
- Undersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet Voxmeter på vegne af Blå Kors Danmark.
- Dataindsamling i maj 2024 blandt personer over 18 år.
- 1.071 respondenter har besvaret spørgeskemaet.
Nøgleord
Kontakter
Mette Ankerstjerne ChristiansenKommunikationsmedarbejder i Blå Kors Danmark
Tlf:28344319mae@blaakors.dkOm Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Ny leder af Den Blå Viol i Skive3.12.2024 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Lenette Schultz Nielsen skal stå i spidsen for Den Blå Viol i Skive, som er et værested for kommunens udsatte og ensomme borgere.
Blå Kors ansætter udviklingschef i nyoprettet stilling28.11.2024 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Cecilia Garibaldi Bek-Thomsen bliver udviklingschef i den sociale hjælpeorganisation Blå Kors Danmark, hvor hun skal være med til at udvikle og drive nye tilbud til udsatte børn, unge og voksne.
Blå Kors siger nej tak til produkter fra Temu og Shein25.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
På grund af kritiske og sundhedsskadelige produkter ser hjælpeorganisationen Blå Kors Danmark, der har mere end 50 genbrugsbutikker, sig nødsaget til at takke nej og frasortere varer fra netbutikker som Temu og Shein.
Over 21.000 ansøgninger om julehjælp21.11.2024 13:11:07 CET | Pressemeddelelse
Blå Kors Danmark melder om rekordmange ansøgninger om julehjælp. Antallet af økonomisk pressede familier, der har ansøgt om hjælp til julemad og gaver, er steget med 15,5 procent sammenlignet med sidste år
Vinterherberg er fyldt op: Hjemløse søger ly for kulden19.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er mange, der har brug for en varm seng at sove i. Det oplever de på Blå Kors Danmarks værested i København, Grace KBH, som netop har slået dørene op for deres vinterherberg for hjemløse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum