Danske Spils Oddset-kunder vinder 2,7 millioner kroner med Vingegaard som Tour-vinder
19.7.2024 10:17:04 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Lykkes det Jonas Vingegaard at lave Tour-hattrick og altså indtage det øverste trin på sejrsskamlen i Nice, så er han ikke den eneste dansker med god grund til at juble. Mange danskere har nemlig oddset på en tredje Tour de France-sejr til Vingegaard. Sker det, kan de se frem til at modtage gevinster til en samlet værdi på 2,7 millioner kroner.

Cykelfeberen har for alvor bidt sig fast i danskerne og det med god grund. For med bare tre etaper tilbage i verdens største cykelløb, venter der os et cykeldrama uden lige. Kan hele Danmarks cykeldarling, Jonas Vingegaard, indhente Tourens nuværende favorit, Tadej Pogacar?
”Jonas Vingegaard har vist imponerende styrke ved dette års Tour de France, hvor han må siges at stå bag et af cykelsportens helt store comebacks taget hans voldsomme styrt i Baskerlandet Rundt i betragtning. Og selvom Pogacar her i løbets afsluttende fase ligger stærkt i feltet, så har Vingegaard fortsat danskerne i ryggen. Står det mellem netop Vingegaard og Pogacar, så tror hele 69 pct. af vores Oddset-kunder på, at det bliver Vingegaard, som for tredje gang i træk indtager øverste trin på sejrsskamlen,” fortæller Thomas Theede Therkildsen, der er Tour de France-ekspert og oddssætter hos Danske Spil.
Forud for Tourens start kunne Danske Spil melde, at der blandt Oddsets kunder var dødt løb mellem de to rivaler, Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar. Selvom Pogacar lige nu ligger i førerposition i Touren, så har Vingegaard i den grad demonstreret sit comeback-potentiale, hvilket har vendt troen til Vingegaards favør. Og spørger man Danske Spils Oddset-kunder, så mener størstedelen, at skiftet af den gule trøje vil finde sted efter dagens 19. etape. En etape som af flere er blevet omtalt som den helt store ’Vingegaard-dag’.
”Danskerne har hele tiden været optimistiske på Vingegaards vegne, og med 19. etape i sigte er troen på ham særligt stor, og det er til at forstå. For med lange stigninger og ekstreme højder har etapen næsten alt det, et Vingegaard-hjerte begærer. Dertil spår vejrudsigterne høj varme, hvilket tidligere har vist sig ikke at gavne løbets anden helt store stjerne, Tadej Pogacar. Om det lykkes Vingegaard at overhale Pogacar, vil tiden vise, men sker det, kan Vingegaard – foruden at skrive dansk historie med et Tour-hattrick – også sikre vores dygtige kunder gevinster til en samlet værdi på minimum 2,7 millioner kroner. Et beløb, vi forventer, vil vokse sig større i takt weekendens sidste etaper,” siger Thomas Theede Therkildsen og afslutter:
”Vi glæder os til at følge de sidste etaper på tæt hold – og så håber vi selvfølgelig, at Tour de France igen i år bliver rødt og hvidt.”
Følg de sidste etaper i årets Tour de France på TV2.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil: Mads P. er VM-underdog27.9.2026 09:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver op ad bakke for de danske ryttere ved VM i cykling på landevej på søndag: Danske Spil tror mest på en belgisk verdensmester. Danske Spils kunder er mere optimistiske på danskernes vegne.
Vandt million i Lotto og gav den gas: Så lukkede banken kortet26.9.2026 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En heldig mand fra Frederikssund Kommune skruede så højt op for forbruget, da han vandt i Lotto, at banken straks lukkede dankortet: ”Vi havde ’et usædvanligt handelsmønster’.”
Danske Spil sætter en halv milliard på spil: Her havnede de største danske gevinster25.9.2026 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Med gigantiske 508 millioner kroner i førstepræmiepuljen til aftenens trækning i Eurojackpot er der rigelig plads til at drømme stort: Se her, hvor i landet de største drømme gik i opfyldelse.
Danskerne tror på comeback til landsholdet: Flere og flere spiller på dansk sejr mod Norge24.9.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske landshold skal torsdag tilbage på banen efter sommerens missede VM. Og selv om Danmark er klar underdog mod Norge, er troen på et dansk comeback vokset markant blandt Oddset-spillerne.
Sætter familierekord i Klasselotteriet: ”Hverken min oldemor, mormor eller mor vandt det store…”23.9.2026 11:45:37 CEST | Pressemeddelelse
Kvinde fra Kalundborg Kommune bliver millionær på Klasselotteriet – og dermed kroner hun en lang og stolt familietradition gennem flere generationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum