Beskæftigelsen blandt seniorer buldrer afsted – især blandt faglærte og ufaglærte
Gennem de senere år er beskæftigelsen blandt seniorer steget markant, men det gælder især blandt ufaglærte, faglærte og personer med korte videregående uddannelser, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I nogle brancher er seniorerne overrepræsenterede. Det gælder for eksempel i ejendomshandel og andre serviceerhverv. I andre branche er seniorerne underrepræsenterede.

BESKÆFTIGELSE
Seniorer med lange videregående uddannelser har stadig den højeste beskæftigelsesfrekvens. Men gabet til seniorer med kortere uddannelser er svundet kraftigt ind siden 2013.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistiks registre.
I 2013 havde gruppen af seniorer med lange videregående uddannelser en beskæftigelsesfrekvens, der var 23,2 procentpoint højere end faglærtes. I 2023 var forskellen kun 7,0 procentpoint. Gabet til ufaglærte og personer med korte eller mellemlange videregående uddannelser er også blevet meget mindre.
Hver anden ufaglærte senior er nu i arbejde, mens det gælder for to ud af tre seniorfaglærte.
"Beskæftigelsen blandt ældre er steget markant det seneste årti. Det gælder især blandt faglærte og ufaglærte. De har hentet kraftigt ind på akademikerne," siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
I 2013 var 39,2 procent af de 60-64-årige faglærte i job. I 2023 var tallet steget til 65,5 procent, som svarer til knap 49.000 personer.
Blandt personer med lange videregående uddannelser i samme aldersgruppe var 62,4 procent i beskæftigelse i 2013. I 2023 var andelen steget til 72,5 procent svarende til lidt mere end 21.000 personer.
Virksomhederne ser mod seniorerne i højkonjunktur
Beskæftigelsesfremgangen blandt seniorer kan delvist forklares af reformer, der har øget efterløns- og pensionsalderen, men også opturen i dansk økonomi generelt har spillet en betydelig rolle.
”Fremgangen i seniorernes beskæftigelse har været større, end hvad reformerne af efterløn og folkepension kan forklare,” siger Emilie Damm Klarskov.
”De seneste år har vi oplevet en stor stigning i beskæftigelsen, og det er virkelig kommet seniorerne til gavn. Det er helt afgørende, at der er ordninger, der griber de seniorer, der ikke kan arbejde. Men det er glædeligt, at der i højere grad er job at få for de ældre, der ønsker at arbejde. Det er jo en forudsætning for, at den stigende pensionsalder faktisk bliver en realitet,” siger Emilie Damm Klarskov.
Seniorerne fylder mest i ejendomshandel og andre serviceerhverv
Der er stor forskel på, hvilke brancher der har mange seniormedarbejdere.
I nogle brancher er personer over 60 år overrepræsenterede. Det gælder for eksempel inden for serviceydelser og særligt inden for ejendomshandel og udlejning, hvor godt hver fjerde ansatte er fyldt 60 år.
Omvendt er andelen af seniorer i medicinalindustrien og IT-virksomheder lav og udgør under hver tiende ansatte (henholdsvis 8,5 procent og 8,9 procent af de beskæftigede) i de brancher.
Analysens hovedkonklusioner
- Siden 2013 er beskæftigelsen blandt seniorer steget markant. Beskæftigelsesfremgangen kan delvist forklares af reformer, der har øget efterløns- og pensionsalderen, men også den gunstige udvikling i beskæftigelsen har spillet en betydelig rolle, da fremgangen har været større, end hvad reformerne kan forklare.
- Seniorbeskæftigelsen er steget mest blandt ufaglærte og faglærte, der traditionelt har haft en noget lavere beskæftigelse end personer med videregående uddannelser.
- Seniorer er overrepræsenterede inden for ejendomshandel og udlejning samt andre serviceydelser, mens de er underrepræsenterede inden for medicinalindustrien og IT-virksomhed.
- Beskæftigelsesfremgangen blandt seniorer er sket i hele Danmark. Det gælder både for 60-64-årige og 65-69-årige.
Uddannelsesbaggrund: Beskæftigelsesfrekvensen er steget mest blandt faglærte 60-64-årige
Tabellen viser udviklingen i seniorers beskæftigelse opdelt på aldersgrupper og uddannelsesbaggrunde i 2013 og 2023. Faglærte 60-64-årges beskæftigelsesfrekvens er steget med 26,3 procentpoint.
Andel i beskæftigelse (beskæftigelsesfrekvens) |
Antal beskæftigede |
|||
2013 |
2023 |
2013 |
2023 |
|
60-64 år |
||||
Ufaglærte |
28,7 pct. |
50,8 pct. |
28.415 pers. |
48.573 pers. |
Faglærte |
39,2 pct. |
65,5 pct. |
57.734 pers. |
93.577 pers. |
KVU |
48,3 pct. |
69,6 pct. |
6.312 pers. |
13.097 pers. |
MVU |
49,0 pct. |
70,1 pct. |
29.974 pers. |
44.395 pers. |
LVU |
62,4 pct. |
72,5 pct. |
14.388 pers. |
21.192 pers. |
65-69 år |
||||
Ufaglærte |
9,9 pct. |
19,4 pct. |
11.981 pers. |
18.844 pers. |
Faglærte |
13,6 pct. |
25,3 pct. |
19.364 pers. |
30.513 pers. |
KVU |
17,8 pct. |
30,9 pct. |
2.033 pers. |
4.590 pers. |
MVU |
16,6 pct. |
25,7 pct. |
8.603 pers. |
15.739 pers. |
LVU |
31,9 pct. |
40,3 pct. |
6.137 pers. |
10.267 pers. |
70+ år |
||||
Ufaglærte |
2,2 pct. |
3,1 pct. |
6.808 pers. |
9.490 pers. |
Faglærte |
3,8 pct. |
5,0 pct. |
7.576 pers. |
17.292 pers. |
KVU |
5,1 pct. |
6,4 pct. |
683 pers. |
1.835 pers. |
MVU |
4,3 pct. |
5,2 pct. |
2.783 pers. |
7.222 pers. |
LVU |
8,0 pct. |
9,4 pct. |
1.819 pers. |
4.776 pers. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.
Brancher: Seniorer er overrepræsenterede inden for service og underrepræsenteret i medicinalindustrien
Tabellen viser de ti brancher, hvor lønmodtagere over 60 år udgjorde henholdsvis den største og den mindste andel af beskæftigelsen i 2023.
Seniorernes andel af beskæftigelsen i 2023 (pct.) fordelt på brancher |
|
Brancher med højeste andel seniormedarbejdere |
|
Ejendomshandel og udlejning |
26,4 pct. |
Andre serviceydelser mv. |
25,2 pct. |
Vandforsyning og renovation |
23,5 pct. |
Transport |
20,5 pct. |
Kultur og fritid |
20,4 pct. |
Træ- og papirindustri, trykkerier |
19,8 pct. |
Plast-, glas- og betonindustri |
18,1 pct. |
Metalindustri |
18,0 pct. |
Landbrug, skovbrug og fiskeri |
17,9 pct. |
Transportmiddelindustri |
17,6 pct. |
Brancher med laveste andel seniormedarbejdere |
|
Medicinalindustri |
8,5 pct. |
It- og informationstjenester |
8,9 pct. |
Hoteller og restauranter |
11,8 pct. |
Telekommunikation |
12,2 pct. |
Reklame og øvrig erhvervsservice |
12,8 pct. |
Bygge og anlæg |
14,1 pct. |
Handel |
15,0 pct. |
Kemisk industri |
15,1 pct. |
Elektronikindustri |
15,1 pct. |
Føde-, drikke- og tobaksvareindustri |
15,2 pct. |
Nøgleord
Kontakter
Emilie Damm KlarskovAnalysechef
Tlf:27 35 85 95ead@ae.dkJakob Kjærgaard BrunKommunikationskonsulent
Tlf:26 27 66 86jab@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Ny kortlægning: De ressourcestærke får mest ud af uddannelsessystemet31.1.2025 06:39:01 CET | Pressemeddelelse
Der bliver brugt flest offentlige penge på uddannelse af akademikere og børn fra ressourcestærke hjem, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Hver gang det offentlige bruger ti kroner på undervisning, materialer, SU med mere, går fire kroner til at uddanne akademikere. Samtidig bruger det offentlige i gennemsnit cirka 900.000 kroner på at uddanne børn af forældre fra toppen af indkomstskalaen, mens der bliver brugt cirka 650.000 kroner på børn af de ti procent fattigste.
Nationalt partnerskab kan være vigtigt initiativ for udsatte unge – men husk også uddannelse28.1.2025 10:05:11 CET | Pressemeddelelse
Det er spændende og vigtige takter, regeringen slår an med det nationale partnerskab for udsatte unge, mener analysechef Emilie Damm Klarskov fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Men politikerne bør fortsat huske at give de unge målrettede uddannelsestilbud.
Ledige uddannes på ny ordning: Fire ud af fem kommer i beskæftigelse28.1.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
De efterfølgende jobmuligheder er gode for de ledige, der tager en erhvervsuddannelse, mens de får dagpenge på en forhøjet sats, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). 78 procent af personerne, der indtil videre har gennemført en uddannelse på ordningen, er efterfølgende kommet i arbejde. Særligt social- og sundhedshjælpere er der kommet flere af.
De allerhøjeste indkomster steg med 15 procent, mens almindelige danskere blev ramt af inflation3.1.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Afstanden mellem den rigeste procent og den typiske dansker vokser med høj fart, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det gælder både det seneste indkomstår og det seneste årti.
Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for tidlig tilbagetrækning27.12.2024 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Der er en klar sammenhæng mellem hårdt fysisk arbejdsmiljø og tidlig tilbagetrækning, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Blandt 50-60-årige lønmodtagere, der i 2018 havde et hårdt fysisk arbejdsmiljø, har flere end hver femte forladt arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen fem år efter, mens tallet for lønmodtagere uden et hårdt fysisk arbejdsmiljø er under hver tiende.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum