DBA

Louise og Jesper blev kærester gennem DBA

Del

Louise fra Silkeborg fandt kærligheden ved at lades som om, hun var en gammel brugt bil på Den Blå Avis. Ni henvendelser senere fandt hun kærligheden, og i dag er hun og manden stadig sammen – og gift.

De fleste køber sofaer, cykler eller samlerobjekter på DBA, men Louise brugte genbrugsplatformen til at finde sig en kæreste. Effektivt var det
De fleste køber sofaer, cykler eller samlerobjekter på DBA, men Louise brugte genbrugsplatformen til at finde sig en kæreste. Effektivt var det

Kan man finde andet end brugte sofaer og retro-barnevogne på DBA?

Det korte svar er; ja.


Louise fandt sin Jesper på den blå portal, som hun i dag er gift med. Nu efterlyser hun et eksemplar af den gamle avis-udgave, da hun gerne vil mindes den sjove og kreative kontakt-annonce, hun lavede dengang sammen med sin veninde.

Her får du hele historien:

En gratis romance til en 9 kroners annonce

Dengang tilbage i år 2000 var det muligt at annoncere efter mennesker i den fysiske udgave af DBA, ’Den Blå Avis’ under sektionen ’Personlig’. Her kunne man annoncere efter alt lige fra hundelufter til fremtidig partner.

- Det var en fuld sommeraften i min venindes kolonihavehus. Hun og jeg havde sat os på taget og drak Bailey... af flasken. Så ved man, det er en god aften, haha. Vi var begge singler og blev den aften enige om, at vi ikke gad være singler mere, fortæller Louise, der dengang var 28 år.

- Min veninde havde en tidligere Blå Avis liggende, og sådan kom vi i tanke om, at det var dér, vi burde indsende vores annonce, fordi det jo var gratis dér. Vi skrev annoncen den aften, og vi synes, i vores pænt berusede tilstand, at det var sjovt at beskrive os selv om en brugt bil, fordi folk der købte avisen dengang typisk manglede en brugt bil, forklarer Louise.

De to veninder skrev blandt andet, at de søgte en firehjulstrækker, og at de selv var en brugtbil i flot stand og at ’kørekort haves’.

Det gik ikke helt efter planen

Ugen efter landede der ni fysiske breve i Louises venindes postkasse, og de to veninder mødtes for at læse de svar, der var kommet på deres annonce.

Dog var der i mellemtiden sket det, at veninden havde mødt en fyr, og sådan kunne alle bejlerne gå til Louise.

- De fleste breve var lidt useriøse. Der var eksempelvis én, der skrev, at han kunne kontaktes den efterfølgende tirsdag, hvor konen ikke var hjemme. Min veninde og jeg overvejede meget at ringe til ham om fredagen, griner Louise.

Men i bunken lå også to breve, der var mere gennemtænkte. Den ene havde fortsat biltemaet ved også at beskrive sig selv om en gammel bil, og han havde også sendt et billede med af sin bil. Den anden havde skrevet to helt tætskrevne sider med nydelig håndskrift og sendt et billede med, og det var ham, der endte med at blive Louises kæreste.

- Vi talte sammen i telefonen i en halv time, hvor vi aftalte tid og sted. Han kom med toget til Aarhus den efterfølgende fredag, og jeg havde arrangeret, at vi tog en øl på et brunt værtshus, og efterfølgende havde jeg booket middag. Middagen kom vi aldrig til, fordi vi hyggede os så meget på værtshuset, fortæller Louise.

Stadig tvivl, efter 24 år

Selvom det er 24 år siden i dag, er der stadig tvivl om, hvorvidt Louises mand dengang købte avisen for at finde en kæreste.

- Han påstår stadig den dag i dag, at han ikke købte avisen for at læse kontaktannoncerne. Men til hans forsvar bruger han også DBA rigtig meget – også i dag. Både ham og jeg køber og sælger meget dér, fortæller hun og supplerer med, at uanset hvad er det en god historie:

- Jeg plejer at sige, at min mand gav fire kroner for at blive kærester med mig, griner Louise.

(Det kostede dengang 4 kroner i porto at sende et svar til en annonce ind til DBA, og Louise måtte betale porto for hele 9,5 kroner, for at få alle ni kuverter sendt til sin postkasse inde fra DBAs hovedkontor).

Louise efterlyser vest-udgaven af Den blå Avis fra juli 2000. Folk, der måtte ligge inde med den, kan kontakte hende på den.blaa.avis.juli.2000@gmail.com 

 

null
Her er nogle af Louises noter fra sin seddel, som hun sendte ind til avisen, dengang

Kontakter

Om DBA:

DBA er Danmarks største handelsplads med nye og brugte varer, der spænder lige fra festkjoler til firehjulstrækkere. Vi har eksisteret siden 1981.

Med 370.000 aktive brugere hver måned, har vi for alvor fat i de købs- og salgsmotiverede danskere. På vores app og platform finder du i skrivende stund mere end 3 millioner aktive annoncer, og danskerne har et gennemsnitligt tidsforbrug hos os på mere end otte timer om måneden.

Følg pressemeddelelser fra DBA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DBA

Danskerne slår rekord i genbrug - men udviklingen står stille hvad angår at få solgt sine brugte ting8.7.2024 09:18:16 CEST | Pressemeddelelse

For niende år i træk udkommer Genbrugsindekset, som i år sætter ny rekord: Hele 81 % af danskerne har inden for det seneste år købt og solgt brugt, og det betyder, at danskerne aldrig har genbrugt så meget som nu. Gabet mellem hvor mange, der køber og sælger brugt, har dog aldrig været større. Genbrugsindekset viser også, at det er de unge, der løber med titlen som de mest flittige genbrugshajer, og at en genbrugssælger i gennemsnit det seneste år har tjent 5.624 kr. på at sælge sine brugte ting.

DBA støtter op om Klimahandledagen23.4.2024 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse

64 % kvinder og 46 % mænd har haft dårlig samvittighed over at smide noget ud, som stadig kunne bruges, viser det seneste Genbrugsindeks. Det laver vi om på nu. 25. april er det Danmarks nationale Klimahandledag, og den støtter DBA, ligesom en række andre virksomheder, op om. Sortér alt dit affald, byd ukrudtet i din have velkommen og spis mindre kød. Der er mange vaner, vi hver især kan tilegne os for at passe på vores klima. Men for nogle kan det måske synes endeløst at handle, så længe naboen øjensynligt ikke ændrer på de af sine vaner, der slider på planeten. Det forsøger vi at lave om på nu: 25 april er det Danmarks nationale Klimahandledag. En dag, hvor en række organisationer og virksomheder går sammen for at sætte fokus på, at vi hver især kan gøre lidt, og sammen kan vi skabe forandring. På DBA støtter vi op om Klimahandledagens tema 'Kram klædeskabet' ved at opfordre folk til bruge dagen som anledning til at rydde op og ud i klædeskabet og i den forbindelse udvælge tre ting f

Kvinderne indretter boligen - mænd søger på gadgets og værktøj7.3.2024 00:00:00 CET | Pressemeddelelse

Fredag 8. marts er Kvindernes Internationale Kampdag, og i den anledningen er DBA, Den Blå Avis, dykket ned i statistikkerne for at se, hvordan mændene og kvindernes søgninger er forskellige fra hinanden. Mænd søger bl.a. på Lego og Warhammer, mens kvinder leder efter møbler. Når du sætter dig i et møbel hos din nabo, kan du godt regne med, at det er udvalgt og købt af en kvinde. Søgningerne på DBA viser nemlig, at ni ud af de 10 mest anvendte søgeord blandt kvinder er møbler til hjemmet. Kigger man på mændenes mest anvendte søgeord er der kun ét møbel blandt top ti. Mændene og kvindernes tydelige forskellige entusiasme for at indrette hjemmet, falder på et finurligt sted, nu hvor man i forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag ofte benytter anledningen til at sætte fokus på, at ligestillingen blandt mænd og kvinder er kommet så langt, at kvinderne er rejst ud på arbejdsmarkedet og dermed væk fra ultimativt at tage sig af de daglige, huslige pligter. Ansvaret for indretningen v

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye