Trods højsæson for skybrud: Halvdelen af danskerne gør ikke noget for at undgå oversvømmelse
Selv om mange er i risiko for at få skader på grund af skybrud, så er det langt fra alle, der har gjort en indsats for at forebygge skader, viser ny undersøgelse.

Den danske sommer er ikke bare sol og sorgløse feriedage, det er traditionelt også årstiden med flest voldsomme skybrud. Og oversvømmede boliger og kældre kan blive resultatet, når der falder mere end 15 mm regn på under 30 minutter, som er definitionen på et skybrud.
Hele 17 procent af de adspurgte har selv prøvet at stå med en oversvømmet bolig eller kælder, viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige.
Sidste år blev der slået rekord med den højeste mængde nedbør, der nogensinde er målt i Danmark. Og ifølge skadedirektør i Gjensidige, Lene Rasmussen, er der grund til at tage den udvikling alvorligt og forberede sig på mere vand fremover. Især hvis man bor et sted med forhøjet risiko for oversvømmelse, eller hvis man har en bolig med kælder.
”Det kan blive nogle dyre og meget ærgerlige skader, der opstår, når ens kælder bliver fyldt med vand. Ofte er det i kælderen, at vi opbevarer minder og feriebilleder, og det er rigtig trist at stå med gennemblødte og personlige ting, som er uerstattelige,” siger Lene Rasmussen.
Mange gør ikke nok for at forebygge
I undersøgelsen svarer halvdelen, at de ikke har gjort noget for at sikre deres bolig eller kælder. Men der er rent faktisk mange ting, som man selv kan gøre for at undgå skader eller for at beskytte sine ting bedre.
”Noget af det, som man bør sætte først ind med, er helt lavpraktisk at sikre, at vandet kan løbe væk, altså at der ikke er stoppet i nedløbsrør og tagrender. Men det kan også være en god idé for eksempel at få etableret højvandslukke, som kan holde vandet ude,” siger Lene Rasmussen.
Blandt danskere, som har risiko for oversvømmelse, har 19 procent sørget for at tømme tagrender og kloakker for nedfaldne blade og kviste, mens 8 procent bruger regnvandstønder, og andre 8 procent har etableret dræn.
Lene Rasmussen fremhæver, at selv om man ikke vælger at investere i at holde vandet væk, så er det altid et godt råd at klodse ens ting op, så de er hævet 4o centimeter over gulvet i kælderen. Og hvis uheldet er ude, så gælder det om at få luftet godt ud og få fjernet fugten, så der ikke kommer skimmelsvamp.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af © YouGov for Gjensidige i maj 2024 blandt 783 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år med en bolig/kælder, som er i risiko for at blive oversvømmet.
|
Har du oplevet skader på din bolig/kælder som følge af et skybrud? |
|
|
Ja |
17 % |
|
Nej |
82 % |
|
Ved ikke/ønsker ikke at svare |
1 % |
|
Gør du noget for at forebygge oversvømmelse af din bolig / kælder? |
|
|
Tømmer tagrender og kloakker for nedfaldne blade og kviste |
19 % |
|
Regnvandstønder |
8 % |
|
Har nedlagt dræn udenfor og/eller under bygningen |
8 % |
|
Har løftet alle ting over 40 cm. fra gulvet i min kælder |
5 % |
|
Har installeret et 'højvandslukke' |
5 % |
|
Har installeret en 'vandsikringsprop' |
4 % |
|
Andet |
6 % |
|
Nej, jeg gør ikke noget |
53 % |
|
Ved ikke |
5 % |
Nøgleord
Kontakter
Trine JakobsenKommunikationskonsulentGjensidige
Tlf:53 88 80 81trine.jakobsen@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.500 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 36 mia. NOK i 2023, mens forvaltningskapitalen udgjorde 148 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Flere har overtræk lige nu: Denne cocktail gør ondt på pengepungen14.12.2025 09:03:00 CET | Pressemeddelelse
Dyre julegaver og festlige højtider presser danskernes økonomi sidst på året i sådan en grad, at det fører til overtræk på kontoen. Det viser nye tal og en undersøgelse, som er lavet for Gjensidige og Sparekassen Kronjylland.
Julen frister: 6 ud af 10 ændrer disse vaner9.12.2025 07:53:00 CET | Pressemeddelelse
Julesæsonen er over os, og for mange danskere handler det om hygge, nærvær og fællesskab. Det betyder ofte lidt ekstra på tallerkenen, men det er vigtigt at genfinde balancen, lyder rådet.
November bød på rekordmange påkørsler af hjorte7.12.2025 09:03:00 CET | Pressemeddelelse
1534 gange endte bilister i sammenstød med hjorte i november, og det er det højeste antal påkørsler på en enkelt en måned de seneste syv år. Samtidig tegner året til at sætte en ærgerlig rekord for påkørsler. Det viser nye tal, som Dyrenes Beskyttelse har udleveret til Gjensidige.
Halvdelen af danskerne er pårørende til en syg - nyt tilbud skal gøre en forskel3.12.2025 07:32:00 CET | Pressemeddelelse
Cirka 50 procent af den danske befolkning er pårørende til en patient. Sådan konkluderer en ny rapport fra VIVE. Derfor lancerer Gjensidige et nyt tilbud, der skal støtte patienter og deres familier gennem sygdomsforløb.
Billig hjemtur kan ende galt: Hver femte unge har brugt pirattaxa2.12.2025 07:34:00 CET | Pressemeddelelse
December er højsæson for julefrokoster, og danskerne valfarter til festlige begivenheder for at skåle og ønske god jul. Men når aftenen rinder ud, tyer hver femte unge til en pirattaxa fremfor en autoriseret taxa. Det viser en ny undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum