USA investerer mest i nye virksomheder
EIFOs kvartalsanalyse gør status på det danske venturemarked, hvor der blev investeret for knap 2,6 mia. kr.

Danmark investerer meget i nye virksomheder. Det viser kvartalsanalysen fra EIFO, der gør status på det danske venturemarked i 2. kvartal 2024. Især investeringer i AI går kraftigt frem.
Dog er det USA, der har førertrøjen på. ”The land of the free and home of the brave” lever op til nationalsangens ord om mod og investerer mere i nye virksomheder end Europa og Danmark.
I 2. kvartal 2024 blev der investeret for ca. 2,6 mia. kr. på det danske venturemarked fordelt på 30 investeringsrunder. På det amerikanske marked var der dog markant større vækst i det investerede beløb og et mindre fald i antal investeringsrunder end i Europa og i Danmark.
Ventureinvesteringer i Fintech-virksomheder
Aktiviteten i Danmark blev især drevet af to investeringsrunder i Fintechvirksomhederne Ageras og Flatpay på henholdsvis 612 mio. kr. og 335 mio. kr., hvilket svarer til 37 pct. af det samlede investerede beløb i kvartalet.
Det samlede investerede beløb steg med ca. 26 pct. sammenlignet med 1. kvartal, mens antallet af investeringer faldt med 19 pct.
I 2. kvartal 2024 blev der investeret godt 1,3 mia. kr. i Fintechvirksomheder fordelt på seks investeringsrunder. De to største investeringsrunder blev rejst af hhv. Flatpay (335 mio. kr.), som leverer betalingsløsninger, og Ageras (612 mio. kr.), som leverer en matchmaking-platform mellem danske virksomheder og finansielle rådgivere, revisorer, advokater mv. Målt på investeret beløb udgjorde Fintech 50 pct. af den samlede aktivitet på det danske marked, hvilket gjorde Fintech til den mest dominerende vertikal i kvartalet. Målt på investeret beløb overstiger aktiviteten i 2024 allerede aktiviteten i både 2022 og 2023 efter blot to kvartaler.
Ventureinvesteringer i AI
I 2. kvartal 2024 blev der investeret 511 mio. kr. fordelt på syv investeringsrunder i virksomheder, der udvikler AI-baserede produkter eller tjenester.
De to største investeringer i AI var i virksomhederne GetWhy (SaaS/Enterprise solutions) og Reshape Biotech (Medtech) på hhv. 237 mio. kr. og 139 mio. kr., som tilsammen udgjorde mere end 70 pct. af det samlede investerede beløb i AI.
Investeringsaktiviteten i årets to første kvartaler indebærer en stigning i den relative andel af den danske venturekapital, som tilfaldt danske AI-baserede virksomheder.
Nøgleord
Kontakter
Ina Bjerregaard-Castenborg// Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Tlf:20652114Tlf:20652114ibc@eifo.dkVedhæftede filer
Om Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) er danske virksomheders fælles indgang til risikovillig, statslig finansiering.
EIFO er Danmarks nationale erhvervsfremmende bank, investeringsfond og eksportkreditinstitut i én og samme finansielle institution. Vi udnytter synergier på tværs og bidrager med lån, garantier, kautioner, egenkapital- eller fondsinvesteringer til virksomheder, projektudviklere, banker m.m.
EIFO har mere end 5.000 kunder og et samlet forretningsomfang på omkring 150 mia. kr.
EIFO er skabt ved en sammenlægning af EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond i 2023.
Med finansiering baner vi vejen for dem, der tør tænke større. Sammen gør vi Danmark rigere på det, der gør en forskel. Læs mere på www.eifo.dk
Læs mere på www.EIFO.dk
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Tidlige iværksættere og deres investorer får nu adgang til bedre finansiering6.2.2025 08:59:58 CET | Pressemeddelelse
Det er ikke nemt at rejse kapital, når man er tidlig iværksætter. Nyt lempeligere Matchlån fra EIFO skal give iværksættere bedre adgang til tidlig og risikovillig kapital – og sikre flere succesfulde danske vækstvirksomheder i fremtiden.
EIFO finansierer Baltica 2 i Østersøen31.1.2025 09:25:00 CET | Pressemeddelelse
Med en projektfinansieringsgaranti på EUR 800 millioner (DKK 5,967 mia.) finansierer EIFO Baltica 2 havvindmølleparkprojektet i Østersøen. Projektet vil blive på 1.498 MW, der udvikles af Ørsted og polske PGE.
Virksomheder på tværs af landet får tilskud til grønne eksportprojekter30.1.2025 15:24:11 CET | Pressemeddelelse
EIFOs Green Accelerator har i seneste runde bevilget 7,3 mio. kr. i tilskud til modning af otte grønne eksportprojekter, der skal give mindst 10 gange igen. Ny ansøgningsrunde åbner 3. februar med ansøgningsfrist den 3. marts.
EIFO udsteder facilitet på knap 3,5 mia. kr. til franske ENGIE Group17.1.2025 13:49:21 CET | Pressemeddelelse
EIFO har netop lukket en kreditfacilitet med franske ENGIE Group til brug for Vestas vindmøller verden over.
Capra Robotics rejser 84 mio. kr. til international vækst15.1.2025 14:58:54 CET | Pressemeddelelse
Den aarhusianske deep tech scaleup Capra Robotics rejser 84 mio. kr. i seed-investeringsrunde med Supernova invest, Promus ventures, Summiteer og EIFO. Målet er at revolutionere brugen af mobile robotter verden over.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum