Tre dages skriveskole i sommerferien
Går du med en forfatterspire i maven? Er du mellem 12 og 15 år, og mangler du noget sjovt at lave i sommerferien? Så er der godt nyt. Tirsdag den 6. august til torsdag den 8. august kan du deltage i Næstved Biblioteks skriveskole.

Den 6. – 8. august fra kl. 9.00-12.00 har du mulighed for at deltage i Næstved Biblioteks spritnye skriveskole. Vi skal i løbet af tre dage gennemføre en række sjove og udfordrende skriveøvelser. Til sidst har vi hver især en færdig og gennemarbejdet tekst, som vi samler i en antologi/lille udgivelse? Den 8. august vil der være bogreception fra kl. 15.00-16.30, hvor vi (dem der tør og har lyst) læser vores tekster op for de fremmødte og nyder en lille forfriskning.
Undervisere med erfaring fra bogverdenen
Underviserne på skriveskolen er Martin Vinther Madsen og Erik Sølvsteen, der begge arbejder som kulturformidlere på Næstved Bibliotek. De elsker bøger og det skrevne ord og har begge mange spændende erfaringer fra bogverdenen.
Martin er børnebogsforfatter og har skrevet et væld af børnebøger. Erik har arbejdet som forlagsredaktør i 10 år og har også skrevet et par bøger. Du er dermed garanteret en masse gode tips og tricks og konstruktiv kritik, så din færdige tekst står helt skarp til bogreceptionen.
Vi glæder os til nogle sjove dage med ordleg og håber meget, at du vil være med.
Praktisk
Der er undervisning i skriveskolen for de 12-15-årige i Salen på Næstved Bibliotek tirsdag den 6. august til torsdag den 8. august kl. 9.00-12.00. Der afholdes bogreception og oplæsning torsdag den 8. august kl. 15.00-16.30 på bibliotekets Lille Scene. Det er gratis at deltage – men du skal melde dig til via www.naesbib.dk
OBS: Du skal selv medbringe computer eller tablet med skriveprogram.
Nøgleord
Kontakter
Martin Vinther MadsenBørnekulturformidler
Tlf:55884131marvma@naestved.dkErik SølvsteenKulturformidler
Tlf:5588 4147erisol@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:5588 4021leols@naestved.dkBilleder

Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Næstved Bibliotek lancerer læsekreds for naturelskere6.1.2026 11:50:02 CET | Pressemeddelelse
Er du dus med himlens fugle og skovens grønne træer? Og holder du af at læse? Så er Næstved Biblioteks læsekreds for naturelskere sikkert noget for dig.
Ramadan-kalenderværksted og højtlæsning på Næstved Bibliotek6.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
I samarbejde med Dansk Tyrkisk Kulturforenings forældreråd arrangerer biblioteket lørdag d. 24. januar kl. 11:00 - 14:00 et kreaværksted, hvor børnefamilier kan lave deres egne Ramadan kalendere, hygge sig og få læst en historie højt af én af bibliotekets børnekulturformidlere.
Forfattersamtale med Naja Marie Aidt5.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mød den prisvindende forfatter Naja Marie Aidt til en samtale om bogen ”Øvelser i mørke”. Det sker tirsdag den 27. januar kl. 18.30-21.00 på Næstved Bibliotek.
Klassisk Lytteklub i foråret2.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Deltag i forårssæsonens Klassiske Lytteklub på Næstved Bibliotek. Det foregår tre fredage i januar til marts. Første møde er den 23. januar kl. 13.00-14.30.
Den litterære cocktail18.12.2025 10:16:58 CET | Pressemeddelelse
Torsdag den 8. januar kl. 19.00-21.00 inviterer Næstved Bibliotek i samarbejde med Høgh’s Cocktailbar til et sanseligt og stemningsfuldt arrangement med fokus på Den store Gatsby af F. Scott Fitzgerald.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum