To nye millionærer i Lotto – puljen vokser til 14 millioner kroner
15.7.2024 10:22:12 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
To danskere kan efter weekendens Lotto trækning tilføje titlen som millionær til CV’et – og det endda helt uden at ramme plet på de syv magiske vindertal. Hver især vandt de en million kroner, som de nu kan se frem til at forsøde sommeren med.

Lørdag aften var der ingen, der ramte plet på de syv magiske tal, som udløser førstepræmiepuljen i Lotto – men vanen tro blev der selvfølgelig trukket to nye millionærer ved ekstratrækningen ’Millionærchancen’.
Millionærchancen garanterer, at der hver eneste uge findes to heldige danskere, der vinder 1.000.000 kr. De to millionærer findes ved lodtrækning blandt samtlige af ugens spillede rækker – uanset om der er gevinst på rækken. Weekendens to millionærer har denne gang det tilfælles, at de begge har spillet med via abonnement:
- Den ene heldige vinder er fra Aabenraa Kommune.
- Den anden heldige vinder er fra Region Nordjylland. Udover millionen har kunden også vundet 70 kr. for fire rigtige, hvilket sikrer en samlet gevinst på 1.000.070 kr.
Tre nye danske millionærer i sidste uge
De to heldige vindere af Millionærchancen er ikke de eneste, der i sidste uge kunne lade sig kåre som nybagt millionær. Ved tirsdagens Eurojackpot trækning løb en heldig dansker nemlig med en andenpræmie til en værdi af 2.764.997 kroner på en kupon købt hos SuperBrugsen i Pandrup.
”Her fra Danske Spil skal der lyde et stort tillykke til alle ugens heldige vindere. Vi synes, det er en fest hver gang, at en dansker vinder i vores lotterier. Vores specialuddannede rådgivere sidder klar til at tage hånd om de danskere, der vinder større gevinster, så vi er sikre på, at overgangen fra almindeligt bemidlet til måske mangemillionær går så let og gnidningsfrit som muligt,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil.
Høje puljer i sigte
Mens der alligevel blev uddelt millioner til et par heldige danskere, var der for tredje uge i træk, ingen der løb med førstepræmien i Lotto. Det betyder, at der på lørdag er hele 14 millioner kroner på højkant, når der igen skal trækkes syv vindertal.
Det er dog ikke kun i Lotto, at puljen har vokset sig stor. Det gælder også for Eurojackpot, hvor puljen på tirsdag lyder på svimlende 101 millioner kroner og for Vikinglotto på onsdag, hvor puljen har sneget sig op på hele 81 millioner kroner.
Lotto vindertal, uge 28:
4, 8, 11, 14, 18, 27, 29
Lotto tillægstal, uge 28:
36
Eurojackpot vindertal, tirsdag uge 28:
5, 14, 25, 26, 44
Eurojackpot stjernetal, tirsdag uge 28:
8, 10
Om Lotto
Lotto tallene trækkes hver lørdag aften, og det er de blevet uden afbrydelse siden 7. oktober 1989. Førstepræmiepuljen er altid på mindst 8.000.000 kroner.
Den højeste Lotto gevinst nogensinde blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kroner.
Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti – i september 2023 omdøbt til Millionærchancen - som betyder, at der fast hver lørdag bliver trukket lod om to gange 1.000.000 kroner blandt alle ugens spillede rækker.
Om Millionærchancen
Millionærchancen gik fra 2015 til og med august 2023 under navnet Millionærgarantien, men den gør stadig det samme: Garanterer, at der hver eneste uge findes to heldige danskere, der vinder 1.000.000 kroner. De to millionærer findes ved lodtrækning blandt samtlige ugens spillede rækker - uanset om der er gevinst på rækken. Derudover trækkes der sidste lørdag i måneden lod om 5 x 1.000.000 på alle månedens spillede rækker - så husk at gemme din kupon, også selv om der ikke skulle være gevinst i første omgang.
Om Eurojackpot
Eurojackpot har kørt i Danmark siden 2012. Det er lotteriet med de allerstørste præmier. Der er trækninger hver tirsdag og fredag, og puljen varierer fra minimum 63 millioner kroner til cirka 750 millioner kroner. Den højeste, danske gevinst blev vundet i sommeren 2024, hvor en Eurojackpot-kupon købt i 7Eleven på Trianglen på Østerbro i København gjorde en heldig dansker 760 millioner kroner rigere.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Påsken får igen mindst 27 garanterede millionærer – Det Store Påske Lotto vender tilbage1.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne tog sidste år godt imod Det Store Påske Lotto, og millionregnen vender nu tilbage. For anden gang i historien forvandler Danske Spil 2. påskedag til en vaskeægte millionfest med hele 27 garanterede millionærer.
Danske Spil genfinder optimismen: ”Det lugter af VM!”31.3.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er kun 90 minutter mellem det danske fodboldlandshold og en deltagelse ved VM-slutrunden til sommer – og ifølge Danske Spil, så er udsigterne blevet en hel del bedre, end da der var 180.
Millionær på Lotto: Køber den gamle campingvogn tilbage30.3.2026 09:10:29 CEST | Pressemeddelelse
Et sydjysk ægtepar fortrød, at de havde solgt deres gamle fastligger-campingvogn: Så da de vandt 1.000.000 i Lotto, tog de direkte ud på pladsen og bankede på døren til deres gamle campingvogn med et godt tilbud…
Heldig dansker vinder 10 millioner kroner i Lotto29.3.2026 08:23:00 CEST | Pressemeddelelse
Heldig dansker går påsken i møde med gevinst på hele 10.000.000 kroner fra Danske Spil. To mere blev millionærer. Se her, hvor heldet slog ned.
Danskerne vandt 1 million kroner da landsholdet moste Nordmakedonien27.3.2026 11:19:35 CET | Pressemeddelelse
Ikke nok med, at herrelandsholdet kom et skridt nærmere VM i går aftes – Danske Spils Oddset-kunder kunne også fore lommerne efter sejren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum