Verdens mest værdifulde dinosaurart på vej til Evolutionsmuseet
Mens verden har fulgt med i Sotheby's salg af 'Apex', det mest komplette Stegosaurus-skelet, der igår blev solgt for næsten 300 mio. kr., er Evolutionsmuseet i gang med at udgrave og istandsætte en anden mindst ligeså ekstremt velbevaret stegosaurart til museets udstilling.

Samtidig med, at 'Apex' sætter rekord på auktionen, forbereder Evolutionsmuseet en anden enestående og velbevaret stegosaurart. I Wyoming, USA, arbejder museet i samarbejde med et amerikansk udgravnings- og forskerteam på at udgrave en helt unik stegosaurart – en Hesperosaurus mjosi. Forskningen viser allerede, at det er en af de mest komplette og største eksemplarer af sin art.
”Da vi fandt denne Stegosaur i 2022, var vi ikke klar over, hvor vildt et fund det var. Først da vi fandt kraniet, vidste vi, at det var helt unikt. At det ender med at være den bedste af sin art, anede vi faktisk ikke før i sidste uge, hvor forskningen startede og flere og flere knogler kom frem”, udtaler Christoffer Knuth, direktør i Evolutionsmuseet.
Han bakkes op af Brock Sisson, palæontolog og leder af udgravningsteamet for bl.a. Evolutionsmuseet. "Det glæder mig, at disse partnerskaber muliggør, at vi kan opdage og sikre betydningsfulde fund til videnskabelig undersøgelse og offentlig fremvisning."
Sideløbende med istandsættelsen på laboratoriet, skal forskerne analysere skelettet. I slutningen af dette år vil den så blive gjort klar til udstilling på Evolutionsmuseet i Danmark. Ankomsten forventes at være primo 2025.
Salget sætter nye standarder for dinosaur fossiludstillinger
Salget af 'Apex' for næsten 300 mio. kr. understreger den stigende interesse for naturhistoriske museumsgenstande, som i stigende grad anses på lige fod med kunstværker og fremhæver vigtigheden af bevarelse og værdien, som fossiler tilføjer til en dybere forståelse af vores fælles historie om livets udvikling på Jorden.
Mark A. Loewen, Palæontolog og professor på University of Utah og Evolutionsmuseets fungerende kurator, er meget begejstret for samarbejdet: "Evolutionsmuseets udstilling understøtter både uddannelse og forskning og museet giver publikum mulighed for at opleve ægte skeletter på en helt ny måde, som man ikke finder andre steder i verden.”
Christoffer Knuth, direktør for Evolutionsmuseet, udtaler:
"Denne nye tilføjelse til vores samling bekræfter vores ambition om at bringe endnu et verdensklasse dinosaurskelet til Evolutionsmuseet. Dette er vores fælles arv, og det fortjener at blive bevaret for fremtidige generationer."
Den kommende tilføjelse af en Stegosaur supplerer den store samling på Evolutionsmuseet af nogle af verdens mest komplette skeletter og fossiler.
Nøgleord
Kontakter
Anna Lisa McBrideEvolutionsmuseet / Museum of Evolution
Tlf:+45 42 42 05 60almb@knuthenborg.dkBilleder




Faktaboks: Evolutionsmuseet
Åbningsår
2022
Beliggenhed
Knuthenborg Safaripark, Maribo, Danmark
Verdensklasse Fossilsamlinger
Tilbyder besøgende en mulighed for at udforske 300 mio. års evolutionær historie, der spænder over Perm-, Jura-, Kridt- og Neogen-perioderne. Museet udstiller bla.:
- Allosaurus jimmadseni: Verdens bedst bevarede eksemplar.
- Camarasaurus grandis: Eet af de tre bedst bevarede skeletter i verden - 97% ægte knogler.
- Archaeopteryx Nr. 8: Eet af kun 13 kendte eksemplarer.
- Torosaurus: Det største og bedst bevarede skelet og kranium i verden af en hornet dinosaur.
- Lokiceratops: Verdens eneste af sin art.
- Triceratops: Europas nok bedste kranium.
Størrelse
Dækker mere end 1.000 kvadratmeter fordelt på tre bygninger.
Besøgstal
Ca. 120.000 besøgende årligt.
Unik oplevelse
Museet skaber en levende og indlevende fortælling om den forhistoriske verden gennem en multisensorisk udstilling, der forstærker den besøgendes oplevelse.
Placering
Evolutionsmuseet er placeret i Knuthenborg Safaripark, hvilket binder historien om de store dyrs historie sammen i en fortælling startende for 300 mio. siden og op til nutiden.
Videnskabelig støtte
Aktivt engageret i videnskabelig forskning og eksemplarer undersøges af forskere fra hele verden.

Følg pressemeddelelser fra Knuthenborg Park & Safari
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Knuthenborg Park & Safari
Danmark får sin første Stegosaurus: En ikonisk dinosaur i verdensklasse lander i Evolutionsmuseet på Knuthenborg25.2.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fundet af det 80% komplette fossil i Wyoming i USA er en verdenssensation, som har fået både palæontologer, dinosaurentusiaster og medier til at rette blikket mod Lolland.
Stort nyt skridt mod større løveflok i Knuthenborg17.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Løveflokken i Knuthenborg udvides markant med en hanløve og to hunløver. Det er første skridt mod, at bestanden øges via naturlig avl.
Nu er der igen lemurer i Knuthenborg11.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En lemurflok er netop flyttet ind i Knuthenborg Safaripark, så gæster igen kan se frem til at opleve den ikoniske primat, når parken åbner den 29. marts 2025.
Lokal samler finder mammuttand fra istiden på Lolland-Falster12.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er over 10.000 år siden der levede mammutter i Danmark, og det er derfor yderst sjældent, at man finder rester af mammutter på Lolland-Falster.
Over 1 milliard visninger verdenen rundt af Evolutionsmuseet på Lolland skaber øget fokus på internationale gæster20.8.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden lanceringen af Evolutionsmuseet på den internationale scene i juni 2023 har museet tiltrukket sig stor opmærksomhed i udlandet og opnået mere end 1 milliard visninger på TV-stationer og online verdenen over. Den store verdensomspændende opmærksomhed har betydet flere internationale gæster til Lolland over sommeren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum