Hverken Covid-19 eller vaccination under graviditet giver misdannelser hos fostret
Stort nordisk registerstudie slår fast, at der ikke er øget risiko for misdannelser hos børn, hvis mødre fik vaccine mod Covid-19 eller havde Covid-19-infektion i første trimester.

Under coronakrisen var der debat om, hvorvidt vaccinen mod Covid-19 kunne være skadelig for gravide og deres ufødte børn.
Alt tydede på, at det ikke var farligt, men nu slår stort registerstudie fra blandt andet Københavns Universitet for alvor fast, at man som gravid ikke skal være bange for at hverken vaccinen eller at blive smittet med selve virussen giver medfødte misdannelser hos barnet.
”Vi fandt ingen øget risiko for misdannelser hos børn af mødre, som havde fået Covid-19-vaccination eller infektion i første trimester,” siger adjunkt på Institut for Folkesundhedsvidenskab Stine Kjær Urhøj, der er sidsteforfatter på studiet udgivet i tidsskriftet BMJ.
Hun har sammen med kollegaer fra Folkehelseinstituttet - Norges pendant til Sundhedsstyrelsen - og Karolinska Institutet i Sverige lavet et registerstudie med data fra 343.066 nyfødte børn. Det gør det til det hidtil største studie inden for sit felt.
Studiet inkluderer 78.035 børn fra Danmark, 161.284 børn fra Sverige og 103.747 fra Norge.
På tværs af de tre lande, var det 5,2 procent, som blev født med en misdannelse i en af de 11 misdannelseskategorier, som forskerne har inkluderet i deres studie. Det er blandt andet hjertemisdannelser, nyremisdannelser og misdannelser i knogler og muskler.
”Det var nødvendigt med et sådant skandinavisk samarbejde for at få en stor nok population til at kunne se på medfødte misdannelser, der heldigvis rammer meget få,” siger Stine Kjær Urhøj.
Betryggende fund
Der tegner sig et betryggende billede, når man ser nærmere på tallene fra studiet.
Forekomsten af børn født med misdannelser var nemlig 4,8 procent blandt de børn, hvis mødre var blevet vaccineret i første trimester versus 5,1 procent blandt de mødre, der ikke havde fået vaccinen.
Og ser man på børn af mødre, der blev smittet med Covid-19-virus, er det samme tendens. Forekomsten af børn født med misdannelser var nemlig 4,8 procent blandt de børn, hvis mødre havde været eksponeret for Covid-19-infektion i første trimester, sammenlignet med 5,2 procent blandt børn af mødre, der ikke havde været smittet.
”Vi så altså ingen statistisk signifikant forskel i risikoen for misdannelser mellem gravide, der har fået vaccine eller infektion, og dem der ikke havde,” siger Stine Kjær Urhøj.
Forskerne fandt heller ikke forskel i risiko i forhold til de forskellige virusvarianter, eller de forskellige vaccinetyper. Studiet inkluderede personer, der er blevet vaccineret med enten Pfizer eller Moderna, da det er de vacciner, som man har anbefalet til gravide i Danmark, Norge og Sverige.
”Det er betryggende fund, som både støtter op under vaccinesikkerheden for gravide og indikerer, at der ikke er en højere risiko for misdannelser efter covid-19-infektion i graviditeten,” siger Stine Kjær Urhøj.
Studiet ”Covid-19 infection and vaccination during first trimester and risk of congenital anomalies: Nordic registry based study” er udgivet i tidsskriftet BMJ
Kontakter
Sascha Kael RasmussenPressemedarbejder
Tlf:93565168sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Forskere slår alarm: Antibiotikaresistens kan spredes uforudsigeligt i naturen6.2.2025 05:45:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har opdaget, at antibiotikaresistent DNA kan overleve på mineraloverflader som sandkorn or lerpartikler, hvilket kan føre til yderligere spredning af resistens til dyr og mennesker.
Danskerne er dårlige til at tale om sex: Her er forskningens råd til den gode samtale31.1.2025 05:50:00 CET | Pressemeddelelse
I næste uge er det "Uge Sex": 24 procent af den danske befolkning har svært ved at tale om deres ønsker i soveværelset. Den manglende samtale er skidt for vores sexliv og livsglæde – men det kan der heldigvis rådes bod på, siger forsker.
Eske Willerslev opdagede, at to gram jord kan fortælle os, hvordan fortiden ser ud. Det kan vi bruge i fremtiden23.1.2025 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Professor Eske Willerslev fik som studerende idéen til at udvinde DNA direkte fra jorden. Det har ført til store videnskabelige gennembrud og etableringen af forskningsfeltet eDNA, der i dag får en af Danmark største videnskabelige anerkendelser, Villum Kann Rasmussens Årslegat.
Ny effektiv behandling af dødelig kræftform kan være på vej21.1.2025 05:45:00 CET | Pressemeddelelse
Med en avanceret type kræftbehandling er vi tættere på en ny behandling for en af de mest dødelige kræftformer, bugspytkirtelkræft, viser forskning fra Københavns Universitet og Rigshospitalet. Det kan potentielt øge overlevelsesraten og forbedre livskvaliteten hos patienter.
Lærebøgerne skal skrives om: Solskoldning skader ikke kun DNA17.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Solskoldning er traditionelt blevet tilskrevet DNA-skader fra UV. Men ny forskning fra Københavns Universitet afslører, at RNA spiller en stor rolle i at udløse akutte reaktioner på solskoldning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum