Sweco Danmark runder 2.000 medarbejdere og sætter ny indtjeningsrekord
Sweco fortsætter serien af kvartaler med fremgang i indtjeningen og kan efter andet kvartal gøre status på et første halvår, hvor virksomheden rundede 2.000 medarbejdere i Danmark. Sweco har 22.000 medarbejdere på globalt plan.
Sweco Danmark offentliggør i dag resultaterne for andet kvartal, som viser fortsat vækst og udvikling på trods af et marked præget af usikkerheder.
Via organisk vækst og strategiske opkøb er omsætningen steget med 37% sammenlignet med andet kvartal 2023, mens indtjeningen (EBITA-margin) lander på 13,1%.
Omsætningen i første halvår er steget med 30% sammenlignet med 2023 og lander på 1,2 mia. kr. Indtjeningen (EBITA-margin) lander på 13,4%, hvilket er 1,1 procentpoint bedre end 2023.
”Vores resultater for andet kvartal og halvåret bekræfter, at vi gennem en årrække har skabt et solidt fundament for vækst og kompetenceopbygning. Vores evne til at forstå og imødekomme vores kunders behov sammen med vores markedsledende tværfaglige rådgivning og lokale forankring er drivkraften i vores udvikling,” siger Dariush Rezai, CEO for Sweco Danmark.
”Jeg glæder mig over, at vi har rundet en betydningsfuld milepæl og nu er mere end 2.000 kolleger i Danmark. Vi øger hele tiden vores samlede kompetenceniveau, så vi sammen med vores kunder i alle henseender er blandt de mest bidragende rådgivere i den grønne omstilling. Vores positive udvikling betyder, at vi fortsætter med at rekruttere til alle vores forretningsområder,” tilføjer Dariush Rezai.
Stor samfundsopgave for Forsvaret
Et af andet kvartals højdepunkter var indgåelsen af en rammeaftale med Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Som strategisk bygherrerådgiver skal Sweco bidrage til at sikre en rød tråd i de kommende strategiske indsatser på tværs af Forsvarets forskellige bygningstyper. Bygninger, der er fordelt på over 500 lokationer i Danmark, på Færøerne og i Grønland, og som spænder fra topmoderne bygninger som redningsstationen i Skagen til dansk kulturarv som Kastellet.
Projektydelserne omfatter bygherrerådgivning samt ydelser inden for bæredygtighed, arbejdsmiljøkoordinering og ejendomsporteføljerådgivning. Samarbejdet løber i fire år fra maj 2024 med en forventet budgetramme på 160 mio. kr. og en maksramme på 240 mio. kr.
Nøgletal for andet kvartal 2024:
- EBITA-margin: 13,1% (3,5 procentpoint bedre end andet kvartal 2023)
- Omsætningsvækst: 37% (sammenlignet med andet kvartal 2023)
Nøgleord
Kontakter
Morten LaasholdtKommunikationsdirektørSweco Danmark
Tlf:+45 31 17 71 17morten.laasholdt@sweco.dkBilleder
Om Sweco
Sammen med vores kunder og den samlede viden fra vores 22.000 arkitekter, ingeniører og øvrige eksperter skaber vi løsninger, der adresserer urbanisering, griber digitaliseringens muligheder og gør vores byer og samfund mere bæredygtige.
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på ca. SEK 24 mia. (EUR 2,2 mia. / DKK 16 mia.). Virksomheden er noteret på Nasdaq Stockholm.
www.swecogroup.com.
Følg pressemeddelelser fra Sweco
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sweco
Sweco vinder flere store projekter og indgår nyt partnerskab i stærkt tredje kvartal30.10.2024 09:52:15 CET | Pressemeddelelse
Arkitekt- og ingeniørrådgiveren leverer endnu en gang et stærkt kvartalsresultat.
Sweco lancerer Det Planetære Projekt: Et tværfagligt innovationsprojekt om den fremtidige indretning af Danmarks areal28.10.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I Det Planetære Projekt vil Sweco udforske mulige scenarier for at indrette Danmarks areal, så vi skaber et samfund, der er i overensstemmelse med de planetære grænser.
Swecos klimamål godkendt af Science Based Targets initiative24.10.2024 15:01:23 CEST | Pressemeddelelse
Swecos kortsigtede mål for at reducere emissioner er netop blevet valideret og godkendt af Science Based Targets initiative (SBTi). De godkendte klimamål frem mod 2030 dækker emissioner på tværs af virksomhedens Scope 1, 2 og 3 og er i overensstemmelse med målene i FN's Parisaftale.
Prisvindende studieprojekt vil genbruge 250.000 tons træ fra Danmarks minkfarme3.10.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For tredje år i træk uddelte arkitekt- og ingeniørrådgiveren Sweco sin grønne talentpris ’Sweco Transform Award’ til det bedste afgangsprojekt inden for bæredygtig transformation. Arkitekterne Mads Oien Nielsen og Simon Pyll Truesen vandt prisen og checken på 50.000 kr. for deres overbevisende projekt og bud på, hvordan vi genbruger 250.000 tons træ fra Danmarks nedlagte minkfarme.
Sweco, Danske Bank og Realkredit Danmark går sammen for at styrke ejendomssektorens grønne omstilling5.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sweco skal hjælpe Danske Bank og Realkredit Danmarks ejendomskunder med at udlede mindre CO2, opfylde fremtidige bæredygtighedskrav og tilmed øge værdien af deres ejendomme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum