Udbredt praksis blandt sportsfolk skader både deres præstation og sundhed

Om det er svømmere, roere eller løbere, der er udtaget til OL, eller ryttere, der gør sig klar til Tour de France, så har den ’rigtige’ vægt i årtier været et stort fokuspunkt for mange elitesportsfolk. Enten for at tage sig skarpest ud, når de skal vise sig frem i badedragt eller trikot, eller fordi de gerne vil kunne dyste i en bestemt vægtklasse. Men også i den tro, at vægttab får dem til at præstere bedre rent sportsligt.

Derfor er det et udbredt fænomen blandt atleter – især inden for udholdenhedssport som løb, svømning, cykling og roning at spise for lidt i tiden op til konkurrencer.

”Især blandt kvindelige udholdenhedsatleter er det en stor problematik. Rigtig mange atleter har et stort fokus på vægt i deres respektive sportsgrene. Derfor har de tendens til at gå ind i kortvarige, men ret kraftige vægttabsperioder med forventning om, at de så vil præstere bedre,” siger professor Ylva Hellsten fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

Hun og ph.d.-studerende Jan Sommer Jeppesen er to af forskerne bag et nyt studie om effekterne af for lavt et energiindtag blandt kvindelige atleter.

”Man ved, at fænomenet med ikke at spise nok er associeret med mange sundhedsskadelige ting – bl.a. udeblivende menstruation og forringelse af knogletæthed og stofskifte, men der er også rigtig meget, at man ikke ved. Derfor undersøgte vi nogle af de mulige konsekvenser nærmere,” siger Jan Sommer Jeppesen, som er førsteforfatter til det nyt studie.

Præsterede dårligere på cykel

Til studiet rekrutterede forskerne 12 kvindelige veltrænede triatleter, som havde et normalt energiindtag. Atleterne fik under den ene del af forsøget tilstrækkeligt med kalorier i 14 dage, hvorefter deres præstationsevne blev testet. De samme atleter gennemgik ligeledes en 14-dages-periode, hvor de kun indtog cirka 50% af deres energibehov samtidig med de opretholdte deres normale høje træningsvolumen.

Perioden uden nok kalorier resulterede i, at atleterne i gennemsnit tabte ca. 4% af deres kropsvægt, hvoraf omkring halvdelen var muskelmasse. Og dette gik ud over deres præstationsevne:

”De 14 dage med for lidt mad forringede deres præstationsevne med 7,7% i en 20-minutters tidskørsel på cykel, hvilket må siges at være ret kraftigt. Og under en mere intens korttidstest var deres præstation dalet med hele 18%. Så der er ingen tvivl om, at selv kort tid med denne praksis kraftigt forringer ens præstationsevne som atlet,” siger Jan Sommer Jeppesen.

Dårligere immunsystem

Ud over sportspræstationen undersøgte forskerne effekterne på atleternes immunfunktion:

”Vi så blandt andet, at det utilstrækkelige energiindtag var associeret med øget systemisk stress. Atleterne havde en stor stigning i stresshormonet kortisol og et voldsomt øget stressniveau af immuncellerne. Så det tyder altså på, at hvis ikke man spiser tilstrækkeligt, har det en ret kraftig indvirkning på flere aspekter af vores immunforsvar. Dette kan potentielt bidrage til at atleterne er mere udsatte for sygdom,” siger Jan Sommer Jeppesen.

Forskerne håber, at resultaterne fra studiet vil være med til at skabe mere opmærksomhed om fænomenet:

”Der er stadig mange trænere, som presser atleterne til at tabe sig. Det har i mange år været en del af kulturen i idrætsverdenen – og er det stadig. Vi er nødt til at kaste lys over fænomenet og spørge kritisk: Hvad er det egentlig, vi gør ved vores atleter både fysisk og psykologisk?” siger Ylva Hellsten.

Team Danmark vil bruge resultaterne

Hos Team Danmark, den statslige organisation for eliteidræt, tager man imod de nye forskningsresultater med åbne arme.

”Det sætter fokus på et rigtig vigtigt emne og udfordrer holdningen om, at lettere altid er bedre. Det er nemlig stadig en teori og en kultur, der hersker i rigtig mange sportsgrene. Jeg oplever en del atleter, der trimmer ned i de sidste uger op til en konkurrence, men uden at kende konsekvenserne af det,” siger Majke Jørgensen, der er faglig leder og ernæringsfysiolog hos Team Danmark.

Hun ser resultaterne som brugbar viden, som kan bakke op om et budskab, som Team Danmark allerede forsøger at få ud:

”Min erfaring er, at eliteatleter og trænere er nysgerrige, men har brug for forskning, der bakker kritikken af fænomenet op. Og her er det en stor styrke, at forsøgspersonerne er deciderede atleter, så resultaterne kan overføres til de atleter og trænere, som Team Danmark samarbejder med. Så vi vil bruge de her resultater til at underbygge det, vi allerede forsøger at formidle, både når vi sidder med atleterne én til én, men også under workshops og oplæg og i den slags sammenhænge,” siger Majke Jørgensen.

TRE DAGES ’GENOPFEDNING’ HJÆLPER IKKE  

Efter de 14 dage uden nok energi gennemgik atleterne som en del af forsøget en tredages ”refeeding”-periode, hvor de fik tilstrækkeligt at spise.

”Vi havde forventet, at de tre dage med nok mad ville genoprette deres præstationsevne – og måske endda forbedre den – men der var absolut ingen effekt. Deres præstation var lige så forringet som før de tre dage. Det fortæller os, at de negative effekter ikke kan vendes om ved hurtigt at fylde energidepoterne op igen, hvilket er den strategi, som mange atleter ellers har,” siger Jan Sommer Jeppesen.

KVINDER ER MERE UDSATTE END MÆND

Ifølge forskningslitteraturen tyder det på, at mænd er mere modstandsdygtige, når det gælder lige præcis for lavt energiindtag.

”Ud fra den smule forskning, der er lavet på området, ser det ud til, at mænd kan tåle at gå længere ned i energiindtag, før det påvirker os negativt. Så det tyder altså på, at især kvinder er en udsat population på dette punkt,” siger Jan Sommer Jeppesen.

Kønsforskellen skyldes bl.a., at et for lavt energiindtag kan få kvinders østrogenniveau til at falde drastisk. Eftersom østrogen beskytter kredsløbet, muskler og knogler m.m., har østrogentab omfattende effekter på kvindens fysiologi. Ylva Hellsten pointerer, at skadesvirkningerne af ikke at spise nok i lange perioder, især hos kvinder, derfor også kan være livsvarige.

OM STUDIET

• Den videnskabelige artikel om studiet er udgivet i tidsskriftet Redox Biology.
  
  
• Forskerne bag studiet er: Jan Sommer Jeppesen, Ylva Hellsten, Hannah G. Caldwell, Lasse Gliemann op Jens Bangsbo og fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet samt Lone O. Lossius og Anna K. Melin fra Linné­universitetet i Sverige.
  
  
• Studiet er støttet af Kulturministeriet, Frimodt-Heinike Fonden, Novo Nordisk Fonden samt Team Danmark.