Vejdirektoratet lægger ny asfalt ved Jægersborg
30.7.2024 08:00:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Der skal lægges ny asfalt på en kort strækning af Motorring 3 ved Jægersborg. Arbejdet bliver udført i nordgående retning og inkluderer tre ramper.

Søndag 4. august og frem til fredag 9. august udskifter Vejdirektoratet asfalten på en ca. 1 km lang strækning af Motorring 3 i nordgående retning ved Jægersborg.
Asfalten skal udskiftes i første vognbane, på parallelspor og tilkørselsrampe 18 Lagergårdsvej, forbindelsesrampe til Lyngby Omfartsvej/Birkerød og frakørselsrampe 17 til Jægersborgvej. Årsagen er, at den nuværende asfalt er nedslidt og trænger til at blive udskiftet.
Vejarbejdet er planlagt til at foregå i de sene aften- og nattetimer mellem kl. 21.00 og 5.00, hvor det er til mindst gene for trafikanterne.
Sådan foregår arbejdet
Første opgave går ud på at affræse den gamle belægning, så der er plads til at foretage reparationer af underlæggende belægning.
Når det er gjort, skal der udlægges nyt slidlag. Og som afslutning får kørebanen nye vejstriber.
Information til trafikanterne
For trafikanterne har vejarbejdet den betydning, at der vil være en række spærringer, herunder på de førnævnte ramper, parallelspor og første vognbane i nordgående retning. Forbindelsesrampen til Lyngby Omfartsvej/Birkerød og frakørselsrampe 17 til Jægersborgvej vil IKKE være spærret samtidig.
Vejarbejdet betyder generelt, at der vil være mindre plads til trafikanterne, idet motorvejens normale tre spor bliver reduceret til henholdsvis et og to spor forbi arbejdsstedet.
Der vil blive skiltet med en midlertidig omkørselsrute, men mindre forlænget rejsetid må stadig forventes.
For cyklister og fodgængere gælder det, at de skal være særligt agtpågivende ved passage af rampetilslutningen ved Jægersborgvej, da asfaltarbejderne krydser cykelsti og ganglinje. Der bliver ligeledes udført arbejde tæt på trafikken på rampetilslutningen på Lagergårdsvej, hvilket kan medføre kortvarige gener for trafikanterne.
Fordi vejarbejde er vejrafhængigt, er der altid en risiko for, at det kan blive udskudt som følge af vejrforhold.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Frederik V. LandboEntrepriselederVejdirektoratet
Tlf:72 44 24 98fvl@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Spærring af Danish Crown Vej samt til- og frakørsel 43 Sdr. Borup langs E45 ved Randers22.5.2026 11:36:03 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet varsler større trafikale ændringer i forbindelse med vejarbejde omkring til- og frakørsel 43 Sdr. Borup på E45 Nordjyske Motorvej. Vejarbejdet medfører midlertidig spærring af samkørselsplads og flere veje.
Støjende arbejde ved jernbanen nær Kauslunde og Odense i pinsen21.5.2026 13:39:59 CEST | Pressemeddelelse
Fra fredag aften til mandag morgen arbejdes der døgnet rundt ved Kauslunde og Odense for at koble den nye jernbane over Vestfyn til den eksisterende bane.
Assensvej får ny asfalt ved Håre21.5.2026 12:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 26. maj begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Assensvej ved Håre. Arbejdet forventes at tage omkring en uge.
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på rute 12 ved Hoven21.5.2026 12:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag 28. maj tager Vejdirektoratet hul på arbejdet med at udskifte den nedslidte asfalt på rute 12 mellem Hoven og Ølgod i Vestjylland.
Petersmindevej spærres under motorvejen ved Kolding21.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 31. maj til den 31. juli spærres den tunnel, der fører Petersmindevej under Sønderjyske Motorvej i Kolding. De lokale må i perioden ud på en omkørsel, hvis de ønsker at krydse motorvejen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum