Biodiversiteten blomstrer i Humlebæk Fiskerleje
En gruppe frivillige har ydet en stor indsats for at skabe et smukt strandoverdrev ved Humlebæk Fiskerleje. Det fik viceborgmester Christian de Jonquieres et indblik i under en rundvisning i kommunen.

Som et led i udviklingen af Nationalpark Kongernes Nordsjælland gør en gruppe frivillige i samarbejde med Fredensborg Kommune en stor indsats for at genskabe et strandoverdrev på den gamle stejleplads i Humlebæk Fiskerleje, nord for Humlebæk Havn. De frivillige var i 2020 de første til at starte et nationalparkprojekt, der skal forbedre naturindholdet på lysåbne naturtyper i nationalparken.
Nationalpark Kongernes Nordsjælland tilbød i samarbejde med kommunen de interesserede et kursus i at slå med le. Kommunen bidrog ved at stille materialer som leer og andet værktøj til rådighed. Siden da har de frivillige slået arealerne og revet græsset sammen, hvorefter Nordsjællands Park og Vej har kørt det til kompostering. På den måde bliver der fjernet næring og uønskede græsfrø fra arealet.
Undervejs er store dele af den peberrod, som ofte ses udplantet ved fiskerlejet, blevet gravet op. Kommunen har i forbindelse med udskiftning af sand i børnehavernes sandkasser kørt det gamle sand til stejlepladsen, hvor det nu er med til at skabe en varieret grobund for vegetationen.
Stejlepladsens "sandkasser" er denne sommer indhegnede for at skåne de fremspirende planter, herunder bidende stenurt. Det ihærdige arbejde med leen belønnes nu, hvor planter, der trives i sand og saltvandssprøjt, så småt begynder at indfinde sig. Eksempler på disse planter er blåklokke, bidende stenurt, vellugtende gulaks, harekløver og gul snerre. Med fortsat pleje vil disse planter sprede sig til hele stejlepladsen.
Fra sidste sommer har de frivillige også slået arealerne på Babylone Strand med le. Denne pleje giver mulighed for at skåne de arter, man gerne vil have flere af, hvilket ikke er muligt, hvis arealerne bliver slået med en maskine.
Ved fælles hjælp bliver der skabt et smukt og varieret strandoverdrev. Der kommer nu flere og flere forskellige planter, som tiltrækker et varieret insektliv med bl.a. sommerfugle, svirrefluer og bier. Stejlepladsen er et eksempel på arbejdet med at give plads til en rigere natur med flere arter, som giver oplevelser og glæde for de mennesker, der er med til at få det til at ske, og for dem, der færdes i området.
Til efteråret skal byrådet godkende en plejeplan for dette projekt og andre lignende projekter, som fx Nivå Engfjord-projektet og Babylone Strand.
På billedet ses viceborgmester Christian de Jonquieres og direktør Thomas Barfoed.
Nøgleord
Kontakter
Viceborgmester Christian de Jonquieres (Fredensborg SocialKonservative) telefon 26 16 46 50
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Nye regler for mobiltelefoner og skærme skal øge børn og unges trivsel6.2.2025 11:16:30 CET | Pressemeddelelse
Eleverne på kommunens skoler må fremover ikke bruge deres mobiltelefoner og computere i skoletiden og i SFO
Kommunens køkkener får stort tilskud til kompetenceløft8.1.2025 09:25:27 CET | Pressemeddelelse
Mere smag og økologi, mindre madspild og CO2. Det er kort fortalt målet med det kompetenceløft som 60 medarbejdere i kommunens køkkener nu kan gennemføre med tilskud fra Fonden for økologisk landbrug
Digital hjælper giver færre fald og mere tid til kvalitet på plejehjem18.12.2024 12:09:55 CET | Pressemeddelelse
Et testforløb med digitalt tilsyn på plejehjemmet Skovgården viser meget lovende resultater med både færre faldulykker, større tryghed blandt medarbejdere og kvalitet i opgaveløsningen.
Kommunen får 1,6 mio. kr. til bedre trivsel på plejehjemmene16.12.2024 12:33:39 CET | Pressemeddelelse
Med et stort tilskud fra Social- og Boligstyrelsen i ryggen skal medarbejderne på kommunens seks plejehjem blive endnu bedre til at styrke beboernes trivsel og mindske ensomhed
Ældre Sagens reparationscafe får første tilskud fra ny Bæredygtighedspulje12.12.2024 13:12:23 CET | Pressemeddelelse
Gode ideer til at fremme lokale, grønne fællesskaber og aktiviteter kan nu få kontant støtte fra kommunens nye Bæredygtighedspulje
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum